Politik og planer i Dragør Kommune

Vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 skabte en intens debat i både Dragør og Tårnby Kommuner. De to kommuner blev i 2004 enige om at indgå i et forpligtende samarbejde, men først efter en lang proces blev de i slutningen af 2006 enige om det præcise indhold. Aftalen betød, at de begge kunne fortsætte som selvstændige, da reformen trådte i kraft d. 1. januar 2007.

Kommunens politiske landskab

Tabel 1. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Dragør Kommune (stemmer i procent).

.

Tabel 2. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Dragør Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Strukturkommissionen havde op til reformen angivet 20.000 indbyggere som en minimumsstørrelse for de fremtidige kommuner. Det lagde et stort pres på Dragør Kommune, der kun havde et indbyggertal på omkring 13.000, da reformen blev vedtaget.

Allerede inden reformens endelige vedtagelse i Folketinget i juni 2004 besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen en vejledende folkeafstemning i kommunen; afstemningen fandt sted d. 30. april 2004. Valgdeltagelsen var 72 %, og et stort flertal ønskede, at kommunen fortsatte uændret. Mens 74,7 % stemte for fortsat selvstændighed, gik 22,8 % ind for en sammenlægning.

Det blev afgørende for ønsket om fortsat selvstændighed, at den endelige reform kom til at indeholde en bestemmelse om, at mindre, men bæredygtige kommuner kunne fortsætte som selvstændige, hvis de indgik et forpligtende samarbejde med en anden kommune.

I Dragørs tilfælde var der kun én nabokommune: Tårnby. Da der også i Tårnby Kommune var modstand mod en sammenlægning, indledte de to kommunalbestyrelser forhandlinger om et samarbejde.

Der var stor uenighed om vilkårene for samarbejdet, men i slutningen af 2006 lykkedes det endelig at skabe enighed om en aftale, der bl.a. betød, at Tårnby Kommune skulle løse opgaver for Dragør Kommune på miljø- og naturområdet, specialundervisningsområdet, beskæftigelses- og integrationsområdet, og når det gjaldt hjælp til handicappede børn og til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Dragør Kommunes politiske liv har altid afspejlet det stærke engagement i lokalsamfundet og de lokale kulturer. Siden den nuværende kommunes dannelse i 1974 har der frem til 2018 været otte forskellige borgmestre, der tilsammen har repræsenteret et bredt politisk spektrum. Det omfatter også en af landets mest traditionsrige lokallister, Tværpolitisk Forening (liste T), der har været repræsenteret i Dragørs kommunalbestyrelse siden 1962 og har besat borgmesterposten i flere perioder – senest med Birgitte Rinhart fra 1994 til 2001.

I perioden 2002‑05 var Asger Larsen (K) borgmester. Han blev fra 2006 efterfulgt af Allan Holst (S), der var borgmester i to perioder, hvorefter Eik Dahl Bidstrup (V) overtog borgmesterposten d. 1. januar 2014.

Ved valget i 2017 blev liste T størst med fire mandater mod tre mandater til hhv. Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre. En bred konstitueringsaftale betød, at Eik Dahl Bidstrup (V) d. 1. januar 2018 kunne tage hul på sin anden periode som borgmester.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Dragør Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.

Dragør Kommune er kendetegnet ved et serviceniveau, der i 2017 lå lidt over landsgennemsnittet.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 255.820 kr. og dermed væsentlig højere end landsgennemsnittet på 184.427 kr. Dragør Kommune er nettobidragsyder til den mellemkommunale udligningsordning.

Udgifter til folkeskolen pr. folkeskoleelev var i 2017 på 54.109 kr. og dermed 18 % lavere end på landsplan. Også på ældre- og handicapområdet brugte kommunen færre penge. Målt på indbyggere over 67 år var udgifterne på dette område 39.691 kr. pr. person, svarende til 27 % mindre end på landsplan. Samtidig bruger kommunen mere pr. barn på sine daginstitutioner, end tilfældet er på landsplan.

Udskrivningsprocenten var på 24,8 % i 2017 og dermed meget tæt på landsgennemsnittet (se Tabel 3).

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Den 4. oktober 2018 var Dragør Kommunes budget for 2019 i andenbehandling. Foran Dragør Rådhus demonstrerede vrede borgere mod de lokale planer om at etablere friluftsanlægget og vandparken Copenhagen White Water Park i kommunen. På budgettet for 2019 og overslagsårene var der afsat penge til projektet, der i øvrigt skal finansieres af fondsmidler.

.

Fremtidsplanerne i Dragør Kommune er primært fokuseret på udvikling af det bestående. Kommunens planstrategi fra 2015 var bygget op omkring et visionspapir med titlen »Fremtid med forankring«. Strategien rummede bl.a. en fortsat udvikling af Dragør Havn, en grundlæggende renovering af Hollænderhallen i Store Magleby samt en ny svømmehal i 2019. Samtidig var der fokus på den fortsatte udvikling af Naturpark Amager. En ny planstrategi er under udarbejdelse i 2019.

Et særligt problemområde for kommunen er klimatilpasning. Dragør Kommune er en af landets mest udsatte, hvad angår havstigning og stormflod, og kyststrækningen er af EU og staten udpeget som et af ti risikoområder i Danmark.

I dag består kystbeskyttelsen af diger. Med den forventede højere vandstand og kraftigere stormflodshændelser anslår kommunen, at der i løbet af 2020’erne er brug for at udbygge især kystdigerne i den sydlige del af kommunen.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Dragør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer