I 2013 blev Sundbys nye lystbådehavn indviet. Havnen er placeret ved Vilsundbroen nordvest for Sundby. Vilsundbroen, der forbinder Mors med Thy og er en del af rute 26, blev indviet i 1939 og er en 382,3 m lang klapbro med fem buefag.
.

Sundby er med en befolkning på 478 Morsø Kommunes tredjestørste by. Byen dækker et areal på 57 ha og er beliggende på Morsøs nordvestlige del langs Sundbyvej og tæt ved øens hovedvej, Vilsundvej.

Ca. 2,5 km vest for byen ligger Vilsundbroen, den faste forbindelse til Thy, der blev indviet i 1939. Sundby ligger 16 km nordvest for Nykøbing M og ca. 14 km syd for Thisted.

Byen nævnes første gang i kilder i år 1408 under navnet Swndby. Sundby var fra 1842 til Kommunalreformen i 1970 en del af Solbjerg-Sundby Sognekommune. Herefter blev byen en del af Morsø Kommune, der forblev uændret ved Strukturreformen i 2007.

Sundby har i dag enkelte servicevirksomheder som maskinservice og autoværksted. I byens sydlige del ligger produktionsvirksomheden Sundby Trapper A/S. I den nordlige del af byen ligger Sundby Friskole etableret år 2000 på lokalt initiativ efter lukningen af Sundby Skole. Friskolen holder til i Sundby Skoles gamle lokaler. Til skolen er tilknyttet SFO, børnehave og vuggestue.

Videre læsning

Læs mere om byer i Morsø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links