Dragør Røgeri af . Begrænset anvendelse

Erhverv og arbejdsmarked i Dragør Kommune

Ingen andre kommuner i hovedstadsområdet har så få arbejdspladser som Dragør. Den største del af befolkningen i Dragør Kommune arbejder i andre kommuner, og de største arbejdspladser er kommunen og de forskellige kommunale institutioner. Det private erhvervsliv er hovedsagelig små håndværksvirksomheder samt detailhandel og caféer, der betjener de lokale borgere og turister.

Når borgerne i Dragør Kommune har indkomster 28 % over landsgennemsnittet, skyldes det i høj grad, at mange pendler til vellønnede jobs i primært Københavns og Tårnby Kommuner.

At så mange arbejder i andre kommuner (hvor deres værditilvækst indgår), afspejles også i, at BNP pr. indbygger i Dragør Kommune kun ligger på knap 40 % af landsgennemsnittet.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2016 var der 2.901 (16‑64-årige), som arbejdede på ca. 630 arbejdssteder i Dragør Kommune. Set i forhold til hele Region Hovedstaden afviger sammensætningen af beskæftigelsen for flere sektorer. Kommunen har en langt mindre andel ansat inden for industri, forskning, rådgivning og forretningsservice, mens der er en betydelig større andel i den offentlige sektor.

Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Dragør Kommune, Region Hovedstaden og hele landet, 2016.

.

Primære erhverv

Der var i 2016 kun 14 arbejdspladser, som bl.a. omfatter landbrug og gartnerier.

Industrien

Dragør Kommune har nogle få mindre industrivirksomheder, der i 2016 tilsammen tegnede sig for 3,4 % af beskæftigelsen, svarende til 100 personer. Blandt landets 98 kommuner er det kun tre økommuner, der har færre ansatte i industrien.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Med 13,3 % af arbejdspladserne inden for transport, forsyning og bygge og anlæg (2016) udgør disse brancher en større andel af beskæftigelsen end i regionen som helhed. Cirka to tredjedele af virksomhederne er mindre håndværksvirksomheder inden for bygge og anlæg.

Handel, service og oplevelseserhverv

En sommerdag på den brolagte plads Nordre Væl i Dragør. På pladsen sælges asiatisk mad fra en madvogn.

.

Indehaveren af Dragør Røgeri, Jan Henrik Juel Nielsen, varmrøger ål. Røgeriet blev opført i 1978 på grunden i Dragør Havn, hvor der tidligere havde ligget en klipfiskefabrik. Jan Henrik Juel Nielsen drev i en årrække Dragør Røgeri i samarbejde med Søren Ahrensberg. Ahrensbergfamilien driver stadigvæk Amager Fiskehus på Holmbladsgade 3 og har gjort det siden 1968.

.

Med 31,3 % af beskæftigelsen udgjorde handel, service og oplevelseserhverv i 2016 en lidt større andel end i hele regionen. De største brancher er detailhandel, hoteller og restauranter samt manuel service som fx rengøring. En enkelt større virksomhed var den danske afdeling af den internationale cateringkoncern LSG Sky Chefs, der i Dragør beskæftigede ca. 80 medarbejdere med levering af mad til flyselskaber. Efter flere år med underskud lukkede firmaet i 2017.

Restaurant Beghuset i Dragør har siden 1990 serveret mad og drikke for lokale og turister.

.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

I Dragør Kommune tegnede forskning, rådgivning og forretningsservice sig i 2016 for 8,7 % af beskæftigelsen mod 21,4 % i hele regionen. Også i denne sektor er der kun mindre virksomheder.

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Den offentlige sektor stod i 2016 for 42,2 % af beskæftigelsen i Dragør Kommune, hvilket er væsentligt over gennemsnittet for regionen (30,3 %). Når andelen er så stor, hænger det sammen med de få beskæftigede i det private erhvervsliv; fraværet af private arbejdspladser betyder, at den offentlige sektor står for en større andel af beskæftigelsen. Flest ansatte er der i den sociale sektor med 22,9 % fulgt af undervisningsområdet med 11,3 %.

Pendling

De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Dragør Kommune i november 2016.

.

Som mange andre kommuner i hovedstadsregionen har Dragør en omfattende pendling, som understreger, at regionen er et fælles arbejdsmarked. Hele 77,1 % af de beskæftigede med bopæl i Dragør Kommune pendler til arbejde i andre kommuner. Af de 5.290 (2016-tal) daglige pendlere tager flest til Københavns (2.446) og til Tårnby (1.095) Kommuner. Modsat består 51,4 % af de beskæftigede på kommunens arbejdspladser af indpendlere, svarende til, at der dagligt pendler 1.662 til Dragør Kommune.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2016 for indbyggerne i hhv. Dragør Kommune, Region Hovedstaden og hele landet.

.

Af Dragør Kommunes befolkning er 49,1 % i arbejdsstyrken. De øvrige 50,9 % er primært modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse (se Tabel 1). For de 16‑64-årige er der en erhvervsfrekvens på 81 %. Det er pænt større end for regionen og for hele landet.

Socialgrupper, indkomst og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Dragør Kommune og hele landet i 2016.

.

Med en gennemsnitsindkomst på 400.000 kr. i 2016 ligger Dragørborgerne 87.000 kr. over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 3.750.000 kr. i 2016, næsten dobbelt så stor som landsgennemsnittet på 1.899.000 kr.

I Dragør Kommune er uligheden i indkomsten målt med Gini-koefficienten 28,1 og dermed tæt på landsgennemsnittet (29,0).

Region Hovedstaden har inddelt alle kommuner samt bydelene i Københavns Kommune i fire socialgrupper baseret på andel af erhvervsaktive samt på borgernes indkomst- og uddannelsesniveau. Dragør Kommune ligger her i den højeste gruppe sammen med bl.a. Gentofte Kommune og Københavns Indre By.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Dragør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked