Kort over Vanløse.
.
Kort over Københavns bydele.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.
Myldretidstrafik i krydset mellem Slotsherrensvej, Sallingvej, Jyllingevej og Bellahøjvej.
.

Vanløse er efter areal den næstmindste af Københavns Kommunes ti bydele, og den har det laveste folketal. Befolkningstætheden er noget lavere end kommunens gennemsnit. Vanløse ligger i det vestlige København mellem kommunerne Frederiksberg i øst og Rødovre i vest. Mod nord ligger bydelen Brønshøj-Husum, mod nordøst Bispebjerg og mod syd Valby. Vanløse er naturligt afgrænset fra Rødovre, Valby og Frederiksberg af Harrestrup Ås og Grøndals Ås dale, der mødes i Damhus Sø 8 m.o.h. Herfra stiger terrænet til ca. 30 m ved Bellahøj i nordøst. Bydelen rummer det historiske Vanløse, som opfylder den vestlige del, men til bydelen hører også Grøndalskvarteret mellem åen og Bellahøj. Grænserne mod nabobydelene er administrativt bestemt og følger i reglen større veje, men er ellers ikke synlige i bybilledet. Kun den højtliggende punkthusbebyggelse Bellahøjhusene på Brønshøj-Husum-siden af Bellahøjvej danner en iøjnefaldende bydelsgrænse.

Faktaboks

Areal
6,7 km²
Befolkningsudvikling
57.302 personer (1950), 35.774 personer (1980), 41.209 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
6.151 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
37,6 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
257.606 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
2
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
61,4 %
Medlemmer af folkekirken i kommunen
53,3 %

Vanløse er et boligområde præget af stærk trafik. Foruden beboernes egen pendling sætter gennemgående færdsel sit præg på bydelen. Vestfra falder Jyllingevej og Slotsherrensvej ind, og Hillerødmotorvejen fortsætter som Borups Allé ind mod det centrale København. Med to fembenede kryds danner Ring 2 en diagonal gennem Vanløse fra Bispebjerg til Roskildevej. Af mere lokal betydning er Ålekistevej og Jernbane Allé, der løber nord-syd. Også den skinnebårne trafik er livlig med tre stationer på S-togslinjen til Frederikssund – og ved Grøndalsparken en fjerde, Grøndal Station, der også har forbindelse til Hellerup og Køge Bugt-banen. I Vanløse ender også de to radiære metrolinjer, M1 og M2.

Vanløse var et landbrugsområde helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor byudviklingen begyndte i forbindelse med jernbanens anlæggelse. Med indlemmelsen i Københavns Kommune i 1901 forstærkedes byudviklingen, og omkring 1950 var der ikke længere landbrugsarealer i bydelen. Københavns industrialisering gik stort set uden om Vanløse, som blev domineret af individuelle villa- og parcelhuskvarterer, især i den vestlige del. Men her var også plads til nogle af datidens fineste boligbyggerier, bl.a. individuelt opførte typehuse og rækkehuse. Langs de større veje opførtes mange karrébebyggelser, der således kom til at skærme de bagvedliggende villa- og parcelhusområder.

Erhvervskvartererne er få og små. Kvarteret omkring Skjulhøj Allé er et uformelt, men byplanbeskyttet område med mindre håndværks- og servicevirksomheder. Et nyere kontorbyggeri er opført i krydset Hillerødgade-Borups Allé. Jernbane Allé er hovedgaden for det vestlige og oprindelige Vanløse og har et urbant præg med handel, kulturhus, bibliotek, biograf og det nye indkøbscenter Kronen Vanløse samlet ved stationen, hvor banen føres over gaden. Af bydelens mange institutioner er dens fire folkekirker, alle fra 1900-tallets første halvdel, jævnt fordelt i området med iøjnefaldende placeringer i gadebillederne.

De store områder med haveboliger giver Vanløse et frodigt præg, der styrkes af de frie grønne områder ved Damhusengen og den langstrakte Grøndalsparken, som på den nordre side afgrænses mod bebyggelsen af Grøndals Parkvej. Til de grønne områder hører også Damhus Sø, hvis bredder tiltrækker motionister og fiskere. Disse områder indgår også i en skybrudsforebyggelse. Dertil kommer Krogebjergparken samt en række mindre anlæg og pladser såsom Rødkilde Parken og Rødkilde Plads, som ligger midt i Bakkehusene. På skråningen op mod Bellahøj ligger en campingplads og Grøndal MultiCenter med idrætsfaciliteter og teatersal i det ombyggede Bella Center.

Vanløse ligger perifert i kommunen, men ret centralt i det storkøbenhavnske område og med gode trafikforbindelser. Personindkomsterne afspejler boligstandarden og ligger over kommunens gennemsnit. Siden midten af forrige århundrede har boligbyggeriet mest taget form af fortætninger, og befolkningstilvæksten androg 13 % i perioden 2004‑18, et ganske lavt tempo efter københavnske forhold.

Betydning af bydelsnavnet Vanløse

Navnet på bydelen Vanløse er tidligst overleveret 1186 i formen [Huan]lose. Formen H[uan]locse optræder 1198, tillige med formerne (afskrift 1396‑1439) Hwanløsa og Hwanløse. Senere former er fx 1436 Wanløsæ og 1682 Wandløße. Forleddet er først tolket som identisk med betegnelsen for skærmplanten kvan (Angelica archangelica), gammeldansk *hwann, »kvan«. Ordet kvan er relativt sent, ca. år 1700, lånt til dansk fra norsk og henviser til den spiselige fjeldkvan. Fjeldkvan og krydsninger med den hjemmehørende strandkvan har været dyrket i Danmark siden middelalderen. Om fjeldkvan også er hjemmehørende i Danmark, eller om den blot er forvildet fra dyrkning, er usikkert, hvilket sammen med populærnavnets sene brug her i landet problematiserer tolkningen af forleddet som en plantebetegnelse. Forleddet er derfor efterfølgende tolket som et ældre navn for Harrestrup Å, gammeldansk *Hwatn, dannet til en ordrod, der kan knyttes til betydninger som »skarp, hurtig, snar«. Som ånavn er betydningen snarest »den, der løber hurtigt«. Efterleddet er substantivet gammeldansk *̄sa, som betyder »lysning«. Den mest sandsynlige betydning af stednavnet Vanløse er derfor: »lysningen ved (åen) Hwatn«.

Mere om stednavne i kommunen

Natur og landskab

Vanløses sydligste spids udgøres af Damhus Sø. Her ses søen fra Damhusdæmningen, der er søens nordlige grænse. Herfra og mod nord til en af bydelens store indfaldsveje, Jyllingevej, strækker Damhusengen sig. Sammen udgør de et stort åndehul i bydelen og i kommunen.

.

Naturarealerne i Vanløse ligger hovedsagelig i bydelens sydvestlige hjørne, hvor Damhus Sø byder på et langt, frit udsyn over vand og land, som ellers kan være vanskeligt at finde i en storby. Bortset fra Damhus Sø og Damhusengen skal Vanløses grønne arealer findes langs vandløbene, der stråler ud fra søen og engen.

Krogebjergparken, som i forlængelse af Damhusengen strækker sig op langs Harrestrup Å, blev anlagt i 1930’erne under stadsgartner Jacob Bergmann og udgør sammen med Damhus Sø og Damhusengen den midterste del af Københavns Kommunes ydre vestlige parkring. I syd løber den rørlagte Grøndals Å mod nordøst fra udløbet ved Ålekistevej, til den møder den ligeledes rørlagte Lygte Å ved Nordre Fasanvej. Herfra fortsætter de begge som Ladegårdså under Ågade og Åboulevard til udløbet i Peblingesø i Københavns Indre Søer. Grøndals Ås underjordiske løb følges af Grøndalsparken, som blev anlagt 1930‑33 af Københavns Kommunes Parkafdeling under stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen. Parken er en del af Grøndalen, der sammen med Grøndalsengen snor sig som en smal, grøn kile op langs grænsen mod Frederiksberg Kommune til Fuglebakken Station.

Såvel Krogebjergparken som Grøndalsparken har et ganske rigt fugleliv, der tæller mere end 70 forskellige arter. Der er hovedsagelig tale om forskellige almindelige småfugle, om end både korttået træløber og stor flagspætte yngler i Krogebjergparken. Langs denne del af Harrestrup Å er isfuglen desuden en uregelmæssig gæst.

I 2008 undersøgte kommunen mulighederne for at genåbne Grøndals Å ned mod Damhus Sø. Indtil videre er projektet dog udskudt, da man ønsker at indtænke åen i en større klimatilpasningsplan.

Krogebjergparken og Grøndalsparken blev fredet i 2010. I fredningen af Grøndalsparken indgår desuden Grøndalsengen og Femte Juni Plads.

Grøndalsparken er ca. 3 km lang og danner et langt grønt bånd fra Damhus Sø til Borups Allé.

.

Kultur

Adventskirken i krydset mellem Bellahøjvej og Sallingvej.

.

Vanløses arkitektur er i høj grad præget af velfærdssamfundets boligområder med helhedsplaner, men også en del ældre villaer findes, ikke mindst i det gamle landsbyområde. Kulturstationen Vanløse er det nye, centralt placerede samlingspunkt for kulturlivet i bydelen, som desuden har flere idrætsfaciliteter pr. indbygger end nogen anden bydel i kommunen. Blandt disse er Bellahøj Svømmestadion, som ligger lige ved bydelsgrænsen til Brønshøj-Husum.

Mere om kultur i bydelen

Samfund og erhverv

En stor andel af Vanløses befolkning er i arbejdsstyrken og har indkomster, der ligger lidt over kommunens gennemsnit. Blandt bydelens vigtigste institutioner er de fire store folkeskoler. Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune indebærer en fortsat udbygning af Vanløses bymidte samt konvertering af to mindre erhvervsområder til boligområder.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

For enden af metrolinjerne M1 og M2 ligger Kronen Vanløse, et storcenter på i alt 24.000 m2.

.

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder