Med Strukturreformens vedtagelse i 2004 var Tårnby Kommune med knap 40.000 indbyggere stor nok til at fortsætte uændret. Derimod lå nabokommunen Dragør med ca. 13.000 indbyggere klart under den minimumsstørrelse på 20.000 indbyggere, som Strukturkommissionen havde anbefalet. Samtidig var Tårnby Kommune den eneste realistiske fusionspartner for den lille nabokommune. I begge kommuner var der imidlertid stor modstand mod en fusion. Derfor valgte de to kommunalbestyrelser at indgå en såkaldt forpligtende samarbejdsaftale, som betød, at begge kommuner fortsatte som selvstændige, da reformen trådte i kraft i 2007. Aftalen indebar, at Tårnby skulle løse opgaver for Dragør Kommune på miljø- og naturområdet, specialundervisningsområdet, beskæftigelses- og integrationsområdet, og når det gjaldt hjælp til handicappede børn og til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Politik og planer i Tårnby Kommune
Kommunens politiske landskab
Den udbredte modstand mod sammenlægningen af de to Amagerkommuner bundede i deres forskellighed på en række områder. Den meget større og socialdemokratisk ledede kommune – Tårnby – var ikke den ideelle partner for Dragørs lokalpatrioter, og Tårnbys borgere fandt det heller ikke attraktivt at blive lagt sammen med Dragør. Det skyldtes bl.a., at Tårnby Kommune havde en lavere udskrivningsprocent, en lavere grundskyld og en langt lavere gæld. Efter lange og hårde forhandlinger om vilkårene for det forpligtende samarbejde indgik de to kommunalbestyrelser i slutningen af 2006 en aftale. Var det ikke lykkedes at nå til enighed, var forventningen, at Indenrigsministeriet ville have gennemtvunget en sammenlægning.
Tårnby Kommune har været socialdemokratisk ledet fra 1917. Siden 1970 har kommunen kun haft tre borgmestre. I 24 år fra 1970 til 1993 var det Torkild Feldvoss (S). Han blev d. 1. januar 1994 efterfulgt af Henrik Zimino (S), der havde siddet i kommunalbestyrelsen siden 1974. I hans borgmesterperiode opnåede Socialdemokratiet absolut flertal ved kommunalvalget i 2005.
Ved valget i 2009 gik Socialdemokratiet over 10 % tilbage og kunne ikke længere mønstre et absolut flertal. Partiet opnåede dog over 40 % af de samlede stemmer, og Zimino kunne fortsætte som borgmester.
Valget i 2013 blev hårdt for SF, der mistede næsten to tredjedele af de stemmer, de fik ved valget i 2009, og de gik fra fire til et mandat. Socialdemokratiet fik i 2013 40 % af stemmerne, og efter indgåelse af en konstitueringsaftale omfattende alle partier kunne Zimino tage fat på sin sjette periode som borgmester.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 9 | 8 | 8 | 8 | 8 |
| B. Radikale Venstre | 1 | 0 | 1 | 1 | 1 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 1 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 2 | 4 | 1 | 1 | 1 |
| I. Liberal Alliance | - | - | 0 | 0 | 0 |
| O. Dansk Folkeparti | 2 | 3 | 4 | 4 | 1 |
| V. Venstre | 2 | 2 | 4 | 3 | 3 |
| Ø. Enhedslisten | 0 | 0 | 1 | 1 | 1 |
| Å. Alternativet | - | - | - | 0 | - |
| T. Tårnby Listen | - | - | - | - | 1 |
| I alt | 17 | 19 | 19 | 19 | 19 |
| Kvinder | 8 | 7 | 4 | 7 | 7 |
| Mænd | 9 | 12 | 15 | 12 | 12 |
| Stemmeprocent | 62,3 % | 60,7 % | 69,6 % | 67,2 % | 63,7 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Da Zimino besluttede ikke at stille op som borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2017, blev Allan S. Andersen Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat. Han var blevet medlem af kommunalbestyrelsen efter valget i 2005 og kunne overtage borgmesterstolen d. 1. januar 2018 efter valget i november 2017, hvor Socialdemokratiet igen fik lige godt 40 % af stemmerne. En konstitueringsaftale indgået mellem Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet betød en fortsættelse af den nu hundredårige tradition for en S-borgmester.
Heller ikke kommunalvalget i november 2021 ændrede ved traditionen. Socialdemokratiet fik uændret otte af de 19 mandater og der var næsten status quo i den samlede kommunalbestyrelse. Nye Borgerlige og Tårnbylisten kom ind, mens Dansk Folkeparti, der tidligere har stået stærkt blev reduceret til en enkelt plads. Allan S. Andersen (S), der med 4.069 personlige stemmer havde fået en femtedel af samtlige stemmer i kommunen, kunne fortsætte i sin anden periode som borgmester.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 29,3 % | 25,0 % | 29,2 % | 31,4 % | 36,5 % |
| B. Radikale Venstre | 3,7 % | 7,8 % | 3,6 % | 7,1 % | 2,6 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 8,2 % | 4,2 % | 2,6 % | 4,8 % | 4,3 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 2,5 % | 4,0 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 1,1 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 14,0 % | 9,8 % | 4,6 % | 8,0 % | 8,2 % |
| I. Liberal Alliance | - | 3,9 % | 5,4 % | 1,8 % | 6,5 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,4 % | 0,3 % | 0,3 % | 0,7 % | 0,2 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 8,6 % |
| O. Dansk Folkeparti | 20,1 % | 18,6 % | 28,9 % | 12,4 % |
4,4 %
|
| P. Stram Kurs | - | - | - | 2,3 % | - |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 1,3 % |
| V. Venstre | 20,0 % | 22,3 % | 13,4 % | 18,9 % | 9,7 % |
| Y. Ny Alliance | 2,6 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - | 5,7 % |
| Ø. Enhedslisten | 1,7 % | 7,9 % | 8,4 % | 6,5 % |
4,9 %
|
| Å. Alternativet | - | - | 3,4 % | 2,4 % | 2,8 % |
| Stemmeprocent | 86,6 % | 87,4 % | 85,3 % | 83,3 % | 83,2 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Kommunal service og beskatning
Tårnby Kommune har et serviceniveau, der i 2017 lå ca. 5 % under landsgennemsnittet. Samtidig var udskrivningsprocenten på 23,1 % mod 24,9 % på landsplan. Kommunen havde en af de fire laveste udskrivningsprocenter blandt landets kommuner. Dermed havde Tårnby i 2017 den laveste skatteprocent blandt de kommuner, der havde en socialdemokratisk borgmester.
Udgifterne til folkeskolen var i 2017 på 64.621 kr. pr. folkeskoleelev og dermed 7 % lavere end for Region Hovedstaden og 2 % lavere end på landsplan.
| 2008 | 2017 | |
|---|---|---|
| Serviceniveau (DK = 1,00) | 0,96 | 0,95 |
| Udskrivningsprocent | 23,3 % | 23,1 % |
| Grundskyldpromille | 24,0 ‰ | 24,0 ‰ |
*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk
Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 196.662 kr. og således lidt over landsgennemsnittet på 184.427 kr.
Kommunale fremtidsplaner og strategier
Tårnby Kommune står midt i en udvikling, som drives af nye tilflyttere, der tiltrækkes af beliggenheden tæt på København og af konkurrencedygtige ejendomspriser.
Blandt kommunens planer indgår, at området omkring Den Blå Planet og Øresundsparken skal nytænkes og fornys, således at forretninger, caféer og boliger kan tilføre området nyt liv. Tæt på Kastrup Industrihavn rummer lokalplanen et nyt Scandic Airport Hotel og medicinalfirmaet Ferrings nye domicil. Tårnby Torv kommer til at gennemgå en omfattende renovering og fornyelse, og vandtårnet ved Englandsvej vil efter planerne blive omdannet til erhverv og boliger. Det indgår også i planerne at udbygge erhvervsområdet Kirstinehøj.
I boligbyggeprogrammet for perioden 2018‑27 består fire af de i alt seks forventede byggerier af tæt-lav bebyggelse.
Kommunalbestyrelsen satte i 2018 gang i arbejdet med en ny planstrategi og kommuneplan under overskriften Mulighedernes Kommune.
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Tårnby Kommune
Læs videre om
- Politik og social omsorg 1850-1920
- Politik, uddannelse og social omsorg 1920-1970
- Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007
Læs også om
- Tårnby Kommunes befolkning og boliger
- Erhverv og arbejdsmarked i Tårnby Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Tårnby Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
