Høje Taastrup

Det centrale Høje Taastrup, 2018. Høje Taastrup Station er endestation for S-togslinjen og et vigtigt stoppested for fjerntog. Rådhuset ligger nord for stationen, og vest herfor ligger Høje Taastrup Kirke omgivet af det intakte gadenet fra landbrugssamfundets tid. Foruden i City 2 er der indkøbsmuligheder ved Banestrøget-Dalbergstrøget. Flere store offentlige og private virksomheder holder til i kvarteret mellem Blekinge Boulevard og banen samt mod sydvest og nord for Roskildevej, de to sidstnævnte begge uden for kortudsnittet.
.
Høje Taastrup Station blev udformet som et samarbejde mellem bl.a. Jacob Blegvads Tegnestue og DSB’s chefdesigner Jens Nielsen. De tre markante buer over perronerne fremkom efter ønske fra Høje-Taastrup Kommune og DSB.
.

Bjørn Nørgaards Torstårn på hovedaksen syd for Høje Taastrup Station.

.

Artikelstart

Høje Taastrup ligger ca. 19 km fra København på det flade morænelandskab Heden. Byen er sammenvokset med Taastrup, og sammen udgør de Høje-Taastrup Kommunes største byområde, hvis befolkning er opgjort under Taastrup. Ved revisionen af Fingerplanen i 1960 blev Høje Taastrup udpeget til regionalt aflastningscenter og i regionplanen fra 1973 til et af fire knudepunkter for regionens vækst med boliger, detailhandel og erhvervsliv. Den planlagte by er afgrænset af Holbækmotorvejen mod nord, Taastrup mod øst, og mod syd og vest Sydvej og Ring 5. Byen gennemskæres af Roskildevej og jernbanelinjen fra nordøst til sydvest, mens hovedtransportlinjerne nord-syd er Høje Taastrup Boulevard og Hveen Boulevard. Vinkelret herpå er byen opdelt i selvstændige boligkvarterer med hver deres særpræg i form af lave etageejendomme, rækkehuskvarterer og parcelhuse. Erhvervsarealerne er udlagt nord for Roskildevej, nord for Høje Taastrup Vej, omkring og vest for Bohus Boulevard samt nord for Sydvej. Mellem de brede Blekinge Boulevard og Skåne Boulevard ligger kommunens vigtigste indkøbscenter, City 2, ca. 800 meter fra Høje Taastrup Station.

Stednavnets betydning

Navnet Høje Taastrup går tilbage til det oprindelige landsbynavn Taastrup. Dette navn er tidligst nævnt *ca. 1175 (afskrift ca. 1450) i formen Thorstenstorp. Den ældste originalform er 1308 Torstentorp. Yngre former er fx 1473 Thorstorp og 1548 Tostrup. Første gang, navnet optræder med tilføjelsen Høje, er i 1643, hvor navneformen er Høye Thostrup. Fra 1682 kendes markbogsformerne Tostrup, Todstrup, Taarstrup og Taastrup og ligeledes Høytorstrup og Høye Torstrup. Fra 1700-tallet er landsbynavnet Høje Taastrup fastetableret. Forleddet i navnet Taastrup er genitiv af mandsnavnet Torsten. Efterleddet er substantivet torp »udflytterbebyggelse«. Navnet Taastrup betyder »Torstens udflytterbebyggelse«. Førsteleddet Høje adskiller denne Taastrup fra nærvedbeliggende bebyggelser med samme navn og kan være valgt med reference til et antal gravhøje ved bebyggelsen.

Mere om stednavnet i kommunen

Trafikknudepunktet Høje Taastrup

Mens byggeriet af S-banestrækningen Valby-Glostrup stod på, udkom i 1947 Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn, også kaldet Fingerplanen. I planen var forudsat en forlængelse af S-banen med 6,2 km fra Glostrup til Taastrup. Forlængelsen blev vedtaget af Folketinget i 1960, og strækningen blev indviet d. 26. maj 1963. Vest for den nye Taastrup Station påbegyndte DSB i 1964 opførelsen af et omfattende remise- og værkstedskompleks, der åbnede i 1968. Efter en større udvidelse i første halvdel af 1970’erne kunne vedligeholdelsen af alle S-tog udføres på dette værksted.

Byplanen

I 1963 fremkom planerne om et nyt, stort byområde i Høje-Taastrup Kommune ca. 2 km vest for Taastrup Station. Det nye byområde skulle koncentreres om en ny station, og foruden denne og det store kommercielle center, City 2, omfattede planerne også anlæggelsen af en stationsby med integrerede boliger, kontorerhverv og butikker i samme karré. Disse planer blev vedtaget ved lov d. 26. april 1975. Vedtagelsen forløb dog ikke uden kraftige protester fra en sammenslutning af borgere, der ikke ønskede et »City 3«, som de frygtede ville begrænse den lokale handel i kommunens andre boligområder.

Efter en byplankonkurrence indgik Høje-Taastrup Kommune og DSB i 1979 overenskomst om anlæggelsen af den nye station placeret på en 60 m bred bro over banen. Vinderprojektet for byplanen og stationens udformning var udarbejdet af Jacob Blegvads Tegnestue. Byplanen blev disponeret stramt i karréer omkring en nord-syd-gående akse, der forbandt bydelene hhv. nord og syd for jernbanen. Stationen blev indviet d. 31. maj 1986 med store lokale festligheder. Samme dag åbnede den 2,1 km lange S-bane Taastrup-Høje Taastrup, hvor S-togene nu fik endestation. Fra d. 29. maj 1988 standsede alle fjerntog ved den nye station, og i 2013 flyttede DSB sit hovedkvarter med 1.200 ansatte til Høje Taastrup.

I dag fremstår bebyggelsen omkring stationen meget homogen i kraft af de gennemgående materialer, som er gule teglsten og sorte eternitskiffertage samt de postmoderne arkitekturelementer som søjler, arkader og gavltrekanter. For at bryde monotonien er nogle hjørner markeret med tårne, og torve er prydet med skulpturer som fx Bjørn Nørgaards store skulptur Torstårn på et af aksens hovedtorve.

I 2018 vedtog byrådet plangrundlaget for den nye bydel Høje Taastrup C, der vil komme til at ligge mellem stationen og City 2. Planen er udarbejdet af COBE og kommer bl.a. til at rumme rådhuset, boliger og erhverv.

Videre læsning

Læs mere om byer i Høje-Taastrup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Bydele og byområder