Befolkningstallet i Dragør Kommune har været svagt stigende siden midten af 1990’erne, og denne udvikling ventes at fortsætte i 2020’erne og 2030’erne. Kommunen har en mindre andel af indvandrere end i resten af regionen, og blandt indvandrerne kommer et flertal fra vestlige lande.

Boligmassen er præget af mange privatejede boliger med kvadratmeterpriser over niveauet for hele regionen.

Befolkningsudviklingen

Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Dragør Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.

.

Udbygningen af Dragør Kommune fortsatte i 1970’erne, men fra slutningen af årtiet og frem til midten af 1990’erne var der et mindre fald i befolkningstallet. Siden 1995 har der været en stabil stigning. I 2018 boede 14.272 i kommunen, og ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2018 forventes befolkningen at nå 15.653 i 2045.

Den årlige indenlandske nettotilflytning (forskellen mellem til- og fraflyttede) var 72 i gennemsnit for årene 2008‑17. Den årlige nettoindvandring var i samme periode gennemsnitligt 55 personer om året. I samme periode har kommunen haft et mindre fødselsunderskud (færre fødte end døde) hvert år. Der forventes fortsat et fødselsunderskud frem til 2045.

De førstegangsfødende kvinder i kommunen var i 2017 i gennemsnit 33,7 mod 29,2 år i hele landet. Også førstegangsfædrene var med et gennemsnit på 36,2 år væsentligt ældre end på landsplan (31,2 år).

Dragør Kommune har både en større andel børn og en større andel ældre end i landet som helhed. I 2018 udgjorde de 0‑14-årige 18,9 % i Dragør Kommune mod 16,6 % på landsplan. Børnekvoten, der er antallet af 0‑14-årige i forhold til antallet af 15‑64-årige, var i 2018 33 % mod 26 % i landet som helhed. Kvoten forventes at stige til 40 % i 2045 og dermed klart mere end for hele landet (29 %).

De 15‑64-årige udgjorde 56,9 % af befolkningen i kommunen, hvilket var mindre end de 64,1 % i hele landet. Denne aldersgruppe forventes at udgøre 53,3 % i 2045. Andelen af 0‑14-årige vil ifølge fremskrivningen stige til 21,2 % i 2045 mod 16,8 % på landsplan.

Indvandring

Indvandrere og efterkommere i Dragør Kommune udgjorde i 1980 4 % af befolkningen og var i 2018 vokset til 9 %, hvilket var en lavere andel end i landet som helhed (13 %) og især lavere end i regionen (19 %).

Blandt de 1.042 indvandrere i 2018 var der flest fra vestlige lande. Af de 554 med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var 20 % fra Sverige, 13 % fra Norge, 10 % fra Polen, og 9 % fra Tyskland.

Blandt de 488 ikkevestlige indvandrere havde 18 % oprindelse i Afghanistan, 15 % i Syrien, 9 % i Filippinerne, og 6 % i Thailand.

Boligforhold

Dragørs gamle bydel set fra Vestgrønningen.

.

Dragør Kommune er præget af privatejede boliger, der udgør 78 % af boligmassen mod 61 % på landsplan. De almene boliger udgør 14 %.

Opførelsesårene afspejler kommunens udbygning i efterkrigstiden, hvor 60 % af boligerne er fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Herudover findes der en del nyere boliger, især fra 00’erne, samt i den gamle bykerne en del meget gamle boliger opført i 1700- og 1800-tallet. Næsten halvdelen af kommunens boliger (46 %) er parcel-/stuehuse. Herudover findes 13 % fritidsboliger, i høj grad kolonihavehuse, samt 21 % række-/kædehuse og 19 % etageboliger. Sidstnævnte er en markant mindre andel end på landsplan, hvor hele 36 % af boligerne er etageboliger.

I kommunen var priserne for parcel- og rækkehuse i 2017 på 27.600 kr. pr. m² mod 24.000 kr. i hele regionen og 13.000 kr. på landsplan.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Dragør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger