Nye studerende ved Københavns Universitet møder op til immatrikulation på Frue Plads i København. Af . Begrænset anvendelse

Uddannelse, sundhed og omsorg i Københavns Kommune

Landets største internationale skole, Copenhagen International School, CIS, der er grundlagt i 1963, kunne i 2017 flytte til nyopførte bygninger på Levantkaj. Undervisningssproget for skolens 950 elever er engelsk, og den 25.000 m2 store campus ligger nær Orientkaj Metrostation. Arkitekten bag er C.F. Møller Architects.

.

Artikelstart

Københavns Kommune er landets største på uddannelsesområdet. De største videregående uddannelsesinstitutioner er Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, Københavns Erhvervsakademi og IT-Universitetet, der samlet i 2019 havde omkring 65.000 studerende.

Kommunen rummer også Rigshospitalet, der betjener hele landet med højt specialiserede behandlinger.

Den beregnede middellevetid for et nyfødt barn i Københavns Kommune var for 2014‑18 over halvandet år kortere end landsgennemsnittet.

De sociale problemer i kommunen er faldet betydeligt i årene 2007‑19, men med store forskelle mellem bydelene.

Kriminaliteten er højere end på landsplan.

Mere om uddannelse, sundhed og omsorg i København

Uddannelse

Tabel 1. Antal skoler og elever i Københavns Kommune 1970/71 til 2018/19.

.

Figur. De 30‑34-åriges højest gennemførte uddannelse i Københavns Kommune og hele landet i 2019.

.

Uddannelsesniveauet er væsentlig højere i Københavns Kommune end i landet som helhed (se figur). Det hænger bl.a. sammen med, at København er en meget stor arbejdspladskommune med mange arbejdspladser til højtuddannede og rummer mange videregående uddannelser. De færdiguddannede kandidater bliver ofte boende i kommunen.

Andelen af de 30‑34-årige med lange videregående uddannelser var med 42,5 % en af de højeste i landet i 2019, kun overgået af Frederiksberg Kommune. På landsplan var det 22,0 % i aldersgruppen, der havde taget en lang videregående uddannelse.

Derimod er der færre, der har en erhvervsuddannelse. Det er i Københavns Kommune 11,2 % af de 30‑34-årige mod 26,6 % på landsplan.

Andelen af 30‑34-årige, der alene har en grundskoleuddannelse, var i 2019 på kun 8,0 % i Københavns Kommune mod et landsgennemsnit på 15,2 %.

Selv om uddannelsesniveauet allerede i 1991 var højt i forhold til andre kommuner, er der sket en betydelig udvikling siden, og især kvindernes uddannelsesniveau er steget. I 1991 havde 8 % af de 30‑34-årige kvinder en lang videregående uddannelse, mens det var tilfældet for 12 % af mændene. I 2019 lå andelen på hhv. 45 % og 40 %.

Andelen af kvinder, der alene får en grunduddannelse, er samtidig faldet fra 28 % til 6 %. Også her er udviklingen mere markant end for mændene.

Mere om uddannelse i København

Grundskoleuddannelse

Kombinationen af fysisk aktivitet og en bedre indlæring i bl.a. de boglige fag har vundet indpas i den danske folkeskole. Et øget fokus på motion blev sat på dagsordenen med Folkeskolereformen i 2013, og bevægelse er siden blevet integreret i undervisningen på forskellige måder. Her hopper et barn i en tabel i skolegården på Øster Farimagsgades Skole i 2019.

.

Med den dynamiske udvikling i Københavns Kommune med voksende befolkningstal og samtidig mange til- og fraflytninger og omfattende boligbyggerier er det en udfordring løbende at tilpasse skoletilbuddene i de enkelte distrikter, bl.a. på grund af boligbyggerierne i især Ørestad, Sydhavn og Nordhavn.

Københavnermodellen

På Klintholmvej 5 ligger Brønshøj Skole fra 1923. Skolen gennemgik i årene 2014‑19 en helhedsrenovering og blev udvidet med 5.229 m2. Den 5. september 2019 havde skolen 883 elever fordelt på 0-9. klassetrin. Her får eleverne i 2.A læst historie under frokostpausen d. 10. december 2019.

.

Københavns Kommune præsenterede i 2005 den såkaldte Københavnermodel for integration, som byggede på en frivillig spredning af de tosprogede elever for at sikre en bedre blanding af tosprogede og etsprogede elever på de enkelte skoler. Det skete bl.a. ved at tilbyde tosprogede elever fra bestemte skoledistrikter plads på en skole med mange etsprogede og ved at gøre skolerne med mange tosprogede elever mere attraktive for etnisk danske forældre og børn. Konkret blev det i første runde gjort ved, at en række skoler med overvejende danske børn havde øremærkede pladser til tosprogede elever. Selv om modellen delvis lykkedes, var der også udfordringer med den. Blandt andet blev det i debatten fremført, at det primært var de ressourcestærke etniske forældre, der ville vælge en overvejende dansk skole, så længe det var frivilligt at vælge en anden skole. Samtidig var der skoler, som ikke havde kapacitet nok til at modtage de tosprogede elever.

Fra skoleåret 2011/12 trådte Københavnermodel 2.0 i kraft. Princippet var det samme, men nu var flere skoler med, og alle børnehavebørn blev sprogscreenet. Havde de stadig sprogproblemer som femårige, skulle de tilbydes en plads på en skole, hvor eleverne generelt er sprogstærke, så de ressourcestærke skoler på den måde tog en større andel af børn med sprogvanskeligheder. Forældrene skulle rådgives kraftigt om det bedste skoletilbud for netop deres børn. Dermed handlede det ikke længere kun om tosprogede og etnicitet, men om et generelt ønske om at mindske den sociale ulighed og sprede børn med sproglige udfordringer.

Hertil kommer hensynet til at udnytte skolekapaciteten bedst muligt. Pladserne i modellen fordeles med baggrund i det antal pladser, der er tilbage, når distriktets elever og søskende er optaget. Samtidig følges modellen op med et målrettet arbejde for at tiltrække ressourcestærke elever til udvalgte skoler. Målet er at få en fordeling af elever på de enkelte skoler, der svarer nogenlunde til gennemsnittet i kommunen. Der var 27 % tosprogede i Københavns Kommune i 2019. Kommunen oplyste i 2020, at antallet af folkeskoler med over 50 % tosprogede elever fra 2010/11 til 2019/20 var blevet reduceret fra 16 til ni.

Folkeskoler eller friskoler

Den tysk-danske Sankt Petri Skole i Larslejsstræde er nabo til den tyske evangelisk- lutherske menigheds kirke, Sankt Petri Kirke. På skolen undervises elever på 0.-9. klassetrin, og det er efter 9. klasse muligt at fortsætte i skolens gymnasium.

.

I tiåret fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2018/19 er antallet af folkeskoler steget fra 56 til 63 (se Tabel 1). Herunder rummer Sankt Annæ Gymnasium en speciel folkeskole.

Allerede i skoleåret 1986/87 lå andelen af elever i de frie grundskoler på mere end 20 %, og den lå i mere end 20 år mellem 27 % og 29 %. Siden 2015 har andelen været for nedadgående, men er dog stadig meget højere end landsgennemsnittet. De frie grundskoler dækker over mange forskellige typer og mange forskellige grundlag, herunder religiøse. Især i midten af 1990’erne blev der oprettet en del muslimske friskoler, hvoraf nogle efter 15‑20 års virke lukkede.

Specialklasser

Kommunen har en række tilbud til børn med særlige behov organiseret enten som specialskoler eller som specialklasserækker på en folkeskole. Skolerne er inddelt efter det særlige behov, og inden for hvert behov er der flere skoletilbud. Blandt tilbuddene finder man skoler for børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder, skoler for børn med omfattende generelle indlæringsvanskeligheder og bevægelseshæmmede, skoler for børn med læse- og stavevanskeligheder, skoler for børn med tale- og hørevanskeligheder, skoler for børn med autisme og ADHD og skoler for sårbare unge.

10. klasse

10. klasse er organiseret under Københavns Ungdomsskole, som foruden almindelig 10. klasse også udbyder heltidsundervisning for unge mellem 15 og 21 år, der er erklæret ikke-uddannelsesparate, er psykisk eller socialt sårbare, skoletrætte eller har manglende kompetencer i dansk som andetsprog. De almindelige 10.-klasser i regi af ungdomsskolen findes på Amager 10 og 10. Vest samt Ø10. Desuden kan man tage 10. klasse på flere af NEXTs uddannelsessteder og på Hotel- og Restaurantskolen, SOSU H og på TEC.

Ungdomsuddannelserne

NEXT er en erhvervsskole med 40 forskellige erhvervsuddannelser og seks gymnasier. Skolen er fordelt på flere adresser i København og omegn; i Bispebjerg findes der tre afdelinger, bl.a. en på Tuborgvej 177, hvor elever, der er ved at uddanne sig til guld- og sølvsmed, her får undervisning.

.

Der er mange ungdomsuddannelser i kommunen, både erhvervsrettede og alment gymnasiale. De erhvervsrettede har i 2010’erne gennemgået en række store fusioner, mens de gymnasiale uddannelser har været præget af et stort udbud af nye linjer og kombinationer.

NEXT

Efter en lang række fusioner dominerer NEXT Uddannelse København de erhvervsrettede uddannelser i kommunen. NEXT er en af Danmarks største erhvervsskoler, der i 2018 havde omkring 6.900 årselever fordelt på 12 lokaliteter i Københavns Kommune og resten af det storkøbenhavnske område.

NEXT er resultatet af en fusion i 2016 mellem Københavns Tekniske Skole, Danmarks største tekniske skole grundlagt i 1843, og den del af uddannelsescenteret CPH West, der udbød erhvervsuddannelserne i Ishøj, Taastrup og Ballerup.

NEXT kan nu tilbyde næsten alle ungdomsuddannelser og har desuden over 40 forskellige erhvervsuddannelser, der kan suppleres med gymnasiale fag til en EUX i op til 20 forskellige udgaver.

Gymnasier

De nyudklækkede studenter fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole havde d. 28. juni 2019 lagt ruten for studenterkørslen omkring Kongens Nytorv. Traditionen tro danner de københavnske studenter kæde og danser om Christian 5.s rytterstatue.

.

Syv almene gymnasier udbyder STX og HF. Nogle af dem har en lang historie, fx Gefion Gymnasium, som opstod i 2010 af sammenlægningen mellem Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd. Metropolitanskolen går tilbage til 1200-tallet, men er nok mest berømt takket være den tidligere elev Hans Scherfigs roman Det forsømte Foraar (1940). Østre Borgerdyd blev oprettet i 1787 og har bl.a. haft Søren Kierkegaard som elev.

Sankt Annæ Gymnasium har en særlig musikprofil. Ørestad Gymnasium er det nyeste offentlige gymnasium. Det er grundlagt i 2005 og har til huse i et innovativt byggeri fra 2007. I 2014 etablerede Københavns Kommune en såkaldt Europaskole som en del af Sankt Annæ Gymnasium.

De andre offentlige og almene gymnasier er Christianshavns Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium (tidligere Vestre Borgerdyd) og Nørre Gymnasium.

Sukkertoppen i Valby og Vibenshus Gymnasium på Østerbro er tekniske gymnasier under NEXT.

Der er også syv private gymnasier, som udbyder STX og HF, ligesom flere af dem også har grundskoleklasser. N. Zahles Gymnasieskole ligger i Indre By, ligesom det dansk-tyske gymnasium Sankt Petri, mens Det Frie Gymnasium ligger på Nørrebro. Københavns Private Gymnasium på Østerbro er oprettet i 2011 af en gruppe forældre med tyrkiske rødder som et tilbud til tosprogede elever. Hertil kommer også på Østerbro Ingrid Jespersens Gymnasieskole og det katolske Niels Steensens Gymnasium. Hovedstadens Kristne Gymnasium i Vanløse begyndte i 2018 alene med HTX.

På Copenhagen International School i Nordhavn undervises på engelsk (fra 0. klasse) og med mulighed for at afslutte med en international studentereksamen (IB).

Niels Brock er som erhvervsrettet uddannelsesinstitution oprettet i 1888 som De Brockske Handelsskoler. I 2020 har Niels Brock fem handelsgymnasier i København med forskellige fokus. Her kan man bl.a. tage gymnasieuddannelser i form af tre forskellige retninger inden for EUX Business.

På Københavns VUC kan man både tage en almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenuddannelse (FVU), ordblindeundervisning (OBU) og desuden gymnasiale suppleringskurser, HF som enkeltfag eller 2-årig HF og en HF Autisme for elever med særlige støttebehov.

På Hotel- og Restaurantskolen kan man både tage 10. klasse, HTX Gastro Science og en EUX.

Videregående uddannelser

Det karakteristiske 100 m høje tårn i Carlsberg Byen rummer boliger og er en del af Campus Carlsberg, som hører under Københavns Professionshøjskole. Her udbydes bl.a. fag på uddannelserne meritlærer, pædagog og tekstilformidler. Campus Carlsberg blev indviet d. 2. september 2016.

.

Københavns Kommune rummer landets største koncentration af videregående uddannelser, der omfatter landets ældste og største universitet, den største samling af professionsuddannelser og en række nationale specialuddannelser.

Universiteter

Foruden Københavns Universitet, som er landets ældste indviet i 1479, har både Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU) afdelinger i Københavns Kommune. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har siden 2007 været en del af AU, som fysisk er beliggende i Emdrup, på den tidligere forsøgsskole Emdrupborg, der i mange år husede Danmarks Lærerhøjskole. På AAU’s afdeling i Sydhavn udbydes der 11 bacheloruddannelser og over 20 kandidatuddannelser (2020).

IT-Universitetet i København (ITU) er det nyeste og det mindste universitet etableret i 1999. I 2018 var der 2.380 studerende fordelt på fire bacheloruddannelser og fem kandidatuddannelser, der alle har informationsteknologi som omdrejningspunkt.

Fredag d. 30. august 2019 kunne de nye studerende ved Københavns Universitet møde op til immatrikulation på Frue Plads i København, hvor de med et håndtryk blev budt velkommen af rektor Henrik C. Wegener og prorektor Bente Merete Stallknecht.

.

Andre videregående uddannelser

På Holmen ligger en bred vifte af uddannelsesinstitutioner, som bl.a. tæller et af Søværnets uddannelsescentre, Center for Sømilitær Teknologi, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, København, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Rytmisk Musikkonservatorium. Her bandet Arquebus ved Rytmisk Musikkonservatoriumsbachelorkoncert d. 12. juni 2019.

.

Flådens gamle område på Holmen rummer en del kunstneriske uddannelser som Rytmisk Musikkonservatorium, Den Danske Scenekunstskole København, Den Danske Filmskole samt hovedparten af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Københavns Frisørskole er en af de små uddannelsesinstitutioner, som åbnede dørene i 2001 og udbyder en étårig uddannelse til frisør, der kan tages over 12 måneder på daghold eller 18 måneder på aftenhold.

Højskoler og Folkeuniversitetet

Uden for det traditionelle uddannelsessystem ligger der to højskoler i kommunen. Suhrs Højskole og Johan Borups Højskole.

Suhrs Højskole er en folkehøjskole grundlagt i 1901 af Ingeborg Suhr Mailand for at oplære den kommende husmor i madlavning, hygiejne og økonomi. I 2020 hedder skolen Suhrs Højskole Madakademiet og har linjer med gastronomi og bæredygtigt forbrug og ca. 50 elevpladser.

Folkeuniversitetet er en selvejende institution, der oprindelig var tilknyttet Københavns Universitet. Det udbyder kurser og forelæsninger inden for stort set alle videnskabelige områder. Der afholdes ca. 600 kurser hvert år, som også kan følges på Folkeuniversitetets YouTube-kanal. Folkeuniversitetet i Aarhus har også en større afdeling i Emdrup.

Sundhed og omsorg

Tabel 2. Middellevetid 2014‑18 og voksenbefolkningens sundhed 2017 i Københavns Kommune, Region Hovedstaden og hele landet.

.

Morgenkonference på Amager Hospital på Italiensvej. Hospitalet er et specialhospital i Region Hovedstaden og hører organisatorisk sammen med Hvidovre Hospital. Amager Hospital varetager områder som bl.a. geriatri, hjerte- og lungemedicin.

.

En januardag i 2019 ved Dronning Louises Bro nød flere københavnere solen. I deres kommune er middellevetiden 79,0 mod 80,8 på landsplan, dog har 87 % af københavnerne et fremragende, vældig godt eller godt samlet helbred mod 83 % på landsplan.

.

Et nyfødt barn i Københavns Kommune havde 2014‑18 en beregnet middellevetid på 79,0 år. Det er ca. 1 år og 8 måneder mindre end gennemsnittet for både regionen og landet som helhed (se Tabel 2).

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 er andelen af den voksne befolkning, der oplyser, at de har et dårligt fysisk helbred, imidlertid lidt mindre i Københavns Kommune end i landet som helhed. Ligeledes angiver færre at lide af svær overvægt. Andelene med et usundt kostmønster er også mindre end i landet som helhed.

I sin analyse af den store 2017-undersøgelse har Region Hovedstaden sammenholdt resultaterne for alle regionens kommuner samt for bydelene i Københavns Kommune. Analysen bekræfter tendensen til, at sundhedstilstanden i de enkelte kommuner og bydele typisk er dårligere, hvis der er forholdsvis lave indkomst- og uddannelsesniveauer.

Sammenhængen mellem sundhedsproblemer og social ulighed viser sig således i forekomsten af de fleste typer af sundhedsadfærd og risikofaktorer. Eneste klare undtagelse er alkoholafhængighed, der gennemgående er mest udbredt blandt borgere med længere uddannelser.

Kommunens sundhedspolitiske plan for 2015‑25 har titlen Nyd livet, københavner. Målet er, at københavnerne skal blive blandt dem, der har den bedste livskvalitet i verden. Planen har især fokus på tiltag, der kan bryde den sociale ulighed i sundhed. Den omhandler både fysisk og psykisk sundhed og ser indsatserne i et bredt perspektiv, der også omfatter bl.a. uddannelsesmuligheder, sund mad, bevægelse og sunde arbejdspladser.

Københavns Kommune var i 1991 en drivende kraft i at etablere et dansk Sund By Netværk, der indgår i det europæiske »Healthy Cities Network«. Netværket har i 2019 medlemskab af halvdelen af landets kommuner og arbejder for flere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og bedre samordning mellem bl.a. hospitaler, almen praksis og kommunerne.

I 2018 var der gennemsnitligt 5,9 lægebesøg med offentligt tilskud pr. indbygger i Københavns Kommune. Det er mindre end for både Region Hovedstaden (6,4) og landet som helhed (7,1).

Kommunen havde i 2019 fem sundhedshuse samt et center for neurorehabilitering. De rummer tilbud om kurser, sundhedsvejledning og genoptræning mv. Der er særlige tilbud til bl.a. borgere med kroniske sygdomme, ryg- og nakkeproblemer, stress, diabetes eller kræft. Brug af tilbuddene kræver typisk en henvisning fra den praktiserende læge eller fra hospitalet.

Antallet af indlagte patienter pr. 1.000 borgere på et somatisk sygehus er i kommunen lidt mindre end antallet for hele Region Hovedstaden, men på niveau med landet som helhed. I 2018 var der 119 indlagte patienter pr. 1.000 borgere mod 129 i regionen og 118 på landsplan.

Region Hovedstaden har fem planområder. Seks af Københavns Kommunes ti bydele udgør sammen med Frederiksberg Kommune planområde Byen, der dækkes dels af Bispebjerg Hospital som akuthospital og af Psykiatrisk Center København. Fire bydele (Valby, Vesterbro samt Amager Øst og Vest) indgår i planområde Syd, der dækkes af Amager og Hvidovre Hospitaler som akuthospital samt af Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Glostrup.

Kommunehospitalet var i mere end 100 år et af Københavns vigtigste hospitaler. Som svar på 1800-tallets koleraepidemi blev det bygget ud til Søerne og stod færdigt i 1863 (arkitekt Christian Hansen). Det blev nedlagt som sygehus og solgt i 1999 og kom siden til at huse dele af Københavns Universitet og herunder Center for Sundhed og Samfund.

Mere om sundhed og omsorg i København

Psykiatrisk Center

Den Hellige Elisabeths gerninger er en fresko af Jais Nielsen fra årene 1928-35 til Skt. Elisabeth Hospital (i dag: Psykiatrisk Center Amager). Det er Danmarks næststørste fresko udført direkte på væggen, og den skildrer den helligkårede Elisabeth af Thüringens gerninger i en tidlig renæssancestil. Freskoen står i kontrast til bygningen,der er opført 1904-05 i nationalromantisk stil efter tegninger af Emil Jørgensen.

.

Region Hovedstaden har samlet sin behandling af psykiatriske patienter i en særlig forvaltning. Tidligere var de psykiatriske afdelinger i København tilknyttet hospitalerne, men i forbindelse med regionsdannelsen i 2007 blev behandlingen af psykiatriske patienter samlet i en ny organisation.

Region Hovedstadens Psykiatri er samlet set Danmarks største psykiatriske hospital. Behandlingen er opdelt i ni forskellige centre, hvoraf de to ligger i Københavns Kommune: Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Amager. Samtidig har Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center en af sine tre afdelinger på Bispebjerg.

Psykiatrisk Center København har afdelinger på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital samt Rigshospitalets områder i Københavns Kommune, og det havde i 2019 knap 700 ansatte. I 2020 påbegyndtes byggeriet af et nyt center på Bispebjerg, der skal samle de tre afdelinger på én adresse.

Psykiatrisk Center Amager åbnede i 1999, og det havde i 2019 ca. 500 ansatte. Ud over Amager har centeret også Vesterbro som optageområde. Centerets hovedadresse er på Digevej i Ørestad.

Visualisering af de nye bygninger, der skal huse de psykiatriske afsnit ved Bispebjerg Hospital. Det nye Psykiatrisk Center København bliver opført i den nordlige del af det nuværende hospitalsområde. Det 22.500 m² store byggeri, der bl.a. skal rumme 200 enmandsstuer, forventes færdigt i 2024.

.

Socialområdet og forsørgelse

Københavns Kommunes genoptræning ligger bl.a. i Center for Rehabilitering og Akutpleje i Bystævneparken i Brønshøj. Blandt de genoptræningsforløb, centeret tilbyder, er et midlertidigt døgnophold.

.

Med reference til tv-serien Sonja fra Saxogade (1968) ligger Café Sonja i Saxogade. Caféen drives af Fonden Settlementet på Vesterbro, som står bag flere socialøkonomiske butikker i gaden. Formålet med Café Sonja er at hjælpe mennesker, der har været ude af arbejdsmarkedet, tilbage dertil. Caféens bemanding består af en blanding af frivillige og ansatte, der serverer lette måltider og drikkevarer for gæsterne.

.

På Østergade/Strøget kunne de forbipasserende købe avisen Hus Forbi af sælgeren, der havde sat sig til rette på en mælkekasse. Avisen handler om socialt udsatte og udkom første gang i august 1996. I 2019 var der ifølge en opgørelse fra VIVE i alt 1.442 hjemløse i Københavns Kommune.

.

Kirkens Korshær i Bispebjerg har til huse på Drejervej og rummer tilbud til socialt udsatte, bl.a. børn, familier og netværksgrupper for kvinder. På stedet ligger også varmestuen Hotel Jens. Brugerne kommer hovedsagelig fra bydelene Bispebjerg og Nørrebro.

.

Omfanget af de sociale problemer i Københavns Kommune er ændret betydeligt de seneste årtier. Det afspejler sig bl.a. i et betydeligt fald i det socialt betingede udgiftsbehov. Social- og Indenrigsministeriet beregner det løbende for alle landets kommuner i form af et socioøkonomisk indeks (hvor landsgennemsnittet er 1,00). I 2007 var det for Københavns Kommune på 1,44 og afspejlede således, at kommunen havde langt større og mere udgiftskrævende sociale problemer end i hele landet under ét. I de følgende år vendte udviklingen. Efter 12 år med fald var det socioøkonomiske indeks i 2019 nede på 1,08.

Indekset for det aldersbetingede udgiftsbehov var i 2019 på 0,89 og altså væsentligt under landsgennemsnittet. Dermed bliver det samlede socialt betingede og aldersbestemte udgiftsbehov i Københavns Kommune i 2019 lidt mindre end på landsplan og tæt på gennemsnittet i Region Hovedstaden. I Københavns Kommune var det samlede indekstal 0,96 mod 0,98 i Region Hovedstaden.

Udgifterne til forsørgelse (netto) pr. indbygger i alderen 17‑64 år i Københavns Kommune lå 27 % under gennemsnittet for landets kommuner i 2018.

Trods den positive udvikling har Københavns Kommune stadigvæk en række typiske storbyudfordringer som fx overrepræsentation af meget socialt udsatte borgere som hjemløse og misbrugere.

For alle bydelene har der været en tendens til et faldende socialt betinget udgiftsbehov fra 2007 til 2019, men forskellene er fortsat store. Mens fx bydelen Østerbro i 2018 havde et indeks på 0,88 (og altså under landsgennemsnittet), lå Bispebjerg på 1,63.

For hele kommunen var der 3,5 dagplejepladser og 53,0 pladser i daginstitutioner for hver 100 børn i aldersgruppen 0‑2 år (2018). For denne yngste aldersgruppe er antallet af dagplejepladser i Københavns Kommune langt mindre og antallet af pladser i daginstitutioner klart større end på landsplan, hvor der tilsvarende var 19,4 dagplejepladser og 37,4 pladser i daginstitutioner for hver 100 børn.

For de 3‑5-årige var der 91,4 pladser i daginstitutioner for hver 100 børn og dermed lidt flere end landsgennemsnittet (89,7 pladser).

Anbringelser af 0‑17-årige uden for eget hjem omfattede 7,0 børn pr. 1.000 børn i 2018, hvilket er færre end på landsplan (10,1).

I 2018 modtog 13,0 % af kommunens indbyggere på 65 år og derover fast hjemmehjælp. Det er en lidt større andel end i både regionen (11,0 %) og landet som helhed (11,0 %). Ligesom på landsplan er andelen af ældre med fast hjemmehjælp faldet siden 2008.

Også andelen af kommunens ældre, der bor på plejehjem, i beskyttet bolig eller i plejebolig fortrinsvis for ældre er blevet lidt mindre gennem de senere år. I 2008 omfattede det 7,8 % af alle i alderen 65 år og derover. I 2018 var denne andel faldet til 5,3 %, men var fortsat lidt højere end i landet som helhed (3,6 %).

Kriminalitet

Kriminalitetsniveauet i Københavns Kommune er noget højere end i både regionen og landet som helhed. I årene 2015‑18 blev der i gennemsnit rejst sigtelse for overtrædelse af Straffeloven mod 23,0 personer pr. 1.000 indbyggere mod tilsvarende 15,9 i regionen og 15,3 på landsplan.

Når det gælder voldsforbrydelser, ligger Københavns Kommune også på et lidt højere niveau end både regionen og hele landet. I Københavns Kommune blev der rejst sigtelse for voldsforbrydelser mod 3,3 personer pr. 1.000 indbyggere mod tilsvarende 2,4 i regionen og 2,6 på landsplan.

Når det gælder sigtelser for indbrud og tyveri, er niveauet ligeledes lidt højere end i både regionen og landet som helhed. I Københavns Kommune blev der 2015‑18 i gennemsnit rejst sigtelse mod 8,5 personer pr. 1.000 indbyggere for indbrud og tyveri i alt mod 6,0 for regionen og 5,1 personer på landsplan.

Københavns Kommune oplyser i sin tryghedsundersøgelse 2019, at 9 % af borgerne oplyser, at de er utrygge i deres nabolag. Ved en tilsvarende måling i 2009 var det 11 %. Der er store forskelle mellem bydelene, hvor Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Nørrebro ligger højest. Det skyldes bl.a. en række særlig udsatte boligområder.

Tryghedsundersøgelsen viser, at borgernes vurdering af trygheden ikke mindst er påvirket af udviklingen i bandekonflikter og skyderier. Den konkrete kriminalitet, som flest bekymrer sig for i det daglige, er cykeltyverier.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg