Religion og trossamfund på Nørrebro

Med optoget på Nørrebrogade fejrer shiamuslimerne ashura, som oversat betyder martyrernes dag. Her mindes profeten Muhammeds barnebarn Husayn ibn Ali. De omkring 1.000 deltagere er klædt i sort og opdelt efter køn. De går fra Dronning Louises Bro til den nyopførte Imam Ali Moskeen på Vibevej. Foto fra 2016.
.

Artikelstart

Nørrebro er 48,4 % af bydelens beboere medlemmer af folkekirken. I Nørrebro Provsti, som stort set dækker samme område som bydelen, er der seks sogne: Anna, Bethlehem, Blågårdens, Kingo-Samuel, Sankt Stefans og Simeon-Sankt Johannes Sogn. Blågårdens Sogn blev oprettet i 1999 ved sammenlægning af Blågårds, Brorsons og Helligkors Sogne. I 2008 blev Simeons og Sankt Johannes Sogne lagt sammen til Simeon-Sankt Johannes Sogn, og Kingos og Samuels Sogne lagt sammen til Kingo-Samuel Sogn.

Indre Mission har haft stor betydning for kirkelivet. Den indremissionske præst Rudolph Frimodt blev ansat ved Nørrebros første kirke, Sankt Johannes Kirke, i 1861 og blev den første formand for Københavns Indre Mission i 1865. KFUM begyndte som Ynglingeforeningen i København i 1878, hvor fem unge mænd fra Københavns Indre Mission begyndte at mødes i Sankt Johannes Kirke. Der er i dag en korshærspræst og en studenterpræst knyttet til kirken. Den indremissionske præst Julius Ifversen organiserede i ca. 1895 Københavns første menighedssamfund i Hellig Kors Kirke. Lederen af Kirkens Korshær har siden 1946 også virket som præst ved kirken. Kingos Kirke har tradition for et stort socialt engagement på Ydre Nørrebro med projekter som bl.a. »Vi tager gaden tilbage« og gudstjenester i sognets boligkarréer.

Sankt Stefans Kirke fik siden ansættelsen af præsten Axel Rosendal i 1914 et klart grundtvigiansk præg, som siden bl.a. videreførtes af den markante præst Anne Braad. Brorsons Kirke har siden 1995 fungeret som en eksperimenterende kirke med særligt fokus på børn og unge. I 2009 søgte en gruppe irakiske flygtninge asyl i kirken, hvorefter politiet stormede bygningen.

Den katolske Sakramentskirken blev indviet i 1917 og er sammen med den tilknyttede Sankt Ansgars Skole bygget som en indføjelse i den eksisterende husrække på Nørrebrogade af den hollandske arkitekt Jan Stuyt. Baptistkirken Kristuskirken blev indviet i 1867 og er en af Danmarks ældste frikirkebygninger.

Bydelen danner ramme om ni moskéer. Den arabiske og muslimske friskole DIA Privatskole ved Sankt Hans Torv fra 1981 er den ældste muslimske friskole i Danmark. Islamic Center Jaffaria på Rådmandsgade har siden 1981 været samlingssted for dansk-pakistanske shiamuslimer. Dansk Islamisk Center (DIC) på Baggesensgade udspringer af Moskeforeningen København, der blev grundlagt i 2007 for at skabe en dansksproget moské. En af moskéens imamer, Waseem Hussain, blev i 2011 ansat som fængselsimam, som den første i Danmark. I 2014 åbnede Danmarks første moské med minaret på Rovsingsgade under navnet Khayr el-Barriya-moskeen. Moskéen er tegnet af Johannsen Architects i en minimalistisk stil som de fleste sunnimuslimske moskéer.

Videre læsning

Læs mere om religion og trossamfund i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund