I 1957 var Kalvebod Fælled så tør, at den kunne indgå i militærets aktiviteter, og i årene herefter fungerede store dele af området som militært skyde- og øvelsesterræn. Foto fra slutningen af 1970’erne.
.

Befolkningstallet steg voldsomt i perioden, da området skiftede karakter fra landkommune til forstad. Lufthavnen ved Kastrup blev anlagt i 1925 og kom sammen med de tilknyttede virksomheder efterhånden til at få stor betydning.

Administrativ inddeling

Tårnby Sognekommune havde i perioden den samme afgrænsning mod Københavns Kommune i nord og mod Store Magleby Sognekommune i syd, som den i dag har mod hhv. Københavns Kommune og Dragør Kommune. I 1942 blev kommunen dog mærkbart udvidet mod vest ved inddæmning af Kalvebod Fælled. Sognekommunen lå i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1921 havde kommunen 5.514 indbyggere. Tallet steg specielt i efterkrigstiden, og i 1965 var det på det højeste nogensinde, nemlig 46.343. Det faldt til 45.661 i 1970.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Tårnby Vandtårn blev indviet i 1929. På det flade Amager kunne det ses på lang afstand. I 1965 blev det nødvendigt at tage et nyt vandtårn i brug, denne gang ved Løjtegårdsvej, som følge af det øgede behov for vand til en voksende befolkning. Foto fra ca. 1955.

.

Kastrup Lufthavn (nuværende Københavns Lufthavn), kom til at præge perioden, fra den blev anlagt i 1925 og med dens udvidelser, der forårsagede ekspropriationer, som bl.a. resulterede i, at en hel landsby, Maglebylille, forsvandt. Desuden skete der ændringer af vejforløb: Amager Landevej blev i 1957 lukket ved Maglebylille, og en forlængelse af Englandsvej til Store Magleby blev etableret. En motorvej fra Englandsvej ved vandtårnet til lufthavnen blev desuden åbnet i 1961.

Amagerbanen indstillede persontrafikken i 1938; den blev genoptaget 1940‑47 pga. besættelsestidens mangelsituationer.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

På Vestamager blev der i 1920 udstykket grunde til kolonihaver, der hurtigt udviklede sig til ulovlig helårsbeboelse pga. bolignøden. Først i 1970 blev hele området lovliggjort og efterhånden kloakeret.

I 1939 gik man i gang med at inddæmme et ca. 2.500 ha stort område i Kalveboderne til militært øvelsesområde. Området blev i 1952 også udlagt til vildtreservat.

I 1920’erne blev der udstykket grunde til parcelforeninger i Kastrup og Tårnby.

I efterkrigstiden blev der bygget to- og treetages boliger i Tårnby og Kastrup til de mange tilflyttere. Mange af dem arbejdede i lufthavnen og de tilhørende virksomheder, på fabrikkerne og gartnerierne. Erhvervsstrukturen gennemgik også forandringer i perioden med stigninger inden for såvel industri som handel og service.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen fungerede lufthavnen i Kastrup som tysk militær flyveplads. Flere steder langs kysten, særligt fra Kastrup, blev der fra 1943 og til krigens afslutning sejlet flygtninge til Sverige. På Saltholm var der en overgang udstationeret mere end 200 tyske soldater.

Vragfund fra Besættelsen

Vragfund i Øresund. De røde punkter markerer de tre fund i farvandet ud for Amager og Saltholm, der omtales i Trap Danmark.

.

I forbindelse med marinarkæologiske undersøgelser i Øresund før anlæggelsen af Øresundsforbindelsen blev der på lavt vand ud for Københavns Lufthavn fundet et vrag af en tysk flyvebåd af mærket Blohm & Voss Bv 138, mere kendt under navnet »Seedrache« eller kælenavnet »Der fliegende Holzschuh« – Den flyvende træsko. I perioden 1938‑43 blev der fremstillet 297 af typen, men kun denne ene er bevaret i dag. Flyet, der er en tremotorers flyvebåd med en rækkevidde på ca. 4.300 km, var Luftwaffes vigtigste langdistancehavpatrulje- og rekognosceringsfly under 2. Verdenskrig. Under Besættelsen var der udstationeret 18 af typen i Kastrup, men blot to af disse var tilbage ved krigens afslutning. Ved en britisk flyopvisning i juli 1945 blev de slæbt ud på åbent vand og – efter flere forgæves forsøg – sænket af britiske jagerfly. Flyet blev hævet i år 2000 og siden konserveret og udstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Vrag af den tyske flyvebåd Blohm & Voss Bv 138, kaldet »Seedrache«, opstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør med den overliggende vinge ophængt, som den blev fundet på havbunden.

.

Politik, uddannelse og social omsorg

Borgmesterposten blev gennem perioden besat af Socialdemokratiet. I 1952 fik kommunen den såkaldte Gentoftestatus, hvilket bl.a. betød, at sognerådsformanden blev borgmester, og sognerådet kommunalbestyrelse.

Det stigende befolkningstal i kommunen førte til, at en række nye skoler blev bygget, især i 1950’erne og 1960’erne. Teknisk Skole blev oprettet i 1929, og Amagers første gymnasium blev opført på Englandsvej som kommunalt gymnasium i 1966.

De Samvirkende Menighedsplejer oprettede et sygehjem på Englandsvej i 1943. Plejehjemmet på Irlandsvej blev indviet i 1969.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Tårnby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970