Katrinedals Skole er en folkeskole fra 1934 beliggende i Vanløse. Skolen blev efter sin indvielse især kendt for sin eksperimenterende pædagogik, men også for sin fornemme og legende arkitektur. Skolen er tegnet af Kaj Gottlob og blev anlagt med en stor og central hal kaldet aulaen, sådan som det var trenden i disse år. Idéerne bag arkitekturen udsprang af reformpædagogikkens grundtanke om, at skolen skulle være et rart sted at opholde sig. Det fysiske rum skulle understøtte dette.
Katrinedals Skoles to første inspektører satte markante aftryk på dansk skolehistorie. Den første var Margrethe Petersen, som blev udnævnt til inspektør samtidig med skolens indvielse i 1934. Hun var en varm fortaler for, at eleverne skulle lære at arbejde selvstændigt, ligesom forældresamarbejde, lejrskoler og udflugter i naturen var en vigtig del af hendes skolepraksis. Hun havde bakket op om forsøgsklasserne på Vanløse Skole, og som det havde været tilfældet her, nød også Margrethe Petersens reformpædagogiske tiltag stor opbakning i forældrekredsen: 500 forældre ville gerne høre om de nye undervisningsformer for skolens ældste klasser, mens 1.200 bidrog til indsamlingen til skolens lejrskole. I 1940 kunne kolonien Lille Katrinedal i Asserbo, ligeledes tegnet af Gottlob, således indvies.
Margrethe Petersen var medlem af Radikale Venstre og sad i Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1925‑45, hvor hun havde stemt imod en lukning af forsøgsklasserne og for en forbedring af socialt udsatte og fattige børns vilkår. Hendes skolesyn var dermed i opposition til dele af det traditionelt ledede skolevæsen og skoleborgmester Ernst Kaper.
Margrethe Petersen bestred posten som skoleinspektør frem til sin død i 1945, hvor hun blev efterfulgt af Inger Merete Nordentoft. Det var et kontroversielt valg, som blev afgjort med en enkelt stemmes flertal i skoledirektionen – imod Københavns skoledirektørs ønske. Hun havde organisatorisk erfaring fra sine år i spejderbevægelsen og fra sin tid som formand for både Københavns Kommunelærerindeforening og Københavns Fælleslærerråd. Men hun var også medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og havde været aktiv i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig, og det havde kostet hende fem måneders fængsel. Dertil kom, at hun i en alder af 42 år blev mor til et barn med ukendt far, hvilket hun ikke skjulte. Derved udfordrede hun på alle måder, hvad en kongelig udnævnt kvindelig tjenestemand kunne tillade sig. Ikke desto mindre nød hun opbakning fra langt størstedelen af skolens forældre: Kun ca. en fjerdedel valgte at flytte deres børn over på Rødkilde Skole, da den åbnede i 1948.
Skolen var opført til 1.000 elever, men i efterkrigsårene var antallet af elever nærmest det dobbelte. Frem til oktober 1945 var den beslaglagt til brug for tyske flygtninge, hvorfor undervisningen måtte foregå andre steder, bl.a. i en danseskole og den lokale banks bestyrelseslokale.
Nordentoft fortsatte i forsøgssporet. I perioden 1950‑58 gennemførtes et forsøg med udelte klasser fra 1. til 8. klasse, dvs. klasser, hvor eleverne ikke blev delt efter 5. klasse til eksamensmellemskolen og fri mellem. Desuden var klasserne ikke kønsadskilte. Her fik hun og hendes lærere mulighed for at realisere nogle af de tanker, hun havde udfoldet i pjecen Opdragelse til demokrati fra 1944. En demokratisk opdragelse havde til formål at »skabe Mennesker, som kan tænke frit og selvstændigt«. Det projekt burde ikke udskydes til ungdomsårene, mente hun, men skulle begynde allerede i hjemmene og i skolen. I forsøgsklasserne arbejdede eleverne selvstændigt, og lærerne udarbejdede selv en stor del af materialet, hvis ikke de støttede sig til Nordentofts egne læsebøger, som hun ofte havde skrevet sammen med pædagogen Torben Gregersen. Skolehaverne på den anden side af Vanløse Allé blev flittigt besøgt i forbindelse med undervisningen, og i stedet for dansk stil og diktat skrev eleverne indlæg til klasseavisen. Nordentoft udviste stor tillid til sine elever, som måtte låne hendes nøgler, og en 10.-klasse fik penge til at hyre et jazzband til en skolefest. Omvendt var der også disciplin, når alle samledes i aulaen til morgensang. Brug af spanskrør og lussinger hørte til sjældenhederne. Sygdom i hendes sidste år betød, at andre måtte overtage skoleinspektørarbejdet. Hun døde i 1960.
Katrinedals Skole er i nyere tid blevet ombygget og udvidet ad flere omgange og tæller ud over hovedbygningen, Galaksen, også udskolingsbygningen, Universet, opført i 2017, og i 2019 blev dele af skolegården moderniseret. Skolen fungerer som Københavns Kommunes kompetencecenter for matematik, og Katrinedals Skole står til rådighed for kommunens øvrige skoler med rådgivning og hjælp i dette fagområde. I 2018 havde skolen 942 elever fordelt på 38 klasser fra 0. til 9. klassetrin.
