Saltholm og Peberholm med hovedstadsregionen i baggrunden. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Tårnby Kommune

Arealanvendelsen i Tårnby Kommune i hhv. ca. 1810, 1948 og 2018 viser de store forandringer i omfang og arealudnyttelse, som kommunen har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. ca. en tredjedel af arealet. Omkring år 1900 var andelen steget til hele 97 %, men faldt derefter til ca. 80 % i 1950. I dag dækker landbrugsarealet, herunder de store græsningsarealer på Kalvebod Fælled og Saltholm, over halvdelen af kommunen. Det bebyggede areal er vokset kraftigt i perioden. I begyndelsen af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet udgjorde det kun et par procent. Omkring 1950 var det vokset til en ottendedel af arealet, og i dag udgør bebyggelse og infrastruktur ca. 41 % af kommunens areal. Også Københavns Lufthavn er siden 1925 vokset betydeligt og strækker sig i dag fra kommunens østligste del til langt mod sydvest.
.
Handelsgartnerierne, de såkaldte amagerbrug, var leverandører af grøntsager til hovedstaden langt op i 1900-tallet. På billedet fra 1929 trækkes blomkålsplanter hos en gartner ved Tømmerup Station. Kurvene stammer oprindelig fra svovlsyrefabrikken i Kastrup, hvor man købte dem, rensede dem og anvendte dem til grøntsagerne.
.

Arealanvendelsen i procent i Tårnby Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.
Foran Kastrup Station holder et togsæt med latrin i de store, runde beholdere. Foto fra 1912.
.

Artikelstart

Selv om Tårnby Kommune pga. nærheden til hovedstaden umiddelbart ville betegnes som en bosætnings- og bykommune, er det de vidtstrakte åbne strandengsarealer på Saltholm og den inddæmmede Kalvebod Fælled, som udgør den dominerende landskabstype. Dertil kommer resterne af det oprindelige landbrugslandskab midt i kommunen.

Omkring år 1900 var næsten hele kommunen dækket af landbrugsarealer, heriblandt et stort antal gartnerier. På trods af inddæmningen af Kalvebod Fælled, der forøgede græsningsarealet betydeligt, faldt landbrugets samlede andel i takt med bebyggelsen og ikke mindst anlæggelsen af Københavns Lufthavn i øst. Medregner man de store græssede strandenge på både Kalvebod Fælled og Saltholm, har Tårnby dog formået at opretholde et stort landbrugsareal, som i dag dækker hele 53 % af kommunen. Husdyrholdet er til gengæld ret beskedent, og vedvarende græs er den dominerende afgrøde.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Kommunens landskab har været udnyttet af mennesker op gennem hele oldtiden. Fra stenalderen er der især gjort fund i de kystnære områder, herunder på den nu inddæmmede Kalvebod Fælled. Fundene fra både bronze- og jernalderen ligger derimod spredt i den østlige del af kommunen ud mod Øresund.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var området ret intensivt udnyttet. Tårnby Sogn blev dannet, og der var flere større landsbyer som Tårnby, Kastrup, Tømmerup, Sundby og Maglebylille samt enkelte mindre landsbyer og et par enestegårde. Mange af fæstegårdene hørte under Roskildebispen, men overgik til kronen i 1416.

1536‑1850

Landsbyerne udnyttede jorden meget intensivt i alsædebrug, hvor jorden blev dyrket årligt uden hvile. Det kunne lade sig gøre pga. den rigelige gødning fra kreaturerne på landsbyernes omfattende græsningsarealer, der lå med ager til den ene side og fælled til den anden. Det betød også, at kun ca. 25 % af jorden var under årlig dyrkning i 1680’erne, hvorimod næsten tre fjerdedele lå hen til græsning, herunder arealerne på Saltholm. Skov og hede var der til gengæld næsten intet af.

I 1782 fik bønderne arvefæste til deres gårde, hvor de i forvejen ejede bygningerne. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted i begyndelsen af 1800-tallet. Omkring 1810 dækkede landbrugsarealer m.m. knap en tredjedel af arealet, mens det bebyggede areal udgjorde et par procent. Resten bestod af vådbundsarealer, som i høj grad blev anvendt til græsning.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev landbrugsdriften yderligere intensiveret, og omkring år 1900 var hele 97 % af kommunen dækket af landbrugsarealer m.m. Det omfattede også et stort antal gartnerier, som forsynede hovedstaden med frugt og grønt. I 1907 åbnede Amagerbro-Dragør-banen (Latrinbanen), der bl.a. medbragte natrenovation som gødning til jordbrugernes produktion. Kastrup Lufthavn (senere Københavns Lufthavn) blev anlagt i 1925, hvilket efterhånden udraderede hele landsbyen Maglebylille. Efter 2. Verdenskrig tog boligbyggeriet fart, og området udviklede sig til en forstadskommune.

Omkring 1950 var landbrugsarealer m.m. faldet til ca. 80 % af kommunens areal. Den endnu høje andel af landbrugsarealer skyldtes ikke mindst inddæmningen af Kalvebod Fælled 1939‑43, som medførte, at græsningsarealet steg betydeligt. Byer og infrastruktur udgjorde omkring en ottendedel af arealet, mens lufthavnen alene dækkede 6 % af kommunen. Allerede i 1917 var Kastrup blevet udskilt som selvstændigt sogn, mens Korsvejens og Skelgårds Sogne først blev udskilt i hhv. 1973 og 1989.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Det nutidige landskab i Tårnby Kommune er kontrastrigt med såvel tæt bebyggede områder og en international lufthavn som store, åbne naturarealer. I dag består knap halvdelen af kommunens areal af våde, kystnære naturområder på især den inddæmmede Kalvebod Fælled samt på Saltholm og den kunstige ø Peberholm. Dertil kommer byområderne i kommunens østlige del med tæt bebyggelse, metrolinje, motorvej, Københavns Lufthavn og den tungt befærdede jernbane til Sverige.

At landskabsudnyttelsen hverken er ensartet eller lige fordelt, understreges af Korsvejens og Kastrup Sogne, hvor bymæssig bebyggelse og infrastruktur udgør hhv. 98 % og 79 %, mens de for kommunen som helhed blot udgør ca. 41 %. I Tårnby Sogn midt på øen er arealanvendelsen mere blandet og omfatter en større andel af det oprindelig dominerende landbrugs- og gartnerilandskab, hvor reelle marker udgør 17,6 % af sognets areal mod blot 5,6 % for hele kommunen. Dertil kommer, at den afgræssede ø Saltholm samt de store inddæmmede arealer på Kalvebod Fælled reelt er at betragte som halvkulturer. Medregnes disse, udgør landbrugsarealerne hele 53 % af kommunens samlede areal. Bortset fra Pinseskoven på Kalvebod Fælled og den nordlige del af Kongelunden er kommunen derimod ret skovfattig. Med til landskabsudnyttelsen hører i dag også de rekreative arealer i Kastrup Strandpark ud mod Øresund i nordøst samt de store åbne, indhegnede arealer i Københavns Lufthavn.

Som landskabet er også jordbunden meget varieret. Mens de inddæmmede arealer ofte præges af fint lerblandede sandjorder, er der grove og/eller fint sandblandede lerjorder i kommunens nordøstlige hjørne og på Kalvebod Fælled. Omkring Tårnby dominerer egentlige lerjorder, mens områder med humusjorder især findes midt på øen ved bl.a. Ullerup.

I dag er det dyrkede landbrugsareal begrænset til nogle få hundrede hektar, som primært drives med korn i omdrift. Derudover findes der stadig en mindre produktion af frilandsgrøntsager. Især i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var der en ganske betydelig gartneridrift, som producerede store mængder af grøntsager, bær og frugter, herunder mange slags kål, gulerødder, kartofler, løg, smågrønt, ærter, champignoner, jordbær, tomater, agurker og endda meloner. Dertil kom en del specialfrøavl fra både frilandsmarker, mistbænke og drivhuse. Med sit mere traditionelle amagerbrug med blandet husdyravl, ager- og gartneribrug var Amager såvel dengang som tidligere en vigtig del af Københavns spisekammer.

Husdyrene er i dag stort set forsvundet, om end hesteavl er i fremgang. Bedriftsstrukturen har de seneste årtier været stabil med små brug med en gennemsnitsstørrelse på under 20 ha og uden den strukturudvikling mod større brug, der er set de fleste andre steder i landet. Den altdominerende afgrøde er vedvarende græs, og på Saltholm huser kommunen landets største anmeldte græsmark. Tidligere var dette areal ikke med i landbrugsstatistikken, men anmeldes nu som en del af de arealer, der kan tælle under EU’s landbrugsordninger. I 1873 solgte staten Saltholm til et ejerlav bestående af ca. 180 lodsejere på Amager, og i dag drives øens arealer økologisk ved afgræsning af kvæg og får. Desuden foregår der en produktion af bidronninger til videre biavl og en smule honning til konsum. Tidligere har man også forsøgt sig med dyrkning af grøntsager som kartofler.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Tårnby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber