Vilhelm Wohlert

Vilhelm Wohlert tilhørte allerede i studietiden den Klintske skole, der nytolkede dansk byggeskik og dansk nyklassicisme i en mådeholden modernisme. Som elev og senere medarbejder hos Kaare Klint blev han tidligt præget af denne stærke personlighed, men andre påvirkninger fik også betydning. I 1946-47 arbejdede W. hos arkitekterne Sven Markelius og Hakon Ahlberg i Stockholm. De var begge begavede udøvere af den skandinaviske modernisme. Studierejser og ophold i middelhavslandene, i USA og Mexico kan også spores i senere faser af W.s virke.

Den Klintske linie ses nok især i indretninger og inventararbejder. Bemærkelsesværdig blev indretningen af optikerfirmaet Thieles butik i Købmagergade i København, udført i årene 1944-57, i samarbejde med Kaare Klint indtil dennes død i 1954. Desværre eksisterer dette smukke interiør ikke mere, men det gør heldigvis et andet fremragende indretnings- og inventararbejde, udført i 1989 til Davids Samling i Kronprinsessegade i København. Også ved udformningen af inventar og udstyr til kirkerne bekender W. sig til den Klintske skole. Nybyggeriet kan derimod være inspireret af både traditionel Middelhavsarkitektur og af den amerikanske bay-region modernisme. Gæstehuset til Niels Bohrs sommerhus i Tisvilde fra 1958-59 er med sit flade tag og åbne facade et eksempel herpå, men først og fremmest er det med den særlige skoddeanordning, der kan ændre huset fra vinter-, til forårs- og sommerdragt, en original og praktisk løsning.

Et hovedværk, som nærmest gjorde W. og Jørgen Bo verdensberømte, er kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Museet var i sin første fase en tilbygning til en gammel strandvejsvilla, der nu alene fungerer som entre til museet. I flere etaper er museet blevet udvidet med tilbygninger i parkens periferi. De første bygninger er opført i hvidmalet murværk. De flade tage har store udhæng med synlige bærende konstruktioner. Et par af udstillingsrummene har ovenlys, en af salene er et 2 etager højt rum med en vinduesvæg, der vender mod en lille sø. Forbindelsesgange og cafeteria har ydervægge af glas. Indvendige vægge er hvidmalet murværk, gulvene er keramiske fliser. Det er en enkel og kraftfuld arkitektur, der på samme tid danner en funktionel ramme om kunsten og etablerer det smukkeste samspil med omgivelserne, parkens fantastiske træer og udsigten over Øresund. Et sådant kunstmuseum havde ikke sin lige. For museets senere udbygningsetaper har de to arkitekter på skift haft hovedansvaret. Koncertsalen har W. formet som en højloftet hal, hvor den synlige tagkonstruktion er af storartet dekorativ virkning. Den seneste etape fra slutningen af 80erne har W. sammen med sønnen Claus udformet som et anlæg, der slutter ringen af udstillingssale, men som i det væsentlige er placeret under terræn for at holde parken åben mod Øresund. De vinduesløse rum er beregnet til grafik. Nedgangene til dette afsnit er formet som havepavilloner.

Samme arkitekturideal som i Louisianas første etape ses bl.a. i W.s tæt-lave boligbebyggelse i Rungsted fra 1960-62. Kirkebyggeriet er et særligt område blandt W.s værker, nogle af dem projekteret i samarbejde med studiekammeraten Rolf Graae. De er enkle, udtryksfulde i det ydre og stemningsfulde i det indre med en bevidst udnyttelse af dagslysets rumskabende muligheder og murværkets æstetiske kvaliteter. Til undervisning og forskning har W. projekteret det store bygningsanlæg for Teknologisk Institut i Høje Tåstrup i årene 1968- 78. Her er det især bebyggelsesplanen med bygningerne placeret i en spiralform, der giver instituttet dets identitet. Byggerierne i Nordafrika, uddannelsescentrerne i Monastir i Tunesien og i Kzar El Boukhari i Algeriet, det sidstnævnte sammen med Hans Munk Hansen, er projekteret, så de arkitektonisk er beslægtet med den traditionelle, lokale byggeskik, hvilket ikke udelukker, at de også er helt tidstypiske.

Et væsentligt område i W.s virksomhed har været betydelige restaureringsopgaver og ombygninger af historisk værdifulde bygninger. W. har med sine restaureringer og ombygninger vist, at det kan lade sig gøre at nyindrette ældre bygninger og dog bevare deres arkitektoniske karakter. Anderledes er det med kirkerne, hvor den oprindelige brug i princippet er uændret. Her kan en bevaring af eller tilbageføring til det oprindelige være mulig og ønskelig, sådan som det er sket med W.s restaurering af C.F. Hansens Vor Frue Kirke i København og slotskirken i Hørsholm, der er fremragende eksempler på, hvad en bygningsarkæologisk baseret restaurering kan genskabe af oprindelig arkitektonisk storhed. W. har som lærer øvet stor positiv indflydelse på en generation af arkitekter, der har beskæftiget sig med bevaringen af værdifuld dansk bygningskultur.

Wohlert, Povl Vilhelm, *1920, arkitekt. *27.5.1920 i Kbh. Forældre: Korrespondent, senere afd.chef Viggo W. (Navneskift fra Wohlert Hansen) og Karen Kirstine Andrea Paarup. ~6.6.1946 i Kbh. med sygeplejerske Birgit Maria Theresia Bredholt, *15.10.1922 på Fr.berg, datter af grosserer, senere dir. Kai Aage Johannes B. og Esther Maria Ballin.

Student 1938; Kunstakad. Kbh., ark.sk. (Kay Fisker og Kaare Klint) 1938-44, lille guldmed. 1946.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Erik »Abbi« Asmussen
• Erik Korshagen
• Hanne Kjærholm
• Hans Hartvig Skaarup
• Jens Marinus Jespersen
• Aage Paludan

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon