I Vesterbro-Kongens Enghaves østligste del ligger Kødbyen. Af . Begrænset anvendelse

Vesterbro-Kongens Enghave

Kort over Vesterbro-Kongens Enghave
Af /Trap Danmark.
Kort over Københavns bydele.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.
Befolkningsudviklingen i Vesterbro-Kongens Enghave 1801-2019.
.

Artikelstart

Vesterbro-Kongens Enghave grænser mod nord til Frederiksberg Kommune, mod nordøst til Indre By, hvor Bernstorffsgade danner grænsen, mod syd til Kalvebod Strand og mod vest til Valby. Før Københavns Kommune i 2007 lagde de daværende 15 bydele sammen til ti, var Vesterbro og Kongens Enghave to selvstændige bydele.

Faktaboks

Areal
8,5 km²
Befolkningsudvikling
97.886 personer (1950), 54.262 personer (1980), 69.808 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
8.213 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
34,6 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
250.379 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
4
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
51,4 %
Medlemmer af folkekirken i kommunen
53,3 %

Vesterbrogade var i århundreder Københavns port mod vest til det øvrige kongerige. Vesterbrogade med Vesterbros Torv er et langt forretningsstrøg kantet med 4‑6-etagers ejendomme, hvoraf mange har serveringssteder i gadeplan. Andre indkøbsmuligheder i større målestok findes bl.a. på Fisketorvet på Kalvebod Brygge.

Syd for Vesterbrogade løber de øvrige større gader, der gennemskærer bydelen fra nordøst mod sydvest nogenlunde parallelt: Istedgade, Halmtorvet og Sønder Boulevard, hvoraf de to sidste er anlagt på den nedlagte strækning af den ældste Roskildebane, samt Ingerslevsgade, der følger den nuværende jernbane. Af forbindelsesgaderne i nord-sydlig retning er Sjælør Boulevard, Enghavevej, Vesterfælledvej og Dybbølsbro de vigtigste og de eneste, som krydser det brede jernbaneterræn, der ligger som en barriere i bydelen.

Vesterbro-Kongens Enghave rummer en rigdom af forskelligartede boligkvarterer, hvor nogle af de ældre bebyggelser ligger som enklaver og har beholdt deres oprindelige udseende. Med bysaneringerne i 1960’erne og 1970’erne og derefter byfornyelsen i 1990’erne ændrede bydelen sig markant. Istedgade er nærmest et sindbillede på denne ændring. Den førhen så »hårde« gade er nu overvejende en indkøbsgade med eksklusive designforretninger og caféer. De porno- og sexbutikker, som gaden før var – og til dels stadig er – berygtet for, findes nu kun i området tættest på Hovedbanegården. Dog findes prostitutionen og den sociale nød stadig i bydelen, hvilket bl.a. en række væresteder og herberger vidner om.

Siden de tidlige 2010’ere har bydelen været i kraftig udvikling, og to nye kvarterer er under etablering. Det ene er Carlsberg Byen. Det andet er et nyt kvarter i Sydhavn, hvor tidligere industri nu er væk og erstattet af punkthuse og lejlighedskomplekser på op til ni etager.

Bydelen er velforsynet med transportmuligheder. Foruden intercitytogene, der udgår fra Københavns Hovedbanegård, og de internationale tog, der passerer, har flere S-togslinjer stationer på Vesterbro, ved Københavns Hovedbanegård, Dybbølsbro, Carlsberg, Sydhavn og Sjælør Stationer. Metro Cityringen har stationer på København H og Enghave Plads, og den kommende metrolinje M4 mod Ny Ellebjerg med forventet indvielse i 2024 vil holde på Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen og Mozarts Plads. Havnebussen forbinder Teglholmen med Refshaleøen, mens Havneringen er en gå- og cykelrute rundt om havnefronten.

Nord for jernbanen har beboerne adgang til grønne områder i Skydebanehaven, Saxoparken, Enghaveparken og J.C. Jacobsens Have, og de har kort afstand til Frederiksberg Have og Søndermarken. Syd for baneterrænet ligger Rektorparken ved Otto Mønsteds Kollegium, Vestre Kirkegård, en del af Valbyparken, naturområdet Sydhavnstippen, som er fremvokset på den tidligere losseplads og nu afgræsses af får og alpakaer, Fiskerihavnen og den affredede Stejlepladsen, der nu skal formindskes pga. kommende boligbyggerier. Bydelens haveforeninger, fx Musikbyen, Frederiksholm og Mozart, ligger tæt på Tippen og Kalvebod Strand. Fritids- og kulturlivet kan også udfolde sig i bl.a. DGI Byen, Copenhagen Skatepark på Enghavevej, Det Ny Teater, Teatret ved Sorte Hest, Cafébiografen Vester Vov Vov, spillestedet VEGA eller i Karens Minde Kulturhus.

Af bydelens industriarealer er der kun få tilbage, da de fleste er omdannet til boligområder, men vejnavnene på Teglholmen som fx Topstykket eller Dieselvej sender mindelser om den industrielle epoke. Bygningerne fra Den Brune Kødby er stadig bevaret og er en del af områdets kreative liv med caféer, gallerier, Øksnehallen og Husets Teater. Den Hvide Kødby er stadig i funktion. Området omkring Hovedbanegården og langs Ingerslevsgade er domineret af hoteller og andre servicevirksomheder. Selv H.C. Ørsted Værket med de fire skorstene er nu delvis skjult bag nye boliger. Til gengæld er det svært at overse det nye Bohrs Tårn på 29 etager i Carlsberg Byen. Bydelens største erhvervsområde ligger langs den stærkt trafikerede Sydhavnsgade, der samtidig også rummer en afdeling af Aalborg Universitet på Frederikskaj.

Betydning af bydelsnavnet Vesterbro-Kongens Enghave

Bydelsnavnet Vesterbro (Vester Stenbro) betegnede før 1858 området uden for byporten Vesterport, både den inderste del af Vesterbrogade og de omliggende huse. I et regnskab fra 1709 omtales et større anlægsarbejde, som dels vedrører en strækning »over de mange Moradser og Huller fra Vester Stenbro af, tæt forbi den første Møllehave«. I Jonges Kobenhavns Beskrivelse 1700‑99 (udgivet i 1945) nævnes kvarteret Vester-Broe. Forleddet er det retningsangivende adjektiv vester »mod vest« efter beliggenheden uden for Vesterport. Efterleddet er substantivet bro i betydningen »stenbro, brolagt område«. Navnet betyder »det brolagte område mod vest«.

Kongens Enghave omtales første gang allerede i 1532 som K. Mt. enghaffue (K. står for Kongelig, og Mt. for Majestæts). I 1636 omtales området som Enghaffuen i Birchedt, i 1645 nævnes samme Enghave vdi bircket og i *1650 (afskrift 1907) kaldes enghaven for Waldbye Birckes Enghaffue. På et matrikelkort dateret 1793 optræder navneformen Kongens Enghave første gang, og den form er videreført frem til nutiden. Forleddet er substantivet konge i genitiv, som sigter til ejendomsforholdet. Efterleddet er identisk med det sammensatte appellativ enghave, som betegner et stykke indhegnet eng. Navnets betydning er »det indhegnede engstykke, som er ejet af kongen«.

Mere om stednavne i kommunen

Det nye Vesterbro

Istedgade er blevet kaldt porten til Vesterbro. Gadens karakter skifter på strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Enghave Plads. Her nydes livet blandt de mange spisesteder med udendørs servering. I baggrunden ses Bohrs Tårn i Carlsberg Byen.

.

I 1991 vedtog Københavns Borgerrepræsentation et omfattende byfornyelsesprojekt af Indre Vesterbro, som skulle omfatte ca. 4.000 lejligheder. Handlingsplanen Fornyelse Indre Vesterbro havde også en social dimension, idet man ville give området et generelt socialt løft.

Man lagde vægt på bevaring af de gamle ejendomme, men ryddede bag- og sidehuse, restaurerede de bagbygninger, der havde værdi for eftertiden, og lagde små et- og toværelses lejligheder sammen til større lejligheder. Desuden fjernede man de gamle plankeværker, som havde opdelt baggårdene i mange små enheder, og lavede i stedet store, grønne baggårde.

Byfornyelsesprojektet varede i ca. 15 år og kostede ca. 4,3 mia. kr. Det efterlod et ændret Vesterbro, socialt, økonomisk og kulturelt. Nogle gamle vesterbroere taler stadig om en såkaldt Vesterbroånd og fastholder, at alting var meget bedre, dengang de var børn, selv om de boede trangt i små to- og treværelses lejligheder med fælles lokum i gården eller på bagtrappen. Men alle kendte hinanden og hjalp, hvor man kunne, når sygdom, arbejdsløshed eller døden bankede på. Denne kultur forsvandt, da beboerne flyttede væk fra bydelens trange baggårde.

Beboersammensætningen blev ændret, bl.a. da prisen på både andels- og ejerlejligheder steg voldsomt; ligeledes steg huslejen for lejelejligheder. Desuden blev mange lejeboliger i forbindelse med byfornyelsen til andelsboliger, hvor prisen på en andel steg betragteligt. I dag har ca. 27 % af befolkningen på Indre Vesterbro en mellemindkomst eller høj indkomst. Den sociale nød eksisterer dog stadig i bydelen, som det ses i fx være- og rådgivningsstederne Mariatjenesten ved Mariakirken, Reden og Mændenes Hjem samt herberget Himmelekspressen i Vasbygade. Prostitutionen, som havde centrum på Halmtorvet, er nu spredt til et større område.

Med byfornyelsen er Indre Vesterbro blevet et mondænt kvarter med mange større lejligheder, hvor de fleste af de gamle værtshuse er erstattet af caféer og spisesteder. De nedslidte forretninger er væk, og i stedet er der i mange tilfælde kommet specialforretninger til et andet segment end tidligere; dette gælder blandt andet området omkring Halmtorvet. Fra begyndelsen af 2000-tallet mødes et helt forandret Indre Vesterbro.

Kongens Enghave

I Peter Hansens maleri Legende børn. Enghave Plads, 1907-08, er alt sommer. Solen skinner, børnene leger på pladsen, og billedet stråler af lys og liv. Men i forgrunden udspiller sig et lille drama: En pige fortrækker ansigtet i bekymring, sikkert fordi hun har brudt kæden. Optrinnet følges af de to piger overfor. Peter Hansens impressionisme var ikke socialt indigneret – her visualiserer han nærmere datidens idealbillede af barndommen.

.

Store dele af nybyggeriet i Kongens Enghave ligger attraktivt ud til områdets kanaler, der ud over lys og luft bidrager til hele byens rekreative liv med mulighed for at bade, sejle og fiske. I forgrunden ses det spektakulære boligbyggeri Metropolis opført 2006-08, hvis 82 eksklusive ejerlejligheder ligger med udsigt over havnen, kanalerne og Amager Fælled. Til venstre for Metropolis løber Sluseløbet mod syd, til højre løber Teglværksløbet. Byggeriet yderst til højre ligger på Teglholmen, mens byggeriet centralt i fotoet ligger på Sluseholmen.

.

Den tidligere selvstændige bydel Kongens Enghave kunne også kaldes forvandlingens kvarter, da området har undergået store forandringer de sidste 150 år. Området var fra midten af 1800-tallet og frem til tiden før 1. Verdenskrig domineret af teglværksindustrien, men nu er det blot Frederiksholmsløbet og gadenavnene, der vidner herom. I 1913 blev Arbejdernes Kooperative Byggeselskab stiftet, og de opførte de to boligkarréer mellem P. Knudsens Gade og Hørdumsgade.

Herfra gik det stærkt, og frem mod midten af 1950’erne blev mange af de etageejendomme, som endnu er karakteristiske for kvarteret, bygget. Et eksempel er Musikbyen, som er et planlagt boligområde med varieret, funktionalistisk inspireret etagebebyggelse, bl.a. Sønderstrandhus af Elliot Hjuler, der ligger med facade mod Mozarts Plads. Bavnehøjkvarteret er også resultatet af en samlet plan og rummer karré- og stokbebyggelse samt den trefløjede Bavnehøj Skole og brandstationen. Begge er tegnet af Poul Holsøe i nyklassicistisk stil med taktfaste facader i tegl.

De grønne rekreative områder og de almene boliger præger fortsat meget af kvarteret, til trods for at det inden for de seneste år atter har gennemgået markante forandringer med store domiciler og nybyggeri ved havneområderne. Industrien er næsten forsvundet, og de efterladte bygninger er enten revet ned eller transformeret til anden brug. Kvarteret er således i dag delt i tre: Det gamle Sydhavn, der stadig rummer mindre lejligheder i almennyttige bebyggelser, og Bavnehøj, der særligt domineres af Vestre Kirkegård og er præget af at være et tidligere arbejderkvarter. I kontrast hertil står det nyeste kvarter med bebyggelserne Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen og Teglholmen, som er inspireret af hollandske kanalbyer. Her stormer både byggeriet og befolkningsudviklingen frem.

Den svenske tegnestue tilhørende Gert Wingårdh har lavet helhedsplanen for Havneholmen. Aller Medias hovedkontor står som en spids ud i havnen. Havneholmen er forbundet med Islands Brygge med Bryggebroen.

Teglholmen og Sluseholmen er et blandet bolig- og erhvervsområde, der ligger på mindre øer adskilt af kanaler. Den hollandske tegnestue Soeters Van Eldonk Ponec Architecten udarbejdede i samarbejde med Arkitema Architects i 1999 en helhedsplan for området, der var inspireret af Java Island i Amsterdam.

Natur og landskab

Sjællandsbroen over havneløbet i Københavns Havn forbinder Sjælland med Amager og bydelene Vesterbro-Kongens Enghave og Amager Vest. Broen blev åbnet i 1959.

.

De grønne arealer på Vesterbro domineres af Vestre Kirkegård, som har flere store, gamle træer af bøg, eg og lind og rummer en del områder med tæt beplantning samt et varieret fugleliv. Til bydelens andre grønne områder hører Enghaveparken.

I forbindelse med det nye Rigsarkiv har Schønherr i 2009 udformet en 7.000 m2 offentligt tilgængelig taghave, som bliver en del af et hævet parkstrøg nord for Kalvebod Brygge. Her op til ligger Bymilen, et byrum skabt af SLA 2010‑11 mellem SEB’s to domiciler på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge. Terrænet stiger fra gadeniveau til anden sals højde, og parkeringshusets tag er blevet et bylandskab med fyrretræer og sydbøg mellem stier og hældende flader.

Biologisk mere bemærkelsesværdigt er jernbaneterrænet ved Dybbølsbro, hvor der er fundet en lang række sjældne og varmekrævende arter. I 2015 blev myrefårekyllingen fundet i en rede af sort havemyre, og året efter kunne også rovbillen Xantholinus elegans registreres på baneterrænet. Det var første gang, begge arter var set i Danmark. Da området er ved at blive bebygget, vil de dog formentlig forsvinde fra området igen.

Kultur

I Vesterbro-Kongens Enghaves østligste del ligger Kødbyen tæt på Københavns Hovedbanegård. Oprindelig opført fra den sidste del af 1800-tallet som Københavns Torveog Slagtehaller er Kødbyen siden starten af 00’erne omdannet til et attraktivt område for byens beboere og besøgende, hvor caféer, restauranter, gallerier og kreative virksomheder er rykket ind i de gamle haller side om side med de fødevaregrossister, der stadig har til huse her.

.

Vesterbro-Kongens Enghaves kulturelle liv vidner både historisk og i nyere tid om mangfoldighed i beboersammensætningen og et stærkt foreningsliv. Bydelen tæller et stort antal kirker, hvoraf Eliaskirken på Vesterbros Torv er fremtrædende med sine to tårne, og det religiøse liv markerer sig bl.a. i form af et forankret netværk af frivillige og sociale indsatser. Selv kunsten i det offentlige rum er til dels rundet af denne tradition med bl.a. nyindretningen af Enghave Plads med plads til gadens folk. I bydelen ligger bl.a. et af Københavns store teatre, Det Ny Teater.

Mere om kultur i bydelen

Samfund og erhverv

Vesterbro-Kongens Enghaves mange gamle industri- og havnearealer er blevet fyldt med arbejdspladser inden for engroshandel og store firmaer inden for bl.a. finans, rådgivning, tele og it. Efter de seneste årtiers store befolkningsændringer er Vesterbro-Kongens Enghave blevet en ung bydel. I modsætning til hele Københavns Kommune (og hele landet) er et flertal af bydelens indvandrere fra vestlige lande. I slutningen af 2020’erne ventes befolkningstallet at nærme sig 100.000. Den forventede vækst skyldes ikke mindst de store byudviklingsområder i Sydhavn og i Carlsberg Byen.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder