Tårnbybønderne blev selvejere allerede omkring 1750, og de specialiserede sig tidligt i grøntsagsdyrkning, idet de ligesom de hollandske amagerbønder forstod at udnytte storbyens nærhed og dens gode afsætningsmuligheder. Det gav både en vis velstand og en vis selvfølelse, og der er derfor grund til at tro, at den lokale dialekt stod stærkt. Det var dog ikke en konservativ dialekt, men en udgave af nordsjællandsk, der var påvirket af det gammelkøbenhavnsk, de havde tæt kontakt med på torvet.
Imidlertid blev Tårnby Kommune relativt tidligt industrialiseret, og der kom en del udenlandske arbejdere til området i 1800-tallet. Befolkningen voksede hastigt i de følgende tiår, hvor det almindelige talesprog har været meget varieret, men i det lange løb blev den lokale dialekt erstattet af københavnsk. Udtalen af fx »sænke« som sinke og »vende« som vinde, der er kendt både fra gammelt og moderne københavnsk, er således hørt hos folk født i 1930’erne og opvokset i Tårnby Kommune.
Talesproget er i dag almindeligt moderne storkøbenhavnsk uden noget særligt lokalpræg. Det har heller ikke meget socialt markerede former, men dog visse indslag af traditionelt arbejdersprog.
