Store Maglebys historie

Der har været mølledrift i Store Magleby siden 1600-tallet. I 1694 blev der opført en stubmølle, som var i funktion indtil 1912 for at blive revet ned i 1917. Fra slutningen af 1800-tallet blev der i tilknytning til møllen drevet et bageri. På dette foto fra 1905 ses bl.a. brødhandler Carl Mortensen siddende i hestevognen.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Som resten af Amager tilhørte Store Magleby biskoppen i Roskilde indtil 1416, hvor den blev en del af kongens besiddelser.

Omkring 1521 gav Christian 2. en gruppe bønder fra Holland lov til at bosætte sig på Amager, og de fik jord i Store Magleby. Hollænderbønderne indførte det særlige amagerbrug, som var en kombination af dyrkning af korn og grøntsager. Deres speciale var hvidkål. Metoden krævede tilførsel af gødning, som bl.a. kom i form af latrin fra københavnske lokummer. Landsbyen Store Magleby var i 1600-tallet Danmarks største. I 1658, under svenskekrigene, brændte byen ned.

I begyndelsen af 1800-tallet blev landsbyjorden udskiftet, og da byen på samme tid blev ramt af store brande, bl.a. i 1809, 1821 og 1842, satte det gang i udflytningen af en del gårde.

Det vidtstrakte græsningsområde Store Magleby Fælled, som bønderne ejede i fællesskab, blev gennem 1800-tallet efterhånden bebygget med gårde og husmandssteder.

Store Magleby-bønderne havde tradition for fællesskab om bestemte opgaver, som gik tilbage til de kongelige privilegier fra 1500-tallet, men som efterhånden ophørte, bl.a. drev de en fælles mølle indtil 1912; den særlige retsordning var dog allerede faldet bort i 1818.

Under 1. Verdenskrig måtte en del af bønderne afgive jord til befæstningsanlæg m.m. Til gengæld kunne de afsætte grøntsagerne til eksport til høje priser.

Gartnerierhvervet ændrede sig i løbet af 1900-tallet, så man nu dyrkede finere grøntsager i drivhuse og mistbænke frem for på friland som tidligere. Brug af latrin som gødning ophørte, i takt med at lokummerne i København blev erstattet af wc’er.

Gartnerierne, der havde ligget omkring landsbyen, flyttede væk fra Amager pga. lufthavnens udvidelser. Mange gartnerier blev afløst af fritidslandbrug med bl.a. opstaldning af rideheste. På Store Magleby Fælled blev der anlagt en golfbane i 1991 og en campingplads i 2007.

Hollænderbyen – den hollandske indvandring på Amager

Hollænderbyens segl, der viser et skjold med anker, båret af en engel som skjoldholder. I indskriften står der »Grote Magelbiv«, hvor »grote« er nederlandsk for »store«. Seglet er fremstillet i 1617 til schouten Peter Jansen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Omkring 1521 ankom adskillige hollandske familier til Amager. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange det drejede sig om, men man regner med ca. 24 familier. De overtog danske bønders fæstegårde og fik særlige privilegier af Christian 2. Hollænderne fik bl.a. overdraget brugs- og ejendomsret til såvel jord som gårde, og de blev fritaget for skat og hoveri på Amager med Saltholm. Efter nogle år blev den hollandske koloni koncentreret i Store Magleby, som derfor kaldtes Hollænderbyen. Her fik de overdraget Store Magleby Kirke.

Kongens bønder – en hollandsk enklave

Christian 2. overdrog den middelalderlige Store Magleby Kirke til de hollandske bønder i 1521. De om- og udbyggede kirken ad flere omgange, heriblandt i 1731, hvor den fik sit nuværende udseende. Kirkens nygotiske interiør kom dog først til i 1850’erne.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Motivet til indvandringen er uklart, men Christian 2. havde utvivlsomt en plan med den. Eftertiden har fortalt historien om, at de fremmede bønder skulle levere grøntsager til hoffet. Årsagen kan dog også have været kongens ønske om at iværksætte et forsøg for at ændre det danske retsvæsen efter hollandsk model.

Hollænderbønderne dyrkede først og fremmest grøntsager på friland. Kål, rodfrugter og andre grove grøntsager blev i stort tal afsat på de københavnske torve, og hovedstadens umættelige behov for fødevarer gjorde Store Maglebys bønder rige.

Som en del af hollændernes særlige vilkår havde de lov til at beholde deres modersmål, som var officielt sprog i kirken og skolen. Deres hjemlands styreform og retsvæsen blev ophøjet til det gældende i Store Magleby. Byen blev styret af et råd sammensat af syv mænd under ledelse af en schout, som var dommer og politimester.

Igennem 300 år var Store Magleby en hollandsk enklave i det danske samfund. Indbyggerne havde en særlig selvbevidsthed og kaldte sig »kongens bønder«, fordi de levede på et kongeligt privilegium. De fik fx lov at optræde til fester ved hoffet i deres særegne beklædning, amagerdragten, og de optrådte med tøndeslagning til hest. Dette var ligesom æggedansen formentlig en tradition, som de havde med fra hjemlandet.

Hollænderne levede isoleret i Store Magleby, og først i 1700-tallet forekom ægteskaber med folk udefra. Byen havde et befolkningsoverskud, som i 1651 førte til oprettelse af udflytterbyen Ny Hollænderby ved det nuværende Frederiksberg. Endvidere flyttede mange af hollænderfamiliernes børn til Dragør og blev skippere og søfolk.

Efter år 1800 blev de administrative forhold i Store Magleby langsomt tilpasset de danske. I 1811 ophørte man med at prædike på nederlandsk i kirken og have nederlandsk som sprog i skolen, og efter 1821 måtte hollænderne ikke længere have deres eget retsvæsen. Byens indbyggere beholdt dog deres særegne kultur langt op i tiden. Endnu i dag lever der efterkommere af 1500-tallets indvandrere i byen, og navne som Dirch, Crilles, Jan, Marchen, Trein og Gerd bliver givet videre fra en generation til den næste.

Videre læsning

Læs mere om Store Magleby

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie