Tårnby Teater begyndte i 1970 som Teatergruppen Team, Kastrup, men fik sit nuværende navn, da Tårnby Kommune i 1992 sikrede teateret økonomisk. Her bliver der undervist i drama for børn, mens voksne amatører spiller indtil flere forestillinger om året, både til jul og den årlige udendørs forestilling om sommeren. Teateret har egen teatersal med plads til 64 tilskuere i Knasten, der er den ældste del af den tidligere Tårnby Skole på Englandsvej. Turnéteater bliver indkøbt af teaterforeningen Amagerteatret og spilles i Kulturhuset Kastrup Bio.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Tårnby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film