Kulturlandskabet i Dragør Kommune | lex.dk

Dragør Kommune præges i dag af såvel traditionelt, intensivt landbrug som havne- og bymiljøer, om end kommunen også rummer et stort kystnært skovområde samt strandengsarealer med betydelige naturværdier. Tidligere var området karakteriseret af et stort landbrugsareal og en tilsvarende stor husdyr- og mælkeproduktion, ikke mindst fra de hollandske bønder, som slog sig ned i Store Magleby i 1500-tallet. Omkring år 1900 udgjorde landbruget ca. 80 % af arealet, men faldt i takt med det fremvoksende parcelhusbyggeri omkring Dragør, Sydstrandens Villaby og Søvang. I dag dækker landbrug og gartneri ca. 28 % af kommunens areal, og der er kun ganske få husdyr tilbage.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Dragør Kommune i hhv. ca. 1810, 1948 og 2018 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået de seneste ca. 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet dækkede vådbundsarealer ca. 70 % af kommunen, men faldt til ca. 10 % af arealet omkring år 1900. Landbrugsarealer m.m. udgjorde ca. en fjerdedel af arealet i begyndelsen af 1800-tallet, steg til ca. 80 % omkring år 1900 og faldt derefter til ca. 70 % i 1950. I dag optager landbrug og gartneri 28 % af kommunens areal. Hvor det bebyggede areal frem til begyndelsen af 1900-tallet blot udgjorde et par procent, dækkede det omkring 1950 en ottendedel af arealet. I dag udgør bebyggelse og infrastruktur ca. 46 % af kommunens areal. Det omfatter også den del af Københavns Lufthavn, der strækker sig ind i kommunen i nordøst.

/SDFE.

Licens: Begrænset anvendelse

Oldtid

Landskabet i den nuværende Dragør Kommune har været udnyttet og beboet op gennem hele oldtiden. Der er gjort fund fra stenalderen i hele kommunen og især langs kysten i syd. Derimod koncentrerer sporene fra bronze- og jernalderen sig på de højereliggende, mere lerede arealer omkring Store Magleby.

Oldtiden i Dragør Kommune

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var området ret intensivt udnyttet og bebygget. Store Magleby, som på det tidspunkt var en stor landsby, blev sæde for kirken i kommunen. Gårdene hørte under ærkebiskoppen i Lund. Selv om Dragør blot var et lille fiskerleje, husede det et stort sildemarked, der kunne sammenlignes med Skanørmarkedet på den anden side af Øresund.

Middelalderen i Dragør Kommune

1536‑1850

I 1521 bosatte hollandske bønder sig i Store Magleby. Det førte til et mere intensivt landbrug og gartneri i området. I 1688 var over 20 % af jorden under årlig dyrkning, hvilket foregik i et intensivt alsædebrug rundt om den usædvanlig store landsby Store Magleby, som på daværende tidspunkt bestod af 100 mindre gårde. Store græsningsarealer bredte sig ud omkring de dyrkede jorder. Det gjaldt især på den sydvestlige, mere vandlidende del af Amager.

I begyndelsen af 1800-tallet dækkede landbrugsarealer m.m. godt en fjerdedel af arealet, mens det bebyggede areal udgjorde ca. 3 %. Resten af kommunen bestod hovedsagelig af vådbundsarealer. Efter 1818 begyndte anlæggelsen af Kongelunden.

1536-1850 i Dragør Kommune

Efter 1850

Efter udskiftningen 1808‑09 flyttede en del gårde ud på overdrevet. Landbrugsdriften blev yderligere intensiveret, men også gartneri og havebrug udgjorde en betydelig del af den samlede produktion. I år 1900 var ca. 80 % af arealet dækket af landbrugsarealer m.m. Skovarealet udgjorde 8 %, mens det bebyggede areal blot var på et par procent. Parcelhusbebyggelser voksede dog gradvis frem omkring især Dragør, som i 1954 blev udskilt som selvstændigt sogn. Også ved Sydstrandens Villaby samt ved Søvang kom der mere bymæssig bebyggelse. Bebyggelserne voksede, så de omkring 1950 dækkede ca. en ottendedel af kommunens areal. Knap 70 % af jorden forblev dog stadig under landbrugsmæssig drift. I 1907 blev jernbanen fra Amagerbro til Dragør anlagt, hvilket også var til gavn for landbruget, da den bragte latrin fra hovedstadens natrenovation som gødning til markerne. I den nordlige del af kommunen blev byvæksten bremset af udvidelsen af Københavns Lufthavn i slutningen af 1940’erne.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Med 46 % er bebyggelse og infrastruktur i dag den dominerende arealanvendelse i kommunen. Den består overvejende af lav, tæt beboelse, men også af en mindre del af Københavns Lufthavn samt af havne- og vejanlæg. Store Magleby Sogn i den vestlige del af kommunen rummer imidlertid også en del landbrug, gartneri og skov, som dækker hhv. 27,5 og 15 % af sognets areal. Våde naturtyper udgør også en betydelig del af de kystnære landskabet og udgør hhv. ca. 10 % af Store Magleby Sogn og 26 % af Dragør Sogn. Trods sin nærhed til hovedstaden fremstår Dragør Kommune derfor som en både kyst- og landkommune.

Jorderne i kommunen er ret varierede, men så længe de drænes, er de generelt velegnede til planteproduktion. Den dominerende jordtype er fint sandblandede lerjorder. I de lavestliggende områder langs kysten mod syd og vest findes også områder med humusjorder, mens egentlige lerjorder samt grovere, sandblandede lerjorder findes omkring Store Magleby og uden for Dragør.

I dag dækker landbrug og gartneri ca. 28 % af hele kommunens areal. Landbruget i Dragør Kommune har været præget af små til middelstore landbrug og gartneridrift i generationer, og trods den generelle udvikling mod større bedrifter på landsplan er denne struktur forblevet intakt. Omdriftsarealet ligger dog kun på ca. 500 ha og dyrkes hovedsagelig med korn. Dertil kommer en smule grøntsags- og gartneridrift. Husdyrproduktionen og mælkebruget, der går helt tilbage til de hollandske bønder, svandt ind i løbet af 1900-tallet. Det skete bl.a. i takt med indførelsen af kunstgødning, som betød, at behovet for husdyrgødning faldt, ligesom markerne kunne gødes med latrin fra hovedstaden. I 1951 husede kommunen således blot 160 svin og 102 stykker kvæg, heraf 59 køer og kvier. I dag er der kun ganske få køer og svin tilbage. Til gengæld er antallet af heste stigende, og i 2010 var der ifølge landbrugstællingen 169 heste i kommunen.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Dragør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber