Kalvebod Fælled

En verdensomspændende økonomisk krise prægede store dele af 1930’erne, og i Danmark medførte det bl.a. stor arbejdsløshed. For at få gang i erhvervslivet og beskæftigelsen vedtog Folketinget med daværende statsminister Th. Stauning i spidsen i 1933 en helhedsløsning, som gik under navnet Kanslergadeforliget. I kølvandet på forliget fremsatte ingeniør Ulrik Pedersen i 1934 et forslag til Arbejdsløshedsrådet om en mulig inddæmning af den østlige del af Kalveboderne. Inddæmningen forventedes at bringe 500‑600 mand i arbejde, og trods lokale protester fra fiskere og lodsejere begyndte inddæmningsarbejdet i 1939. Budgettet for det store landindvindingsprojekt lå på 12 mio. kr., hvilket i nutidsværdi (2018) svarer til ca. 400 mio. kr.

Under 2. Verdenskrig arbejdede ca. 400 mand med skovle, tipvogne og muskelkraft for at etablere det ca. 13 km lange dige, som strækker sig fra Islands Brygge i nord til Kongelunden i syd. Inddæmningen var gennemført i 1943, og Amager var blevet en tredjedel større. Der blev gravet et netværk af kanaler og grøfter, som ledte vandet fra det inddæmmede område til to pumpestationer. For at holde den inddigede fælled tørlagt leder kanalerne og grøfterne vand til hhv. Nordre Pumpestation ved Københavns Sydhavn og Søndre Pumpestation ved Kongelunden.

I århundreder havde militæret benyttet Amager Fælled som skyde- og øvelsesterræn, men området blev for småt, og i 1947 opgav man således artilleriskydningen. Så var Kalvebod Fælled mere velegnet, og allerede i 1951 blev det inddæmmede område indhegnet af militæret. Det blev dog ikke taget i brug for alvor før 1957, da området indtil da havde været for vådt.

I forbindelse med artilleriets øvelser blev der etableret ni 5‑6 m høje skyde- og observationshøje. Hovedparten af det inddæmmede område ligger under dagligt vande, helt ned til -2 m i syd, og de tidligere skyde- og observationshøje står i dag som markante højdepunkter i landskabet.

Den hastige våbenudvikling betød, at også Kalvebod Fælled med tiden blev for lille til de ønskede skydeøvelser, og fra 1984 blev der givet offentlig adgang til området. Store dele af området forblev dog indhegnede frem til 2010, hvor fælleden endelig var overfladeryddet for ammunition.

I dag er det tidligere militære skyde- og øvelsesterræn et populært rekreativt område, som tiltrækker både vandrere, løbere, cyklister og ryttere, og 2013‑14 blev Kalvebod Fælled og resten af Vestamager besøgt af ca. 560.000 personer.

Langt størstedelen af Kalvebod Fælled dækkes af strandenge med fugtige kær, ferske enge og lysåbne skove. Dertil kommer et stort antal lavvandede søer som Birkedam, Klydesøen og Hejresøen (Natosøen). I den sydøstlige del af området ligger Pinseskoven, som udgør Tårnby Kommunes største sammenhængende skovområde.

Plantelivet består især af typiske strandengsplanter og omfatter flere sjældne og usædvanlige arter som blå iris, øresundshønsetarm, slangetunge, pilealant, strandkvan, brændeskærm, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt, priklæbet gøgeurt og sumphullæbe.

I strandsøerne yngler grønbroget tudse, hvis fløjtende kvækken kan høres på fælleden i april-maj. Den får selskab af strandtudsen, der blev genudsat i 2018 som en del af et EU LIFE-projekt.

Fuglelivet er rigt, og områdets ynglefugle tæller bl.a. strandskade, stor præstekrave, engryle, dobbeltbekkasin, brushane, storspove, stor kobbersneppe, rødben, klyde og havterne. Da Kalvebod Fælled ligger på en af de store trækruter mellem det nordlige Skandinavien og Rusland og det sydlige og vestlige Europa, raster et stort antal fugle i området om foråret og efteråret. I Klydesøen kan man bl.a. se knopsvane, pibeand, knarand, skeand, gråand, krikand, taffeland, troldand, hvinand og blishøne, mens flokke af grågæs, bramgæs, hjejler og viber raster på strandengene. Især om efteråret lægger også mange rovfugle jævnligt vejen forbi området.

Kalvebod Fælled er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde, og området indgår i fredningen af Kalvebodkilen fra 1990. Siden 2015 har Kalvebod Fælled sammen med Amager Fælled, Kongelunden og Amagers sydkyst også indgået i Naturpark Amager, som på sigt skal fremme muligheder for natur- og friluftsoplevelser på Amager. Derudover er Kalvebod Fælled sammen med Kofoeds Enge, Aflandshage og søterritoriet mellem Sjællandsbroen og Dragør udlagt som vildtreservat. Det betyder bl.a., at der er adgangsforbud i og ved Klydesøen.

I løbet af 1990’erne oplevede fuglelivet en tilbagegang, og flere ynglefugle forsvandt. Siden slutningen af 1990’erne har Naturstyrelsen derfor forvaltet arealet med henblik på at genskabe Kalvebod Fælled som levested for eng- og vadefugle. Således blev Klydesøen udvidet 1996‑97, og efterfølgende er afvandingsgrøfter blevet lukket for at gøre strandengene vådere. Ved at etablere opstemninger på de store grøfter fremstår arealerne i dag langt vådere, end da Kalvebod Fælled var militært øvelsesterræn. Derudover har et hydrologiprojekt fra 2018 betydet, at vand fra motorvejsanlægget Amagermotorvejen-Øresundsmotorvejen fremover ledes ud over strandengene. Ændringerne i områdets hydrologi skal forbedre forholdene for især padder og vandfugle. Desuden er der ryddet pile- og birkekrat og påbegyndt græsning med kreaturer. Det har bl.a. betydet, at engryle og brushane er vendt tilbage som ynglefugle, ligesom bestandene af vibe og rødben er forøget.

Læs mere om Det åbne land i Tårnby Kommune

Læs også om

• Tårnby Kommunes geologi
• Tårnby Kommunes landskaber
• Tårnby Kommunes klima
• Kulturlandskabet i Tårnby Kommune
• Skove i Tårnby Kommune
• Ferske vande i Tårnby Kommune
• Kyster i Tårnby Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Tårnby Kommune

Se alle artikler om Det åbne land