Det centrale Ishøj, 2018. S-banen, Ishøj Strandvej og Ishøj Stationsvej strukturerer byen. To højhuse på ni etager markerer bycenteret ved stationen, der rummer rådhuset, indkøbscenteret, svømmehallen og Ishøj Byhave. Tæt herpå ligger Vejleå Kirke og NEXT Sydkysten Gymnasium og NEXT Uddannelse København, Ishøj. Øst for Ishøj Strandvej ud mod Køge Bugt ses det tidligere sommerhusområde, der nu er et parcelhuskvarter.

.

Ishøj har en befolkning på 20.868 og et areal på 549 ha. Ishøj er Ishøj Kommunes største by, hvor 90,8 % af dens 22.988 indbyggere bor. Byen blev anlagt på en moræneflade. Øst for Ishøj Strandvej bliver morænen afløst af sivbevoksede strandenge langs Køge Bugt, hvor enfamilieshusene der har afløst de første kolonihaver og sommerhuse, ligger. Anlæggelsen af Strandparken har givet Ishøj et nyt, rekreativt område og har samtidig understøttet klimasikringen af kvarteret.

Byens udvikling er knyttet til Fingerplanen og Køge Bugt-loven fra 1961, der skulle sikre opbygningen af ti S-togsbetjente byer fra Avedøre til Jersie ved Køge. En af disse byer er Ishøj. Befolkningstallet i Ishøj Kommune var på 2.478 i 1960, og 20 år efter lå det på over 20.000 indbyggere. Politisk blev det besluttet, at halvdelen af de nye boliger skulle være lejeboliger, og at halvdelen af disse skulle være etageboliger ved stationscenteret, mens ejerboligerne skulle være række- eller parcelhuse ved Køge Bugt Motorvejen.

Ved stationen ligger rådhuset, et indkøbscenter og det meste af kommunens offentlige og private service. Det nye vejnet blev planlagt som køreveje, der forbandt byen med Hundige og Høje Taastrup, mindre køreveje og småveje ved bebyggelserne samt stinet for gående og cyklister. Industriarealerne blev placeret dels syd for Vejlebrovej og dels syd for Ishøj Stationsvej i trekanten mellem de to motorveje.

Ishøj By Center ligger umiddelbart vest for Ishøj Station og syd for Ishøj Stationsvej. Centeret, der åbnede i 1977, tilbyder et bredt udvalg af detailbutikker, restauranter og caféer samt bibliotek og biograf. I 2004 blev centeret moderniseret og udvidet og i den forbindelse sammenbygget med Ishøj Station. I området ligger også bl.a. Ishøj Rådhus og svømmehallen.

.

Stednavnets betydning

Ishøj er nævnt første gang i 1279 i originalformen Ishogh og året efter i formen Yshøhæ. Yngre belæg er fx 1315 Ysøghæ, 1438 Isøwæ, 1513 Ysøffue og 1664 Jißhøeff. Forleddet kan formelt være et substantiv gammeldansk *ī »takstræ«, et hypotetisk mandsnavn eller substantivet is »frossent vand«. Førstnævnte ord indgår i enkelte danske stednavne, men ikke i genitiv singularis-form, og mandsnavnet kendes ellers ikke i dansk. Selv om substantivet is ikke er meget hyppigt forekommende som forled, er det dog belagt i danske stednavne både på Øerne og i Jylland, og det må betragtes som den mest sandsynlige tolkning. Efterleddet er en flertalsform af substantivet høj, der i stednavne ofte sigter til gravhøje. Navnets betydning er da »(grav-)højene med is« rimeligvis med sigte til gravhøje i landskabet, der ved vintertid blev dækket af is. Navnet er sekundært overført til den bebyggelse, som oprindelig opstod ved højene. Navnet Ishøj betegner i dag en omfangsrig bebyggelse, og den nyere tilføjelse Landsby udpeger den oprindelige landsby, Ishøj, med kirke.

Mere om stednavne i kommune

Videre læsning

Læs mere om byer i Ishøj Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer