C.F. Harsdorff
Faktaboks
C.F. Harsdorff
- Født
- 26. maj 1735, København
- Død
- 24. maj 1799, København
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
C.F. Harsdorff vandt med sin besvarelse af opgaven En stadsport med 2de Corps de Garde i 1756 som den første Akademiets store guldmedalje i arkitektur. Besvarelsen kendes ikke. N.-H. Jardin må have været hans lærer, men højst i et par år. Et par H. tilskrevne tegninger fra før 1756 viser tydelig påvirkning fra læreren. Utvivlsomt har denne ansporet H. til at tilbringe de første år af stipendierejsen, som måtte vare 6 år, i Paris. Her blev han elev af Jacques- Franois Blondel, hvorved han blev indført i den franske klassicistiske tradition fra Franois Mansart til samtiden. Fortegnelsen over hans efterladte bøger viser, at fransk arkitekturteori fra Félibien over Bullet og Blondel til den aktuelle af Père Laguier og J.F. de Neufforge var ham et foretrukket emne, uagtet det i øvrigt meget brede område, hans interesser for arkitektur og møbelkunst dækkede.
De ret få bevarede tegninger og skitser fra Pariseropholdet bekræfter hans interesse for den helt aktuelle bygningskunst som f.eks. Place de la Concorde (dengang Pl. Louis XV), Pantheon og tavler i Neufforges traktat. Selvom H. skulle have delt stipendierejsen i to lige store tidsrum blev han fem år i Paris. Herfra sendte han nogle projekter hjem til Akademiet, f.eks. en luthersk kirke, et gravkapel, et kongeligt gravmæle og en byport. I de bevarede småskitser kan man erkende motiver, som kunne være forberedelse til nogle af disse projekter. H. fik således kun godt et års ophold i Rom, men han udnyttede det grundigt. I Tivoli opmålte han adskillige af bygningerne i Hadrians villa, desuden udførte han et stort antal skitser af antikke fragmenter. Rosetter fra antikken og fra renæssancen viede han særlig omhu. Alt dette samlede han efter hjemkomsten i et bind han kaldte Receuil des Idées de l'antiquité et des plusieurs maîtres de l'architecture en l'an 1767. Der er ingen tvivl om, at det var en veluddannet ung arkitekt, som engang i 1764 vendte hjem til Akademiet. Hans senere virke viser, at han tilfulde havde tilegnet sig den moderne franske arkitektur og dens omhu for detaljen, men tillige gennem opholdet i Rom stiftet bekendtskab med Piranesis kraftfulde antikbegejstring, som han sikkert allerede var bekendt med gennem Jardin.
Det receptionsstykke H. skulle udføre til Akademiet, Et kgl. palads, viser for fuldt udtræk på et blad summen af den lærdom han hjembragte, romersk vælde, antikke minder og fornem, fransk detaljering. Listen over H.s arbejder er lang, men det forundtes ham ikke at opføre ret mange hele bygningsværker, antallet af ombygninger er overvejende. I Rom havde han mødt A.G. Moltkes søn, og det blev for lensgreven, han udførte sit første arbejde, fuldendelsen af gravkapellet ved Karise Kirke, hvor han på mesterlig vis fik omdannet den af Fortling påbegyndte traditionelle bygning. Især interiøret bringer mindelser om romersk manierisme. Med festdekorationernes triumfbuer og skibssøjler viste han, om end kun kortvarigt, i skrøbelige materialer sin klassiske dannelse. Herculespavillonen i Kongens Have er et varigt bygningsværk af samme dekorative art, som bærer mindelser om de parisiske erfaringer.
Med Det Petersenske Jomfrukloster indledte H. rækken af solidt borgeligt byggeri med påtvunget sparsom anvendelse af antikke, dekorative detaljer, som ikke mindst efter bybrandene i 1795 og 1807 kom til at præge hovedstaden. Af helt afgørende betydning i så henseende blev det hus, han opførte for egen regning på Kgs. Nytorv, hvor han i en bygning viste tre efterlignelsesværdige facadetyper for fremtidens borgerhuse. Forsøget på en monumentalisering af disse ideer i projektet til Amaliegade blev dog på projektstadiet. Med hjørnehuset til Løveapotektet på Amagertorv realiserede H. straks efter branden 1795 en fornem udgave af et borgerhus. For hoffet blev hans virksomhed stort set begrænset til ombygninger og interiørarbejder. Det ret provinsielle Fredensborg Slot fik ved H.s ombygning en værdigere holdning i det ydre, samtidig med, at han indrettede en række gemakker i en enkel, kølig klassicisme. Ganske andre takter anslog han ved indretningen af Marmorbadet på Frederiksberg Slot, hvor piranesisk-romerske motiver gør sig gældende. Opførelsen af Frederik Vs Kapel ved Roskilde Domkirke havde H. beskæftiget sig med allerede i Rom, hvorfra han 1763 sendte det tidligste udkast uden at være opfordret dertil. Han viste sin respekt for den gamle kirke ved at lade kapellet have ydervægge i blankmur. Kapellet har centralplan, hvorfor det udvendigt har en klar, kubisk form, kronet af en kuppel. Indvendig er rummet helt påvirket af arkitektens kendskab til talrige romerske grav- og sidekapeller, dog lutret af nyklassicismen uden barok overflod. H.s kirkelige hovedværk skulle have været fuldførelsen af Frederikskirken, som ikke kom længere end til modellen, der er en overbevisende parafrase over det romerske Panteon.
H. var den første danske arkitekt, der havde så megen sans for tidligere tiders bygningskunst, at han søgte at bevare værdierne, det ses først og fremmest, da han reddede Børsens dragespir, men også ved hans fremragende rekonstruktion af Trompetertårnet på Kronborg. Inspireret af Stuart og Revetts værk om Athens antikviteter anvendte H. den græsk-joniske søjleorden på Kolonnaden, hvormed han kongenialt forbandt to af Amalienborgpalæerne. Også den doriske orden var han først med, da han brugte den i Classens Palæ i Helsingør. Hovedværket i H.s sene produktion er Erichsens Palæ ved Holmens Kanal, et modent værk af en stor arkitekt, der ikke nåede at indrette bygningen, inden han døde. Som Jardins efterfølger i professoratet i arkitektur ved Akademiet fik H. stor betydning for uddannelsen af klassicismens arkitekter. Selv glædede han sig over at konstatere, hvorledes bygningskunsten, ikke mindst ved denne hans indsats, højnedes også i provinsbyerne. Vigtigst blev dog hans betydning for Peter Meyn samt først og sidst for C.F. Hansen. Adskillige af sidstnævntes tidlige værker bærer tydeligt præg af hans skoling under H. Selvom H.s egen produktion blev af begrænset omfang, blev hans indsats af afgørende betydning for dansk arkitektur i en lang periode. Som bygningsdirektør havde han det ikke let med Rentekammeret og de bevilgende myndigheder, og Akademiet blev på hans tid udsat for besparelser, som måtte begrænse hans udfoldelsesmuligheder. Ikke desto mindre lykkedes det ham at skabe en national arkitekturstil, der i sin stilfærdighed, ved gennemført finhed i detaljering og proportionering, sagtens kan hævde sig internationalt.
Genealogi
Harsdorff, Caspar Frederik (Friedrich), 1735-1799, arkitekt. *26.5.1735 i Kbh., ?24.5.1799 smst., begr. smst. (Ass.). Forældre: Skoleholder Johan Christopher H. (Harsdörffer) og Anne Marie Eriksdatter (Erichsen). ~7.12.1770 i Kbh. med Elisabeth (Elsebeth) Margrethe Fortling, døbt 5.11.1749 i Kbh., ?16.6.1812 smst., datter af hofstenhugger, kgl. bygm. Jacob F. og Anne Christine Hellesen.
Uddannelse
Muligvis elev på det ældre kunstakademi, sikkert på det yngre fra 1754, st. guldmed. 1756.
