Københavns Universitet

Fra det 75 m høje Mærsk Tårnet nyder en studerende udsigten over byen og Sortedams Sø. Tårnet, der er en del af Panum-komplekset og benyttes af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er tegnet af C.F. Møller Architects med Bygningsstyrelsen som bygherre og er bl.a. indrettet med undervisningslokaler, kantine og biomedicinske forskningslaboratorier. Opførelsen og indretning af bygningen kostede 1,5 mia. kr.
.
Fredag d. 30. august 2019 kunne de nye studerende ved Københavns Universitet møde op til immatrikulation på Frue Plads i København, hvor de med et håndtryk blev budt velkommen af rektor Henrik C. Wegener og prorektor Bente Merete Stallknecht.
.
I dag huser det gamle Kommunehospital mellem Øster Farimagsgade og Sortedams Sø Københavns Universitets Center for Sundhed og Samfund. Anlægget blev opført uden for voldene med lys og luft omkring sig og stod færdigt ti år efter, at en omfattende koleraepidemi i 1853 havde hærget i byens indelukkede slumkvarterer. Foto fra 2008.
.
På Panum Instituttet har man Makroskopisk Samling. Her har de studerende adgang til at studere krops- og organdele, som typisk er i formalinglas. Legemsdelene stammer fra afdøde, der har doneret deres krop til den medicinske forskning og undervisning.
.
Ved Københavns Universitet Søndre Campus ligger bl.a. Det Humanistiske Fakultet med den centrale samlingsplads Torvet, hvorfra der bl.a. er adgang til Saxo-Instituttets bibliotek, som skimtes på etagerne i baggrunden.
.

Artikelstart

I 1475 vendte den danske dronning Dorothea hjem fra Rom med Københavns Universitets grundlæggelsesdokument. Det er dateret d. 19. juni 1475, og i brevet tillod pave Sixtus 4., at der oprettedes et universitet i Danmark.

Universitetet indstiftedes ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke i København d. 1. juni 1479 og universitetet lå indtil Reformationen i 1536 i byens rådhus. Fra begyndelsen var universitetet opdelt i de fire fakulteter teologi, jura, medicin og filosofi.

Efter Reformationen var universitetets hovedopgave at uddanne præster til den nye lutherske kirke i Danmark og Norge. For at kunne løfte opgaven tildeltes universitetet ad flere omgange store godser, herunder også biskoppen af Roskildes residens ved Vor Frue Kirke, hvor universitetets hovedbygning i dag er placeret.

Universitetets økonomiske uafhængighed efter Reformationen modsvaredes af et stærkt selvstyre – meget senere kaldet professorvælde – som udøvedes via Konsistorium og varede ved indtil Universitetsstyrelsesloven af 1970. Konsistorium har mødtes i Konsistoriehuset siden 1563, og mange af Danmarks (og Norges) berømte videnskabsmænd og kulturpersonligheder har siddet med, således fx Ole Rømer, Ludvig Holberg, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger og Niels Bohr.

Undervisningssproget var i middelalderen og helt frem til midten af 1700-tallet latin, hvorefter tysk og fransk fik større betydning. Overgangen til dansk som undervisningssprog skete i 1800-tallet.

I løbet af 1700-tallet udvikledes et system af embedseksaminer. Først kom kandidateksamen i jura samt eksamen til dansk jurist i 1736. Det afspejler, at universitetet efterhånden også uddannede andre embedsmænd end præster til statens tjeneste. En ny universitetsfundats af 5. maj 1788, bl.a. med en ny eksamensordning og en forøgelse af antallet af lærere, markerede formelt, at Københavns Universitet var på vej til at blive en moderne forsknings- og undervisningsinstitution.

Fra fire til seks fakulteter

De oprindelige fakulteter forandredes og suppleredes i den følgende tid, så universitetet efterhånden omfattede et teologisk fakultet, et filosofisk fakultet, et lægevidenskabeligt fakultet (1842), et rets- og statsvidenskabeligt fakultet (1848) og et matematisk-naturvidenskabeligt fakultet (1850).

I 2020 er Københavns Universitet opdelt i seks fakulteter: teologi, humaniora, samfundsvidenskab, jura, sundhedsvidenskab samt natur- og biovidenskab. De to sidstnævnte omfatter også de indfusionerede institutioner Københavns Tandlægehøjskole (1992), Danmarks Højskole for Legemsøvelser (1997), Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (2007) og Danmarks Farmaceutiske Universitet (tidligere Højskole) (2007).

Universitetet har i flere hundrede år været i stærk vækst. I 1788 var ca. 1.000 studerende indskrevet, i år 1900 ca. 2.500, i 1960 ca. 6.000. I 2019 var der ca. 37.500 studerende fordelt på ca. 75 bacheloruddannelser og omkring 115 kandidatuddannelser.

Universitetet omfatter 36 institutter og mere end 200 forskningscentre samt 10 museer og forskningshaver. Omsætningen var i 2018 på 8,9 mia. kr., hvoraf indtægter vedrørende undervisning udgjorde 2,1 mia. kr., mens indtægter vedrørende forskning udgjorde knap 6 mia. kr. Universitetet havde i 2019 ca. 9.400 ansatte (omregnet til årsværk), hvoraf det videnskabelige personale udgjorde ca. 5.300 forskere. Hertil kom over 3.000 ph.d.-studerende fordelt på seks ph.d.-skoler.

Universitetets bygninger

Universitetet har fire campusser i København. Byggeaktiviteten har været stor i takt med det øgede studentertal. I 1970 havde Københavns Universitet 21.907 studerende, heraf 13.769 mænd og 8.138 kvinder; antallet var i 2003 steget til 30.961 studerende, heraf 13.538 mænd og 17.423 kvinder. Det blev nødvendigt for Københavns Universitet at forlade den traditionsrige beliggenhed i Indre By for ved nybyggeri at få mere plads og opnå bedre rammer for forskning, undervisning og administration. De fleste af de humanistiske fag flyttede til Københavns Universitet Amager (KUA), som blev bygget 1972‑79. I 2002 blev nye bygninger taget i brug i Ørestad i et åbent terræn omkring en kanal.

Siden årtusindskiftet er flere markante nybyggerier skudt op i Ørestad Nord (2017, KHR Architecture og Arkitema A/S), der huser Søndre Campus (indtil 2017 KUA). Søndre Campus rummer Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet.

Nørre Campus, beliggende på Østerbro og Nørrebro, er hovedsagelig bygget på områder, som tidligere var en del af Nørre- og Blegdamsfælleden. Campus omfatter bl.a. Panum Instituttet, Blegdamsvej 3 (1986, Nils og Eva Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrring) med Mærsk Tårnet (2017, C.F. Møller Architects). En stor del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bebor Nørre Campus.

Frederiksberg Campus huser dele af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet samt dele af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bygningsmassen omfatter bl.a. Landbohøjskolens gamle hovedbygning, Bülowsvej 17 (1858, Gottlieb Bindesbøll). Campus bindes sammen af Universitetshaverne (tidligere Landbohøjskolens Have), som gennem årene er blevet reduceret i størrelse ved nybyggeri, bl.a. det brutalistiske højhus mellem Rolighedsvej og Thorvaldsensvej (1970, Mogens Koch og Steen Eiler Rasmussen).

City Campus huser Københavns Universitets fællesadministration, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samt dele af såvel Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet som dele af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det tidligere Københavns Kommunehospital, Øster Farimagsgade 5 (1863, Christian Hansen) har siden 2005 været rammen om Center for Sundhed og Samfund (CSS), hvor de samfundsvidenskabelige fag og folkesundhedsvidenskab holder til. Overfor, på det tidligere voldterræn, ligger Botanisk Have med Palmehuset (1874, P.C. Bønecke), og i tilknytning hertil det kommende nybyggeri til Statens Naturhistoriske Museum, som vil samle Botanisk Have, Zoologisk Museum og Geologisk Museum.

Universitetets rektorat og fællesadministration har bl.a. til huse i universitetets nygotiske hovedbygning (1836, Peder Malling) ved Frue Plads, hvor også universitetets festsal befinder sig.

Videre læsning

Læs mere om uddannelse i København

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg