Et nyfødt barn i Københavns Kommune havde 2014‑18 en beregnet middellevetid på 79,0 år. Det er ca. 1 år og 8 måneder mindre end gennemsnittet for både regionen og landet som helhed (se Tabel 2).
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 er andelen af den voksne befolkning, der oplyser, at de har et dårligt fysisk helbred, imidlertid lidt mindre i Københavns Kommune end i landet som helhed. Ligeledes angiver færre at lide af svær overvægt. Andelene med et usundt kostmønster er også mindre end i landet som helhed.
I sin analyse af den store 2017-undersøgelse har Region Hovedstaden sammenholdt resultaterne for alle regionens kommuner samt for bydelene i Københavns Kommune. Analysen bekræfter tendensen til, at sundhedstilstanden i de enkelte kommuner og bydele typisk er dårligere, hvis der er forholdsvis lave indkomst- og uddannelsesniveauer.
Sammenhængen mellem sundhedsproblemer og social ulighed viser sig således i forekomsten af de fleste typer af sundhedsadfærd og risikofaktorer. Eneste klare undtagelse er alkoholafhængighed, der gennemgående er mest udbredt blandt borgere med længere uddannelser.
Kommunens sundhedspolitiske plan for 2015‑25 har titlen Nyd livet, københavner. Målet er, at københavnerne skal blive blandt dem, der har den bedste livskvalitet i verden. Planen har især fokus på tiltag, der kan bryde den sociale ulighed i sundhed. Den omhandler både fysisk og psykisk sundhed og ser indsatserne i et bredt perspektiv, der også omfatter bl.a. uddannelsesmuligheder, sund mad, bevægelse og sunde arbejdspladser.
Københavns Kommune var i 1991 en drivende kraft i at etablere et dansk Sund By Netværk, der indgår i det europæiske »Healthy Cities Network«. Netværket har i 2019 medlemskab af halvdelen af landets kommuner og arbejder for flere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og bedre samordning mellem bl.a. hospitaler, almen praksis og kommunerne.
I 2018 var der gennemsnitligt 5,9 lægebesøg med offentligt tilskud pr. indbygger i Københavns Kommune. Det er mindre end for både Region Hovedstaden (6,4) og landet som helhed (7,1).
Kommunen havde i 2019 fem sundhedshuse samt et center for neurorehabilitering. De rummer tilbud om kurser, sundhedsvejledning og genoptræning mv. Der er særlige tilbud til bl.a. borgere med kroniske sygdomme, ryg- og nakkeproblemer, stress, diabetes eller kræft. Brug af tilbuddene kræver typisk en henvisning fra den praktiserende læge eller fra hospitalet.
Antallet af indlagte patienter pr. 1.000 borgere på et somatisk sygehus er i kommunen lidt mindre end antallet for hele Region Hovedstaden, men på niveau med landet som helhed. I 2018 var der 119 indlagte patienter pr. 1.000 borgere mod 129 i regionen og 118 på landsplan.
Region Hovedstaden har fem planområder. Seks af Københavns Kommunes ti bydele udgør sammen med Frederiksberg Kommune planområde Byen, der dækkes dels af Bispebjerg Hospital som akuthospital og af Psykiatrisk Center København. Fire bydele (Valby, Vesterbro samt Amager Øst og Vest) indgår i planområde Syd, der dækkes af Amager og Hvidovre Hospitaler som akuthospital samt af Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Glostrup.
Kommunehospitalet var i mere end 100 år et af Københavns vigtigste hospitaler. Som svar på 1800-tallets koleraepidemi blev det bygget ud til Søerne og stod færdigt i 1863 (arkitekt Christian Hansen). Det blev nedlagt som sygehus og solgt i 1999 og kom siden til at huse dele af Københavns Universitet og herunder Center for Sundhed og Samfund.
Mere om sundhed og omsorg i København
