Det nutidige landskab i Tårnby Kommune er kontrastrigt med såvel tæt bebyggede områder og en international lufthavn som store, åbne naturarealer. I dag består knap halvdelen af kommunens areal af våde, kystnære naturområder på især den inddæmmede Kalvebod Fælled samt på Saltholm og den kunstige ø Peberholm. Dertil kommer byområderne i kommunens østlige del med tæt bebyggelse, metrolinje, motorvej, Københavns Lufthavn og den tungt befærdede jernbane til Sverige.
At landskabsudnyttelsen hverken er ensartet eller lige fordelt, understreges af Korsvejens og Kastrup Sogne, hvor bymæssig bebyggelse og infrastruktur udgør hhv. 98 % og 79 %, mens de for kommunen som helhed blot udgør ca. 41 %. I Tårnby Sogn midt på øen er arealanvendelsen mere blandet og omfatter en større andel af det oprindelig dominerende landbrugs- og gartnerilandskab, hvor reelle marker udgør 17,6 % af sognets areal mod blot 5,6 % for hele kommunen. Dertil kommer, at den afgræssede ø Saltholm samt de store inddæmmede arealer på Kalvebod Fælled reelt er at betragte som halvkulturer. Medregnes disse, udgør landbrugsarealerne hele 53 % af kommunens samlede areal. Bortset fra Pinseskoven på Kalvebod Fælled og den nordlige del af Kongelunden er kommunen derimod ret skovfattig. Med til landskabsudnyttelsen hører i dag også de rekreative arealer i Kastrup Strandpark ud mod Øresund i nordøst samt de store åbne, indhegnede arealer i Københavns Lufthavn.
Som landskabet er også jordbunden meget varieret. Mens de inddæmmede arealer ofte præges af fint lerblandede sandjorder, er der grove og/eller fint sandblandede lerjorder i kommunens nordøstlige hjørne og på Kalvebod Fælled. Omkring Tårnby dominerer egentlige lerjorder, mens områder med humusjorder især findes midt på øen ved bl.a. Ullerup.
I dag er det dyrkede landbrugsareal begrænset til nogle få hundrede hektar, som primært drives med korn i omdrift. Derudover findes der stadig en mindre produktion af frilandsgrøntsager. Især i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var der en ganske betydelig gartneridrift, som producerede store mængder af grøntsager, bær og frugter, herunder mange slags kål, gulerødder, kartofler, løg, smågrønt, ærter, champignoner, jordbær, tomater, agurker og endda meloner. Dertil kom en del specialfrøavl fra både frilandsmarker, mistbænke og drivhuse. Med sit mere traditionelle amagerbrug med blandet husdyravl, ager- og gartneribrug var Amager såvel dengang som tidligere en vigtig del af Københavns spisekammer.
Husdyrene er i dag stort set forsvundet, om end hesteavl er i fremgang. Bedriftsstrukturen har de seneste årtier været stabil med små brug med en gennemsnitsstørrelse på under 20 ha og uden den strukturudvikling mod større brug, der er set de fleste andre steder i landet. Den altdominerende afgrøde er vedvarende græs, og på Saltholm huser kommunen landets største anmeldte græsmark. Tidligere var dette areal ikke med i landbrugsstatistikken, men anmeldes nu som en del af de arealer, der kan tælle under EU’s landbrugsordninger. I 1873 solgte staten Saltholm til et ejerlav bestående af ca. 180 lodsejere på Amager, og i dag drives øens arealer økologisk ved afgræsning af kvæg og får. Desuden foregår der en produktion af bidronninger til videre biavl og en smule honning til konsum. Tidligere har man også forsøgt sig med dyrkning af grøntsager som kartofler.
