Landskabet i Dragør Kommune er en del af den sammenhængende moræneslette Heden eller Hedeboegnen, som strækker sig mellem København, Roskilde og Køge. Det jævne morænelandskab blev formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid og kulminerer ved Store Magleby Kirke i kommunens højeste naturlige punkt 9 m.o.h. Herfra falder istidslandskabet gradvis ud mod kysten, hvor det kantes af en bred bræmme af marint forland, som er dannet af Littorinahavet (Stenalderhavet) og nutidens hav.
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Dragør Kommune. Den østlige del af kommunen er dækket af bundmoræne, der blev aflejret inde under isen i slutningen af sidste istid. Da isen smeltede, steg havniveauet, og de lavereliggende dele af kommunen blev oversvømmet. Efterfølgende hævede landet sig, og havet trak sig tilbage. I dag ligger den vestlige del af kommunen og de kystnære områder derfor på gammel havbund.
Landskabets dannelse
Geologisk tidslinje for Dragør Kommune.
Isen har flere gange overskredet det område, der i dag udgør Dragør Kommune. Det nuværende landskab er især formet af Bælthavisen, som for 18.000 år siden gled op gennem Østersølavningen og Køge Bugt. Langt det meste af det materiale, som Bælthavisen slæbte med, blev aflejret inde under isen som et tæppe af kompakt moræneler. Da isen smeltede tilbage, efterlod den det bundmorænelandskab, der i dag fremstår som en jævn slette omkring Store Magleby.
I den sydvestlige del af kommunen hviler morænesletten direkte på undergrundens danienkalk, mens moræneleret i nordøst ligger oven på et 5‑10 m tykt lag af smeltevandssand og -grus. Disse smeltevandsaflejringer udgør formentlig resterne af en ældre hedeslette, som smeltevandet aflejrede foran den fremrykkende is. I løbet af istiden sleb isens bevægelser toppen af danienkalken ned til en jævn flade, der i dag ligger nogle få meter under havniveau, og da istidslagene kun er få meter tykke, har de i store træk taget form efter den afslebne kalkoverflade.
For 10.000 år siden, da isen havde sluppet sig tag i landet, var Danmark landfast med England og Skåne. Denne periode kaldes fastlandstiden. Fra Kattegat strakte en fjordarm sig ned gennem Øresundlavningen næsten til det sted, hvor København ligger i dag. Sejlrenden Drogden, som strækker sig mellem Saltholm og Amager, var dengang et fossende flodløb, der kom fra syd og løb ud over en højtliggende jævn kalkryg. Kalkryggen udgør i dag Saltholm og det omkringliggende fladvand. Samtidig bredte de svagt kuplede morænepartier, som København og Amager ligger på, sig ud mellem datidens ådale og moselavninger.
Fastlandstiden nåede sin afslutning, da resterne af de store isskjolde i Skandinavien, Sibirien og Nordamerika smeltede bort i løbet af Atlantisk tid for 9.000 til 6.000 år siden. Havet steg, og Littorinahavet skyllede ind over de lavtliggende dele af istidslandskabet.
Under istiden havde de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen forsvandt, begyndte landet at hæve sig. På Littorinahavets tid havde området været isfrit i mere end 8.000 år, men landet hævede sig stadig. Efterhånden vandt landhævningen over havstigningen, og store dele af datidens havbund blev tørt land. I Dragør Kommune har landet hævet sig 3 m over nuværende havniveau. I vest dækkes istidens moræneslette derfor af marint forland, mens de marine aflejringer i øst kanter istidslandskabet ud mod kysten. I takt med landhævningen har havets bølger opbygget strandvolde af sand og grus langs hele kysten fra Kongelunden til Dragør og videre nordpå. På den svagt skrånende havbund syd for Dragør Fort har bølgerne og strømmen gennem de seneste 130 år desuden skabt barriereøer med bagvedliggende lagunesøer.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Dragør Kommune
Læs også om
- Dragør Kommunes geologi
- Dragør Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Dragør Kommune
- Skove i Dragør Kommune
- Det åbne land i Dragør Kommune
- Ferske vande i Dragør Kommune
- Kyster i Dragør Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Dragør Kommune
Se alle artikler om Landskaber
