Erik Korshagen
Faktaboks
Erik Korshagen
- Født
- 26. juli 1926, Fredericia
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
Erik Korshagens udprægede fornemmelse for formen og den præcise detalje kom allerede til udtryk i hans enkle stolpekonstruktion i det første feriehus på Korshage. Den lange længe med omløbende svalegang hæver sig over det lyngklædte skovterræn under et stort udhængende stråvalmtag og falder helt i et med naturen med sit, om end ubevidste, islæt af japonisme. Det senere anneks på grunden, såvel som et stort feriehus i Smidstrup, har ligeledes karakteristiske stråtage. De rustikke feriehuses uformelle karakter har muliggjort usædvanlige, mere eller mindre symmetriske planløsninger og i de seneste en eksperimenteren med diagonalmotivet som i Udsholt og i Dronningens Ferieby syd for Grenå. Denne er opført for Scleroseforeningen og er Europas første ferieanlæg specielt for handicappede. En karakterfuld, helhedsbetonet parallelbebyggelse med over 40 boliger samt fælleshus på en aflang, delvis træklædt grund langs kysten. De bræddeklædte træskelethuse med mørke jordfarver og med rejste, vestvendte tage indordner sig fint stedets karakter og tilgodeser både et regionalt og et traditionelt maritimt formprog. En lang række billedkunstnere har medvirket til den indre udsmykning, bl.a. Henrik Have.
Blandt de store boligbebyggelser i Københavns omegn ligger Ådalsparkens 700 lejligheder, fordelt på en høj og to lavere blokke med et kollektivcenter i vinkel omkring et stort anlagt, rekreativt areal. Eremitageparken, der er inspireret af det schweiziske Atelier 5's Siedlung Halen, vidner om K.s og Juul Møllers eksperimenter med industrielt byggeri, og den præmierede bebyggelse er et af de første tæt-lave forsøg i denne retning. Godt 500 varierede boliger er fordelt på 4 enklaver med terrasserede etage- og rækkehuse i tilknytning til et fællescenter. Systembyggeri lå ligeledes til grund for Undervisningsministeriets planlægning af Roskilde Universitetscenter, hvis kontroversielle konkurrenceforløb mundede ud i, at K.s vinderprojekt blev vraget.
For udvidelsen af stormagasinet Illum fik K. som den første Aluminiumsprisen for en konsekvent og arkitektonisk vellykket anvendelse af dette materiale i et byggeri, der omtrent fordoblede arealet og tilføjede en ny lysgård samt en ny facade mod Østergade, hvor mørke, vertikale aluminiumspaneler over glasfacaden indpassedes fint i den ældre bygningsmasses rytmik. Gennem flere ombygninger blev Dagbladet Politiken ændret til et moderne produktionssted. De foregik i tæt samarbejde med billedkunstneren Ole Schwalbe, bl.a. i forhallen med dens åbning mod trykkerimaskinerne og senere ved udsmykningen af maskinerne i rotationspressehallen. Det frugtbare makkerskab ses ligeledes i Den Danske Presses FællesindkøbsForening i form af en reliefmur i gården til Skindergade 7, hvor Pressens Hus supplerer den bestående kontorbygning med kantine og mødelokaler. Bagtil slutter de 3 etager i et skråtag af glas, mens de 4 etager til gaden danner en smal, curtain-wall facade. Mørke stålplader lukker den forneden, foroven åbner den sig i mørkttonede glasarealer, hvis behændige sprosseforskydning minder om P. Mondrians form for matematisk sansning. Dette elegante og fornemme moderne "infill" i det gamle bybillede blev fredet allerede i 1991. Et af K.s specialer er biblioteksbygninger.
I Herlev fik hovedstrøget en markant, rødbrun murstenmonolit, tilpasset den omgivende bygningshøjde, et bibliotek med åben, overskuelig plan der sikrer god kontakt mellem hus og brugere. Med stringent symmetri skyder langsidernes 5 karnapper sig frem mellem vinduesspalternes vertikaler, mens kortsiderne har fremskudte glaspartier. Mere ydmygt med trækonstruktioner og eternit ligger Humlebæk Bibliotek i forbindelse med Stationscentret som 3 længer forbundet ved en korridor med glastag. Gladsaxe Hovedbibliotek er en rød, nøgtern murstensbygning, der består af et rektangel og et kvadrat med hver sin lysgård, knyttet sammen af foyerarealerne og beriget ved Bjørn Nørgaards udsmykninger. K. blev, i de år hvor han fungerede som en vital leder af henholdsvis Akademirådet og Statens Kunstfond, stærkt engageret i samspillet mellem arkitekt og billedkunstner.
Genealogi
Korshagen, Erik, *1926, arkitekt. *26.7.1926 i Fr.cia. Forældre: Stationsforstander Carl Ole K. og Olga Wilhelmine Rasmussen. ~2.8.1952 i Århus med Bente Toftegaard Madsen, *22.9.1930 smst., datter af forstander for Vejlby Landbrugssk. Niels Toftegaard M. og forstander for Århusegnens Husholdningssk. Karen Margrethe Juul Møller. Ægteskabet opl. 1979. Samliv fra 1972 og registreret partnerskab 2.6.1992 i Kbh. med teaterdekoratør Klaus Peter Bruno Prothmann, *17.3.1940 i Braunsberg, Østpreussen, søn af mekaniker Bruno P. og ekspeditrice Maria Schwarz.
Uddannelse
Præliminæreksamen (Fr.sund Priv. Mell.- og Realsk.) 1943; tømrersv. Fr.sund 1948; bygn.konstr. (Bygm.sk. Kbh.) 1949; Kunstakad. Kbh., ark.sk., afg. 1955, højere sk. smst. 1955-57. Ansættelser: Hos Erik Chr. Sørensen 1955-57; hos Vilhelm Lauritzen 1956.
