Faktaboks

Areal
66,1 km²
Højeste punkt
27,9 m.o.h.
Kystlinje
89 km
Region
Hovedstaden
Stift
København
Provsti
Amagerland
Antal sogne
4
Befolkningsudvikling
22.900 personer (1950), 42.075 personer (1980), 43.063 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
651 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,4 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
294.913 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

www.taarnby.dk

Tårnby Kommunes logo.

.

Kort over Tårnby Kommune.

.
Den Blå Planet, der blev indviet i 2013, er et af Nordeuropas største akvarier med omfattende formidling og oplevelsestilbud.
.

Set fra øst træder Saltholm og den kunstigt skabte Peberholm tydeligt frem, mens Amager og resten af hovedstadsregionen gradvis fortager sig i horisonten.

.

Københavns Lufthavn med Vilhelm Lauritzen Arkitekters vingeformede Terminal 3 fra 1998.

.

Tårnby er kontrasternes kommune. Den ligger på Amager nær København og har tæt beboelse, metrolinje, motorvej og Danmarks største lufthavn. Men det er også en kommune præget af vidtstrakte, kystnære strandenge, især på Saltholm i Øresund, og på Kalvebod Fælled, der kunstigt blev skabt i årene 1939‑43 ved at inddæmme den østlige del af Kalveboderne; dermed blev Amager en tredjedel større.

I begyndelsen af dette århundrede har Tårnby Kommune oplevet øget tilflytning og boligpriser, der har nærmet sig niveauet for Region Hovedstaden. Kolonihaverne, der blev populære som nyttehaver blandt københavnske arbejderfamilier i begyndelsen af 1900-tallet, præger stadig landskabet. I dag rummer haveforeningerne alt fra små primitive hytter til moderne nybyggede huse.

Da Bælthavisen for 18.000 år siden bevægede sig hen over det område, der i dag udgør Tårnby Kommune, slæbte den materiale med, der blev aflejret under isen som et lag af kompakt moræneler. Da isen forsvandt, fremkom den jævne moræneslette, der i dag kendetegner landskabet omkring Ullerup, Viberup, Tømmerup, Tårnby og Københavns Lufthavn. Saltholm er opstået i forbindelse med den landhævning, der siden Atlantisk tid for 9.000 til 6.000 år siden har fundet sted i det nordøstlige Danmark.

De fleste spor efter oldtidens indbyggere i området ligger formentlig gemt under nutidens bebyggelser, men arkæologer har bl.a. fundet en boplads fra ældre stenalder i Kastrup, og der er gjort enkeltfund fra samme periode i de inddæmmede områder ved Kongelunden og Kalvebod Fælled. Fra bronzealderen kender man til ca. ti gravhøje, som i dag er sløjfet; en af dem, fundet på lufthavnens arealer, viste sig også at indeholde en begravelse fra yngre germansk jernalder. Arkæologiske fund fra Vinkelhuse viser spor efter en vikingetidsgård.

Ved indgangen til middelalderen var den nuværende Tårnby Kommune intensivt udnyttet og bebygget. Tårnby Sogn blev dannet, og Amagers første stenkirke opført. Befolkningsvæksten i perioden ca. 1100‑1300 resulterede i nye udflytterlandsbyer, og Kastrup, Tømmerup, Viberup og Ullerup stammer alle fra denne periode. Landbrug var det vigtigste erhverv, men bønderne tog også del i silde- og senere torske- og ålefangsten i Øresund. Produktionsoverskuddet gik til København eller blev solgt på det hanseatiske marked i Dragør. Saltholm blev anvendt til græsning og til brydning af kalksten.

Pesten i midten af 1300-tallet og den senmiddelalderlige krise gjorde indhug i befolkningen. Næsten alle bygninger på Amager blev brændt ned under svenskernes belejring af København 1658‑59, og pest og epidemier hærgede i begyndelsen af 1700-tallet. Så væksten i første halvdel af middelalderen blev afløst af en længere periode med nedgang, hvorefter befolkningstallet begyndte at stige mere stabilt.

Fra midten af 1700-tallen kom der en gryende industrialisering med bl.a. industrikomplekset Kastrupværk, der blev anlagt i årene 1749‑53, og op igennem 1800-tallet fulgte et saltværk, en svovlsyrefabrik og flere væverier.

Der kom gang i boligbyggeriet og infrastrukturens etablering i begyndelsen af 1900-tallet med bl.a. Tårnby Villaby og Amagerbanen, der gik langs kysten fra Amagerbro til Dragør; med anlæggelsen af Kastrup Lufthavn (senere Københavns Lufthavn) i 1925 kom der nye arbejdspladser til. Inddæmningen af Kalvebod Fælled blev ligeledes iværksat for bl.a. at skabe arbejdspladser og få gang i erhvervslivet efter den økonomiske krise i 1930’erne. I efterkrigstiden blev der rejst etageboliger i Tårnby og Kastrup, og i 1961 åbnede motorvejen fra Englandsvej ved vandtårnet til lufthavnen.

Udviklingen gik stærkt, og forfatteren Bo Green Jensen, der voksede op i Kastrup, beskriver forandringerne i sin barndoms egn i den selvbiografiske novelle »Kolossen på Amager« fra 1987: »Vores hus lå i nærheden af lufthavnen, og stedet var en mærkelig blanding af land og by. Før flyene havde det været en lille by uden for byen, komplet med rådhus og det hele. Efter maskinernes ankomst var kommunen blevet en slags indkørsel til hovedstaden«.

Erhvervslivet i Tårnby Kommune er påvirket af, at kommunen lægger jord til Københavns Lufthavn. Den store transportbranche, der er knyttet til lufthavnen, tegner sig alene for over 40 % af kommunens samlede beskæftigelse. Den veludviklede infrastruktur med tog, metro, motorvej og bro til Sverige er afgørende for både luftfarten og for de mange ansatte, der pendler ind i kommunen.

Kommunen har flere parker, der er anlagt i forbindelse med byudviklingen, bl.a. Skolebotanisk Have, Tårnby Bypark og Kastrup Strandpark, men det er den ca. 21 km2 store, inddæmmede og fredede Kalvebod Fælled, der byder på flest muligheder for friluftsliv. I årtier var store dele af Kalvebod Fælled indhegnet som militært skyde- og øvelsesterræn, men fra 1970’erne blev det gradvis åbnet for offentligheden som rekreativt område; fra 1984 har der været fuld offentlig adgang til området. Her er vandreruter, stier og veje til løb, cykling, ridning m.m. Ved Klydesøreservatet er der fire fugleskjul. I Fasanskoven og Pinseskoven kan man overnatte i sheltere, og ved Dæmningsvej på sydspidsen kan man fiske havørred og hornfisk. Ved Otto Baches Allé ligger Naturcenter Amager, hvor København og Tårnby Kommuner har hver sin naturskole. Siden 2015 har Kalvebod Fælled sammen med Amager Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand været del af Naturpark Amager, som på sigt skal fremme muligheder for natur- og friluftsoplevelser på Amager.

Kommunevåben

Tårnbys kommunevåben.

.

Tårnet i våbenet skal henvise til kommunens navn og samtidig til ruinerne af et middelalderligt tårn i kommunen. De to klokker henviser til sognene Tårnby og Kastrup. Det er udarbejdet af Grunddal Sjallung og tegnet af Franz Šedivý.

Våbenet blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 10. maj 1952.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt et tindet sølv tårn ledsaget på hver side af en guld klokke.

Natur og landskab

Lyset bliver gyldent, mens skyggerne langsomt kryber ind over Hejresøen i det sydøstlige hjørne af Kalvebod Fælled på en frostkold eftermiddag i februar.

.

Tårnby Kommune strækker sig som et bredt bånd på tværs af Amager, og med store åbne arealer på Kalvebod Fælled og øen Saltholm er den en meget naturrig kommune. Landskabet er overvejende dannet under sidste istid og består mod øst af en jævn slette af moræneler. I stenalderen steg havniveauet, kommunens lavtliggende områder blev oversvømmet, og derfor kantes istidslandskabet i dag af marine aflejringer. Også Saltholm er dækket af marine aflejringer. Den store ø dukkede op af havet for 4.000‑3.000 år siden og dækkes i dag af vidtstrakte strandenge. Syd for Saltholm ligger den kunstige ø Peberholm, der blev anlagt 1995‑99 som en del af Øresundsforbindelsen til Sverige. Her har man siden anlæggelsen nøje kunnet følge dyre- og plantelivets indvandring.

Kalvebod Fælled i vest er også kunstig og blev skabt ved at inddæmme den østlige del af Kalveboderne 1939‑43. Størstedelen af området ligger under havniveau, og to pumpestationer sørger for at holde området nogenlunde tørt. I dag fremstår fælleden som et naturområde med store strandenge, kær, ferske enge og lysåbne skove. Kalvebod Fælled er blevet en vigtig rasteplads for trækkende fugle, og ved de lavvandede søer yngler bl.a. klyde, brushane og engryle. I den sydøstlige del af området ligger Pinseskoven, som udgør kommunens største sammenhængende skovområde.

I næsten 30 år var Kalvebod Fælled et militært øvelses- og skydeterræn, men i 1984 blev området åbnet for offentligheden. Siden da har fælleden været et af kommunens vigtigste friluftsområder, som tiltrækker både vandrere, løbere, cyklister og ryttere. Bademulighederne er bedst på Øresundskysten, hvor Kastrup Søbad i Kastrup Strandpark er en populær friluftsdestination om sommeren. Ønsker man at få et indtryk af livet i Øresund samt i havene og de ferske vande i resten af verden kan man også besøge et af Nordeuropas største akvarier, Den Blå Planet, lige syd for Kastrup Ny Lystbådehavn.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Tårnby Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Tårnby Kommune.

.

De arkæologiske spor af oldtiden i Tårnby Kommune er begrænsede. Der er fundet en boplads fra ældre stenalder samt gjort enkeltfund i de inddæmmede områder ved Kongelunden og Kalvebod Fælled. Fra bronzealderen kendes ca. ti nu sløjfede gravhøje samt spor efter en boplads. Fundene er især gjort i forbindelse med anlægsarbejder, fx anlæggelsen af Kastrup Lufthavn og Øresundsforbindelsen, hvor der er fundet spor fra både bronze- og jernalderen. Spor af vikingetiden er fundet ved Vinkelhuse i Tårnby.

I middelalderen lå der flere landsbyer i området. Kongemagten overgav omkring år 1100 store besiddelser på Amager, bl.a. Tårnby og Tømmerup, til kirken. Området var tidligt forholdsvis tæt bebygget, og anlæggelsen af Tårnby Kirke i 1100-tallet vidner om et ret stort folketal og økonomisk velstand. Der er indirekte spor efter pesten og senmiddelalderens krise, men omkring år 1500 fik Tårnby Kirke et nyt tegltårn, hvilket tyder på en vis genopretning. Landbrug var det vigtigste erhverv i middelalderen, og bønderne kunne sælge deres varer både i København og til hanseatiske købmænd i Dragør. Derudover kunne de tage del i det rige fiskeri i Øresund.

Amager blev hærget under svenskernes belejring af København 1658‑59, hvor næsten alle bygninger nedbrændte. Desuden blev området hårdt ramt af pest og andre epidemier i begyndelsen af 1700-tallet. Derefter begyndte folketallet at stige stabilt. Havebrug var udbredt takket være nærheden til det københavnske marked, og i Kastrup kom der produktion af stentøj og fajance samt kalkbrænding. Udskiftningen af landsbyerne i begyndelsen af 1800-tallet forløb noget kaotisk; gårdene blev liggende i landsbyen, mens jordlodderne blev spredt ud.

I anden halvdel af 1800-tallet voksede arbejderbefolkningen i kommunen, og især i Kastrup fik industrien voksende betydning med glasværk, saltværk og kemiske fabrikker. I de øvrige byer var det vigtigste erhverv dyrkning af grøntsager. Amagerbanen fra Amagerbro til Dragør blev indviet i 1907. I 1939 begyndte inddæmningen af Kalveboderne til militært øvelsesterræn. Øst herfor blev der bygget et stort antal boliger i Tårnby og Kastrup. Kastrup Lufthavn (fra 1939: Københavns Lufthavn) blev anlagt i 1925 og siden udvidet mange gange. Det førte til, at landsbyen Maglebylille forsvandt, men også at der kom et stort antal arbejdspladser til området. Fra 1970’erne lukkede de fleste af fabrikkerne i Kastrup. Der blev anlagt et nyt byområde i form af et stort parcelhusområde på Vestamager. I år 2000 åbnede Øresundsforbindelsen.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Tårnby Kommunes byer med mindst 200 indbyggere. *Tårnby er inkl. Kastrup.

.

Tårnby Kommune på Amager har en befolkning på 43.063. Heraf har Danmarks Statistik registreret 42.607 som boende i byen Tårnby, der dækker over de sammenvoksede byer Tårnby og Kastrup. Disse er i Trap Danmark beskrevet selvstændigt som bydele.

Tårnby Kommune er arealmæssigt langt den største af de kommuner, der har grænse fælles med Københavns Kommune. Men store dele af arealet er fredede og nærmest ubeboede; det gælder den inddæmmede Kalvebod Fælled i vest og øen Saltholm i Øresund. Til de folketomme områder hører også den mindre ø Peberholm, anlagt som led i Øresundsforbindelsen, og Københavns Lufthavns store start- og landingsområde, som delvis er anlagt på opfyldt havbund. Resten af kommunen mellem Kalvebod Fælled og lufthavnen er delt mellem parcelhusområdet Vestamager i vest, et landbrugsområde i syd, hvor landsbyerne Tømmerup, Viberup og Ullerup ligger, og et større areal mod nord og øst med Tårnby og Kastrup. Dette bybælte indgik som andre nabokommuner i Københavns urbanisering i 1900-tallet, og med små husparceller og lejligheder i etageejendomme blev det ret tæt befolket. Indpendling til København var og er dog ikke eneste erhvervsmulighed; hvad der er forsvundet af lokale arbejdspladser i landbrug, gartneri, fiskeri, søfart og industri, er opstået først og fremmest i og ved lufthavnen.

At Tårnby Kommune lagde arealer til statslige infrastrukturanlæg som lufthavnen og Øresundsforbindelsen, betød dog også, at den lokale byudvikling blev hæmmet. Hvor mange andre kommuner har kunnet lægge lokale behov til grund for planlægning af byudviklingen, har Tårnby i højere grad været underlagt regionale og nationale kræfter. Tårnby Kommune består i dag af store beboelsesområder med relativt dårlig kollektiv trafikdækning, som dog er forbedret med åbningen af Øresundsbanen og metroen. Lufthavnen og motorvejen er desuden årsag til bastante afgrænsninger og opdelinger. Men denne tilstand er langtfra en stilstand, hvilket viser sig i det stadige og energiske om- og tilbyggeri flere steder i kommunen.

Læs videre om

Kultur

Theodor Philipsens værker udstilles i hofstenhugger Jacob Fortlings landsted Kastrupgård fra 1753. Samlingen, der tilhører Tårnby Kommune, omfatter både malerier og skulpturer. I underetagen vises lokalhistoriske udstillinger og Kastrup Glas. I længerne omkring ligger det statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen.

.

I Tårnby Kommune ligger Kastrupgårdsamlingen, der udstiller moderne kunst. På Udstillingscenter Plyssen er der skiftende udstillinger fra lokalområdet. Akvariet Den Blå Planet, der åbnede i 2013, ligger i Kastrup.

Kommunen rummer en lang række foreninger, der er samlet under paraplyorganisationerne Tårnby Forenings Råd og Kastrup Tårnby Idræts Sammenslutning. Spejderbevægelsen er aktiv i kommunen, bl.a. med det årlige Korsvejsmarked. Der er to biblioteker: Tårnby Hovedbibliotek, som også rummer Tårnby Stads- og Lokalarkiv, og Vestamager Bibliotek.

Der er fire kirker i Tårnby Kommune, hvoraf den ældste er Tårnby Kirke, der går tilbage til 1100-tallet.

Den impressionistiske maler Theodor Philipsen malede motiver fra Saltholm og bosatte sig i 1889 i Kastrup. Af andre kunstnere med tilknytning til kommunen kan nævnes billedhuggeren Willie Wulff og keramiker og billedkunstner Knud Jans.

Kastrup har haft en vigtig position inden for kunsthåndværk og design. I midten af 1700-tallet oprettedes et kalkbrænderi i Kastrup, som snart også begyndte at producere porcelæn og fajance. Kastrup Glasværk blev etableret i 1847 og producerede især flasker og husholdningsartikler. Omkring 1880 grundlagdes et væveri. I 1896 åbnede Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik (Plyssen), og Kastrup blev efterhånden et mindre centrum for tekstil.

Forfatteren Bo Green Jensen voksede op i Kastrup, som også skildres i hans forfatterskab. Københavns Lufthavn optræder bl.a. i Klaus Rifbjergs Amagerdigte fra 1965 og i Maria Gerhardts Amagermesteren fra 2015.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Skottegårdens Butikscenter i Kastrup. Butikscenteret åbnede som et af landets første i 1955. Centeret var i mange år kendt som Kastrup Midtpunkt.

.

Erhvervsmæssigt er Tårnby Kommune præget af den store internationale flytrafik og den omfattende infrastruktur omkring Københavns Lufthavn, der samlet er en af landets største arbejdspladser. Kommunen gennemskæres ikke blot af landingsbaner, men også af motorvej, regionaltog og metrolinje. Det betyder samtidig gode betingelser for den omfattende pendling af arbejdskraft ind og ud af kommunen.

Tårnby Kommune forblev uændret ved Strukturreformen i 2007, men varetager en lang række opgaver for den lille nabokommune Dragør. Kommunen og før den Tårnby Sognekommune har tilsammen en 100-årig tradition for at være socialdemokratisk ledet.

Nærheden til lufthavnen og den øvrige moderne infrastruktur giver ganske vist kommunen en række fordele, men har også været kilde til konflikter med staten og andre kommuner. Det kostede en stor politisk indsats at sikre, at Øresundsmotorvejen (E20) før åbningen i 1997 på en længere strækning omkring Tårnby blev nedgravet og overdækket med et grønt område. Da Københavns Metro skulle anlægge en linje til lufthavnen, arbejdede kommunen også for en nedgravet løsning, men denne gang uden det ønskede resultat. Linjen åbnede i 2002 med en linjeføring over jorden på strækningen gennem Tårnby Kommune.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links