I 1818 overtalte præsidenten for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, Jonas Collin, bønderne i Store Magleby til, at der skulle plantes skov på deres fælles strandengsarealer på Amagers sydspids. Derved blev han katalysator for etableringen af den store statsskov, som i dag strækker sig fra Amagers sydkyst op gennem den sydvestlige del af Dragør Kommune og ind i Tårnby Kommune i nord.
Kongelunden
På en klar vinterdag formår de nøgne trækroners fletværk ikke helt at skjule den blå himmel over Collins Allé, der gennemskærer Kongelunden og leder skovgæsterne ned til kysten ved Nordre og Søndre Skovskanse. I skovdriften prioriteres især friluftslivet højt, og Kongelunden rummer derfor en række faciliteter som teltpladsen ved Fælledvej, bålpladser og hundeskov.
I november 2016 slog en høgeugle sig ned i Kongelunden, og i månedsvis kunne skovgæster og fuglekiggere forundres over den usædvanlige gæst. Normalt bliver høgeuglen i de nordskandinaviske birke- og fyrreskove vinteren over, men er der fødemangel, kan den ellers hårdføre ugle trække sydpå på jagt efter bytte. Med sin placering ved det smalle Øresund har netop Kongelunden en stor tiltrækningskraft på de nordskandinaviske ugler, og ud over høgeuglen har skoven også været besøgt af bl.a. perleugler og spurveugler.
Skovens historie
Formålet med den nye skov var at forsyne det ellers skovløse Amager med brændsel og gavntræ, og i perioden 1818‑45 blev de første 160 ha anlagt. Da Frederik 6. støttede projektet med 16.000 rigsdaler, fik skoven navnet Kongelunden.
Staten købte skoven af Store Maglebys lodsejere i 1845. Hertil bidrog Christian 8. med et mindre beløb. Kongens interesse for Kongelunden skyldtes fasanerne, som var et yndet jagtmål ved de kongelige jagter, og 1841‑1920 fungerede den unge skov bl.a. som kongeligt fasaneri.
Som led i Folketingets beslutning og målsætning om at fordoble skovarealet inden for en trægeneration blev Kongelunden udvidet med i alt 170 ha i hhv. 1989, 1991 og 2003, så den i dag har et areal på ca. 332 ha. Skovrejsningen er endnu ikke afsluttet, og der er planer om at udvide skovarealet med yderligere ca. 80 ha. I dag er Kongelunden Amagers største skov.
Ud mod kysten ved Kongelundens sydligste hjørne ligger Kongelundsfortet, der blev anlagt som et kystbatteri 1914‑16.
Kongelundsmordet
Til Kongelundens historie knytter sig også en mere morbid begivenhed, som siden har gået under navnet Kongelundsmordet, om end mordet ikke fandt sted i selve skoven. Det skete d. 24. februar 1936, da Johannes Eltermann blev bedøvet og kvalt af Johannes Meerits, Karl Säre og August Vakepea i en kolonihave i Søvang ved Kongelunden. Liget blev begravet under huset og to måneder senere gravet op, parteret og destrueret med syre. Alle fire var estiske kommunister. Ordren kom fra Sovjetunionen, der mente, at Eltermann var forræder og ville afsløre planer om den kommunistiske overtagelse af Estland, der fandt sted i 1940.
Under 2. Verdenskrig blev Säre anholdt af nazisterne, og fra kz-lejren Sachsenhausen afslørede han mordet på Eltermann, ligesom han navngav danske medsammensvorne. Den 13. maj 1942 anmeldte Gestapo mordet til Københavns Politi.
Säre døde d. 14. marts 1945 i kz-lejren Neuengamme. Meerits blev efter krigen idømt livsvarigt fængsel, men blev benådet i 1949 og efter eget ønske udleveret til Sovjetunionen, hvor han blev henrettet i 1952. Vakepea døde formentlig i Den Spanske Borgerkrig i 1937.
Dyre- og plantelivet
Egen er det dominerende træ i Kongelunden og dækker ca. 38 % af det samlede areal. Derefter følger især ædelgran, bøg og avnbøg, om end der i den nordlige del også er en del birk. Sin forholdsvis unge alder til trods har skoven et ganske rigt planteliv, der ud over almindelige skovbundsplanter som alm. mangeløv, skovmærke, stor fladstjerne, hvid anemone og fladkravet kodriver også omfatter mere usædvanlige arter som rederod og tandrod.
Også dyrelivet er rigt og tæller bl.a. en række sjældne dag- og natsommerfugle, heriblandt hvid admiral, tigersnerleugle, elmeugle, askegrå lavspinder, ringspinder og egeordensbånd. Ellers er det især fuglene, som kendetegner Kongelundsområdet. Gennem tiden er der set ca. 270 forskellige fuglearter, og i træktiden er skoven en velkommen rasteplads for især småfugle og rovfugle. Ynglefuglene omfatter skovfugle som duehøg, havesanger, skovsanger, gulbug, kernebider og ravn. Visse år har også nøddekrige, gulirisk, lille fluesnapper og karmindompap ynglet i skoven. Særlig bemærkelsesværdig er havørnen, der ynglede i Kongelunden i 2018. Selv om den store ørn er en jævnlig gæst på Vestamager, antog man, at flytrafikken fra den nærliggende Københavns Lufthavn forstyrrede ørnene og forhindrede yngleforsøg. Derfor var overraskelsen stor, da et havørnepar slog sig ned i et gammelt fyrretræ lige under indflyvningen til lufthavnen. Parret fik en unge på vingerne, og inden den fløj fra reden, blev den mærket med en GPS-sender, så dens fremtidige færden kunne følges.
I Kongelunden skal brylluppet stå
Da Johanne Luise Heiberg opfordrede sin mand, Johan Ludvig Heiberg, til at skrive en vaudeville, som skulle foregå på Amager, svarede han: »Skriv selv!« Hun skrev så vaudevillen En Søndag paa Amager om amagerpigen Lisbet og sømandsgutten Jokum fra Dragør. I vaudevillen indgår sangen I Kongelunden skal brylluppet stå, hvis titel hentyder til Kongelundskroen midt i skoven.
Fra begyndelsen af 1800-tallet var Kongelundskroen et populært samlingssted og havde både dansehal og keglebane. Kroen eksisterede frem til 1950, og i 1952 blev bygningerne revet ned. Den nuværende Kongelundskroen nær Kongelundsfortet åbnede i midten af 1930’erne.
Da En Søndag paa Amager blev opført første gang i 1848, var Kongelunden især amagernes skov. Først efter Amagerbanens åbning i 1907 begyndte også københavnerne at få øjnene op for Jonas Collins hjertebarn. Frem til i dag har Kongelunden bevaret sin popularitet, og såvel amagere som københavnere udnytter skovens mange stier til en gå-, løbe-, ride- eller cykeltur.
Kongelunden er en del af den ca. 3.500 ha store Naturpark Amager, som blev godkendt under Friluftsrådets mærkningsordning i 2015.
Videre læsning
Læs mere om Skove i Dragør Kommune
Læs også om
- Dragør Kommunes geologi
- Dragør Kommunes landskaber
- Dragør Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Dragør Kommune
- Det åbne land i Dragør Kommune
- Ferske vande i Dragør Kommune
- Kyster i Dragør Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Dragør Kommune
Se alle artikler om Skove
