I tidlig middelalder bestod bebyggelsen af landsbyen Magleby. Tilflytning fra begyndelsen af 1500-tallet af et større antal hollændere ændrede på forholdene i området; fx blev gartneri et vigtigt erhverv. Desuden opstod der et sildemarked ved Dragør, som udviklede sig til et internationalt marked.
Middelalderen i Dragør Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Dragør Kommune.
Administrativ inddeling
Den nuværende kommune bestod i middelalderen af hovedparten af Store Magleby Sogn. Kommunen lå i Støvnæs Herred (fra senmiddelalderens slutning også kaldet Sokkelund Herred), der administrativt hørte under København Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Store Magleby må efter beliggenhed og navn at dømme have været en af de ældste bebyggelser på Amager, og den omtales da også første gang i Necrologium Lundense, hvor Lundekapitlet i 1123 ejede to bol i Magleby. Selv om det antages, at den ældste kirke her stammer fra 1200-tallet, hersker der stor usikkerhed om dennes størrelse og status, og det ældste skriftlige vidnesbyrd om Store Magleby som et selvstændigt sogn finder man først i Roskildebispens Jordebog fra ca. 1370. Dette kunne tyde på, at befolkningstætheden på øen ikke har været større, end at man indtil efter år 1200 har kunnet klare sig med kirken i Tårnby, og at det først herefter har været nødvendigt at anlægge endnu en kirke. Roskildebispens Jordebogs ældste dele omtaler 1321‑23 en række bebyggelser på Amager, der må være opstået i løbet af 1100- og 1200-tallet, og disse bebyggelser har været så store, at de har overlevet pesten. Sandsynligvis er eventuelle pesttab blevet udlignet med nytilkomne bønder, der ville udnytte beliggenheden ved Øresund til at deltage i de store sildefiskerier.
Befolkningssammensætningen i den nuværende kommune ændrede sig voldsomt under Christian 2., da hollandske bønder omkring 1521 kom til Amager og fik lov at etablere mejeridrift og dyrke grøntsager til Københavns befolkning. De første hollændere bosatte sig i »Hollænderbyen«, dvs. Store Magleby.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
En stentøjskande, en såkaldt skæggemand, fundet i Dragør, dateret til omkring sidste fjerdedel af 1300-talllet og frem til ca. 1425. Kanden, der stammer fra Waldenburg i Sachsen, er formentlig bragt hertil af de hanseatiske købmænd i forbindelse med de årlige sildemarkeder, så de kunne få velskænket øl, når tørsten meldte sig.
Store Magleby nævnes første gang i 1123, da to gårde her er omtalt blandt dele af et præbende ved Lunds Domkirke. Der er desuden gjort spredte detektorfund dateret til vikingetid og tidlig middelalder, som bekræfter, at der lå en landsby her på denne tid.
Hovederhvervet i området var landbrug. Bønderne dyrkede korn og hør, holdt får og kvæg og opdrættede fjerkræ. Dertil kom rige muligheder for handel og fiskeri. I 1341 overlod Roskildebispen København til kongen sammen med Amager, der da lå under slottets fadebur. Her etablerede kongen året efter et sildemarked ved Dragør, hvortil han inviterede købmænd fra hansestæderne. Dermed søgte man at skabe konkurrence til Skånemarkedet, eftersom Skåne da var på svenske hænder. I de følgende år udstedte kongen vidtgående privilegier til de besøgende købmænd, og sildemarkedet i Dragør udviklede sig snart til en international varemesse. Dette gav de københavnske købmænd rige muligheder for at gøre en god handel, og også en række københavnske kirker og klostre havde boder i Dragør, ligesom de har haft kapeller i fiskerlejet. De lokale bønder nød på samme måde godt af Dragørmarkedet. Her kunne de afsætte deres landbrugsvarer direkte til de tilrejsende købmænd, ligesom de kunne tjene gode penge under det store sildefiskeri hvert efterår.
Markedspladsområdet nord for Dragør blev arkæologisk undersøgt i hhv. 1896‑97 og 1973‑75. Under 1970’ernes undersøgelser i Stakhaven ved Lybækstræde blev spor fra 1300-tallet til 1500-tallet afdækket. Undersøgelserne tegnede et billede af en bebyggelse, som gik fra at være sæsonbeboelse i telte over en fase med træboder og lerklinede huse til mere permanent bebyggelse i form af bindingsværksbygninger på stensyld. Der blev derudover fundet et stort og varieret genstandsmateriale, herunder en lille møntskat fra ca. 1420‑40. Tidligere er fremkommet møntskatte i Deventergade og ved Stationsvej, dateret til hhv. ca. 1390 og ca. 1415, og en træbygget brønd og kulturlag fra 1400-tallet er fundet ved Nordre Dragørvej.
Toldboden, hvor markedsafgifterne skulle betales, var anlagt bag en beskyttende skanse i det nuværende Dragør. Intet af toldboden og kapellerne er bevaret over terrænniveau i dag, dog er der fundet skeletter fra en kirkegård ved den sydlige del af Strandstræde.
I 1416 inddrog kong Erik af Pommern atter København. Hermed fulgte alt det gods, der lå til Københavns Slot, så hele Amager kom ind under kronen. I stedet for at være underlagt Københavns byting fik Amager et selvstændigt landsting i løbet af 1400-tallet.
Tårnby fik sin egen retskreds, der omfatter de nordlige dele af Amager, da hollænderne i Store Magleby i 1521 fik privilegier om egen ret. Hollændernes ankomst betød, at landbruget i høj grad blev omlagt til mejeridrift og havebrug.
De hollandske indvandrere og Christian 2.
Historiebøgerne har gennem tiden ofte fortalt, at de hollandske indvandrere til Amager var inviteret af Christian 2., og at de fik øen for at kunne dyrke grøntsager til hoffet og københavnerne. Der er imidlertid ikke bevaret samtidige kilder, som kan bekræfte, at det forholdt sig sådan. Eftertiden har derfor måttet gætte på årsagerne til etableringen af den hollandske koloni.
Grøntsagsavlen kan sagtens have været en motivation, for hollænderne havde utvivlsomt kompetencer, der kunne bruges i fødevareforsyningen af hovedstaden. Christian 2.s ønsker om at reformere det danske samfund har dog formentlig også spillet en rolle. Takket være personlige forbindelser kendte han det hollandske lokalstyre og retssystem, som han måske så som et forbillede, der kunne afprøves på Amager, der dermed blev et eksperimentarium for en ny samfundsorden i Danmark.
Muligheden for, at hollænderne selv har ønsket at forlade deres land pga. eksempelvis oversvømmelser og misvækst til fordel for Danmark, kan ikke udelukkes. De kan have kendt til forholdene på Amager i forvejen via købmændenes handel på sildemarkedet i Dragør.
Da kongen kun to år efter indvandringen måtte rejse i landflygtighed, kom hans reformtanker ikke videre, men privilegierne var givet, og eksperimentet på Amager fortsatte. Først fra 1547 er der bevaret et dokument, som beskriver deres vilkår, og her nævnes første gang hollændernes pligt til at forsyne Københavns Slot med »rødder og løg« – altså grøntsager.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Dragør Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Dragør Kommune
- 1536-1850 i Dragør Kommune
- 1850-1920 i Dragør Kommune
- 1920-1970 i Dragør Kommune
- 1970-2007 i Dragør Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
