Den første badebro i Søvang blev anlagt i anden halvdel af 1920’erne på samme sted og med samme længde som den nuværende. Broen blev drevet af Søvang Badelaug, og kun folk, der havde betalt kontingent, måtte benytte broen; senere er adgangen givet fri. Oprindelig var broen opført helt i træ, men fra 1960, hvorfra dette foto stammer, forstærkedes broen, idet brofagene kom til at hvile på betonrør.

.

I 1918 blev ca. 80 tønder land af Store Magleby Fælled udstykket i 400 parceller. Det idylliske navn Søvang og beliggenheden ved lystskoven Kongelunden tiltrak københavnere med lyst til en sommerhusgrund. Det var især håndværkere og funktionærer, der flyttede herud, og mange af dem kom fra det nordlige Amager.

Søvang havde lige fra begyndelsen også fastboende familier, men i modsætning til mange andre havebyer i Københavns omegn bevarede Søvang dog karakter af sommerhusområde.

Området lå langt fra andre byer og fik efterhånden et vist bymæssigt præg med bl.a. flere butikker. Fra 1970 blev det lovligt at bygge helårshuse. Der kom asfalterede veje og kloak, og grundpriserne steg.

Antallet af egentlige sommerhuse faldt til omkring 10 % ved udgangen af 1990’erne. Der blev opført enkelte rækkehuse, og Søvang blev efterhånden et parcelhuskvarter uden detailhandel eller andre byfunktioner.

Videre læsning

Læs mere om Søvang

Læs videre om

Se alle artikler om Byhistorie