Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole

©
Den lange tradition på arkitektskolen for design og kunsthåndværk føres videre i dag med inddragelse af de nyeste teknologier og i forhold til de seneste samfundsmæssige udfordringer. På udstillingen CLIMATE – Change for a Sustainable Future // Architecture, Design and Conservation – på KADK i 2019 præsenteredes 29 bud på klimaløsninger inden for arkitektur, design og konservering.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Siden 1996 har Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) været beliggende på Frederiksholm. Arkitektskolerne var oprindelig en del af Det Kongelige Danske Kunstakademi, der blev grundlagt i 1754 og udvidet i 2011 ved en fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole. Det tidligere Orlogsværfts bygninger danner i dag rammen om en række kreative uddannelser.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole blev grundlagt i 1754 som en del af Det Kongelige Danske Kunstakademi (i dag Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne). Fra grundlæggelsen og indtil 1974 udgjorde arkitektskolen en integreret del af kunstakademiet. Siden 1974 har arkitektskolen haft egen rektor.

I 2011 blev arkitektskolen slået sammen med Konservatorskolen (grundlagt 1973) og Danmarks Designskole (grundlagt 1876) under navnet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), som siden har dannet ramme om forskning og undervisning i bygningskunst, design og konservering. Samme år overgik skolen fra Kulturministeriet til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

KADK består af seks institutter og otte forskningscentre. I 2020 frekventerede ca. 2.000 studerende KADK’s bachelor-, kandidat-, ph.d.- og efteruddannelser. Designuddannelsen har to bachelorprogrammer, og konservatoruddannelsen udbyder et bachelor- og et kandidatprogram.

KADK har siden 1996 ligget på Frederiksholm i København. Skolerne har til huse i Orlogsværftets tidligere bygninger, hvoraf hovedparten står i gul blankmur, tækket med skifer. Bygningerne er tegnet af arkitekterne Ferdinand Meldahl og Olaf Schmidth samt tømrermester C.T. Andersen og opført mellem 1860 og 1919. Nordre Hovedmagasin er dog fra årene 1767‑72 og er ligesom en del af de andre KADK-bygninger fredet.

Guldalder og historicisme

Kunstakademiets første direktør, rokokoarkitekten Niels Eigtved, døde samme år, som institutionen blev stiftet i 1754, og nåede ikke at sætte sig varige spor. Det gjorde derimod efterfølgende professorer som Nicolas-Henri Jardin, C.F. Harsdorff og C.F. Hansen, hvis elever skabte guldalderens borgerlige bygningskunst.

Med historicismens sejrsgang i anden halvdel af 1800-tallet udstak professorerne Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm to forskellige retninger. Meldahl stod for en eklektisk, kosmopolitisk arkitekturforståelse, mens Holm var fortaler for en dansk-italiensk blandingsstil i »ærlige« materialer, der var inspireret af J.D. Herholdts værker, og som banede vejen for nationalromantikken.

Opbruddets år

De første årtier af 1900-tallet var præget af opbrud, hvor de studerende gjorde oprør mod det ensidige stilistiske fokus på udenlandske forbilleder. Den »nationale« retning vandt afgørende sejre i 1906, da Martin Nyrop blev professor, og i 1908, da Hack Kampmann ligeledes fik et professorat. Sidstnævnte oprettede straks den Danske Klasse. 1908 var også året, hvor kvinder for første gang fik adgang til arkitektskolen.

Akademiet kom dog snart i modvind igen. Overvægten af »de nationale« førte til en modreaktion og en fornyet interesse for en nyklassicistisk retning, der især blev anført af Carl Petersen.

1924 blev et afgørende år i arkitektskolens historie, for da blev Kaj Gottlob professor, mens G.N. Brandt blev den første lektor i havekunst. Desuden blev Steen Eiler Rasmussen den første lektor i byplanlægning, Kaare Klint den første docent i møbelkunst og rumudstyr og Kay Fisker docent i husbygning. Brandts efterfølger C.Th. Sørensen fuldendte havekunstens integration i arkitektfaget og udvidede dens repertoire i takt med tiden.

Fra kunstskole til højere læreanstalt

Under først Palle Suensons rektorat og dernæst Tobias Fabers mangeårige ledelse 1965‑85 blev uddannelsen omlagt fra eksklusiv kunstskole til højere læreanstalt.

En moderat, humanistisk og funktionalistisk indstilling blev ledende i efterkrigstidens arkitekturundervisning, hvor fx Arne Jacobsen og Erik Christian Sørensen åbnede for eksperimenter med konstruktion, stoflighed og totaldesign, mens Vilhelm Wohlert og Jørgen Bo indvarslede et nyt fokus på sensitiv, kontekstuel restaurering baseret på grundig historisk viden. Mens Peter Bredsdorff gjorde byplanlægningen til en moderne disciplin, byggede Mogens Koch, Ole Wanscher, Poul Kjærholm og Jørgen Gammelgaard videre på Kaare Klints principper for møbelkunst.

Gunnar Biilmann Petersen blev i 1951 den første professor ved afdelingen for industriens kunst (senere industriel grafik), mens Erik Herløw i 1959 tiltrådte som den første professor i industrielt design. Som docent i belysningslære videreførte Mogens Voltelen Poul Henningsens arbejde for hensigtsmæssig formgivning af lamper.

I 1968 ansattes de tre professorer Knud Holscher, Henning Larsen og Jørgen Selchau, som videreførte den moderate modernisme, men med forskellige temperamenter. Det samme gjorde Sven-Ingvar Andersson inden for havekunst og Erik Reitzel inden for konstruktion.

Fra og med midten af 1980’erne introducerede Henning Larsen nye tendenser som nyrationalisme og dekonstruktivisme, dog uden dermed for alvor at true den (sen)modernistiske hovedstrømning, som professorerne Johan Otto von Spreckelsen, Hanne Kjærholm og Boje Lundgaard videreførte.

Inden for byplanlægning og byforbedring slog Jan Gehl sit navn fast internationalt. Hans innovative indsats for byrumlig analyse samt udvikling af pladser og bykerner lagde et humanistisk arkitektursyn til grund for planlægningskulturen.

Samlet set er bæredygtighed vokset til at være et overordnet pejlemærke for forskning og undervisning på tværs af KADK’s institutter og afdelinger. Siden 2012 har Lene Dammand Lund været rektor for KADK.

Videre læsning

Læs mere om uddannelse i København

Læs videre om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg