Landskabet i Tårnby Kommune er formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Kommunens kerne af moræneland hæver sig ingen steder mere end 6,5 m.o.h. og kantes ud mod Øresund af havskabt land, såkaldt marint forland. I den vestlige del af kommunen indgår store dele af den fladvandede Kalvebod Strand samt de tidligere holme Koklapperne og Svenskeholm nu i den inddæmmede Kalvebod Fælled, hvoraf hele den vestlige del ligger 1‑3 m under havniveau. Øen Saltholm i Øresund er et fladt kalkstensplateau med strandenge og vandfyldte lavninger.
Kalvebod Fælled. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2018.
Begrænset anvendelse
Tårnby Kommunes landskaber
Geologisk tidslinje for Tårnby Kommune.
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Tårnby Kommune. Bundmorænen, som i dag dækker næsten hele den østlige del af kommunen, blev afsat under den sidste istids store gletsjere. Da resterne af isskjoldene i Skandinavien og Nordamerika smeltede bort, steg havniveauet. Efterfølgende begyndte landet at hæve sig, og dele af den tidligere havbund blev til land. I dag kantes istidslandskabet derfor af hævet havbund. Hele den vestlige del af kommunen udgøres af Kalvebod Fælled, som er inddæmmet, tørlagt havbund.
Landskabets dannelse
Kommunens morænelandskab er dannet af Bælthavisen, som for 18.000 år siden bevægede sig ind over området. Langt det meste af det materiale, som Bælthavisen slæbte med, blev aflejret inde under isen som et tæppe af kompakt moræneler. Da isen smeltede tilbage, efterlod den det bundmorænelandskab, som i dag udgør den jævne slette omkring Ullerup, Viberup, Tømmerup, Tårnby og Københavns Lufthavn.
Istidsaflejringerne hviler direkte på undergrundens danienkalk, som isens bevægelser har slebet ned til en jævn flade, der ligger få meter under havniveau. Da morænefladen kun er få meter tyk, har den i store træk taget form efter den afslebne kalkoverflade.
For ca. 10.000 år siden, da istiden havde sluppet sit tag i landet, var Danmark landfast med Skåne og England. Denne periode kaldes fastlandstiden. Fra Kattegat strakte en fjordarm sig ned gennem Øresundlavningen næsten til, hvor København ligger i dag. Som et vandfald fossede et flodløb sydfra ud over en højtliggende jævn kalkstensryg, der i dag er repræsenteret ved Saltholm og det omkringliggende fladvand. Det gamle flodløb udgør i dag sejlrenden Drogden mellem Saltholm og Amager. En flodstrøm sluttede sig til Drogden-floden fra sydvest gennem Revshaledybet, der i dag er Københavns Havn. Mellem datidens ådale og moselavninger bestod landskabet af svagt kuplede morænepartier, som i dag danner fundamentet for København og Amager.
Under istiden havde de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen smeltede tilbage, begyndte landet at hæve sig. I løbet af Atlantisk tid for 9.000 til 6.000 år siden smeltede resterne af de store isskjolde i Skandinavien og Nordamerika bort, og Littorinahavet (Stenalderhavet) skyllede ind over de lavtliggende dele af landskabet. Selv om området på dette tidspunkt havde været isfrit i mere end 7.000 år, hævede jordskorpen sig stadig. Efterhånden vandt landhævningen over havstigningen, og havet trak sig tilbage. I Tårnby Kommune har landet hævet sig 3 m over nuværende havniveau, og ud mod sejlrenden Drogden kantes istidslandskabet derfor af en bræmme af marint forland. Også Saltholm dukkede op af havet som en kæmpe kalkstensflade, der var præget af isens og senere havets slid. I dag kantes øens syd- og vestkyst af et uregelmæssigt fliget tilgroningsforland.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Tårnby Kommune
Læs også om
- Tårnby Kommunes geologi
- Tårnby Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Tårnby Kommune
- Skove i Tårnby Kommune
- Det åbne land i Tårnby Kommune
- Ferske vande i Tårnby Kommune
- Kyster i Tårnby Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Tårnby Kommune
Se alle artikler om Landskaber
