Kirker i Tårnby Kommune

.

Den middelalderlige Tårnby Kirke blev i 1884 suppleret med en nybygget kirke for arbejder- og fiskerbefolkningen i Kastrup. I takt med Storkøbenhavns vækst sydpå over Amager kom Korsvejskirken til i 1973 og Skelgårdskirken i 1989.

Kirker med romansk oprindelse

Nærheden til København gav Tårnby Sogn et godt tiendegrundlag i middelalderen. Det gav mulighed for at føje om- og tilbygninger til Tårnby Kirke. Nordre våbenhus på billedet, med sin højgotiske pragtgavl, blev føjet til den eksisterende bygning i første halvdel af 1300-tallet.

.

Tårnby Kirke er en usædvanlig stor landsbykirke med en kompliceret bygningshistorie. I sin oprindelige skikkelse fra 1100-tallet bestod kirken, der er bygget af marksten og kridtsten, af skib, kor og et vestparti forsynet med tvillingetårne over et arkadebåret herskabsgalleri, hvoraf der i dag kun er svage spor. Skibet fik i 1300-tallet hvælv, og fra samme århundrede stammer det høje teglbyggede våbenhus i nord samt det sydvendte våbenhus, som dog i ca. år 1400 blev forhøjet med kridtsten og ombygget til kapel. Omkring år 1500 fik kirken et højt gotisk tårn af tegl. Granitdøbefonten med tovsnoning langs randen er fra romansk tid, mens hvælvenes ornamentale kalkmalerier er fra 1300-tallet.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Kastrup Kirke blev opført som en historicistisk kirke i 1884. Interiøret blev udført i årene 1973‑78 af Svend Wiig Hansen som en totaludsmykning. Altervæggens billedverden har klare referencer til Michelangelos Dommedag fra 1536‑41 i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom. Wiig Hansen skildrer et kaos af fordømte og frelste hamret ud i metalplader. Går man mod udgangen, ser man udsmykningerne i loftet, på væggene og vinduerne mod udgangsvæggens forsonende kys. Totalinstallationens budget overgik langt kirkens økonomi, hvorfor kunstneren foreslog, at de kun skulle betale produktionsomkostningerne.

.

Tårnby Kirkes romanske kor blev i ca. år 1600 afløst af et trefags langhuskor. Prædikestolen fra 1629 og de lidt yngre stolestadegavle er i bruskbarokstil. En tavle har et malet mindevers om Frederik 5.s deltagelse ved et bryllup i 1748. Der er fra kirken bevaret mere end 30 gravsten fra 1500‑1700-tallet sat over præster og velstående bønder. Jørgen Roeds altermaleri fra 1844 viser kvinderne ved Jesu grav.

I årene 1883‑84 opførtes Kastrup Kirke af røde tegl i nyromansk stil ved Philip Smidth. Kirken præges af en renovering, hvor den 1971‑72 fik et nyt kor i bredde med skibet og i årene 1973‑78 en indvendig totaludsmykning af Svend Wiig Hansen. Altervæggen, udgangsvæggen og loftet er beklædt med relieffer i udhamret aluminium, suppleret med ornamentale malerier på sidevæggene og i vinduerne glasmalerier med vekselvis en nøgen mand og en nøgen kvinde. Udsmykningens tema er »Det sårede menneske«, som hvirvles rundt i en kaotisk verden. Modsætningen til altervæggens undergangsstemning udgøres af udgangsvæggen, hvor en skare mennesker fra hver side søger ind mod midten. Fokus for dem alle er to store ansigter, der roligt smelter sammen i et kys over kirkens dør og anviser kærligheden som livets holdepunkt. De kraftfulde billeder, der ikke indeholder entydigt kristne referencer, er blandt landets mest kendte og omdiskuterede kirkeudsmykninger.

Korsvejskirken opførtes efter tegning af Holger Jensen 1971‑73. Kirken har form som en skiferklædt, todelt pyramidestub, der rejser sig over en lav fløj af gule teglsten. I 1982 blev der tilføjet et klokketårn ligeledes i gule tegl. Altervæggen deles i midten af et kors i hele rummets højde, fra 1993 suppleret med et alterkors. Begge kors er tegnet af kirkens arkitekt.

Skelgårdskirken fra 1989 er tegnet af Gert Ingemann. Kirken fremtræder udadtil med hvide mure i tegl og beton og røde sadeltage, men markerer sig især ved sit aflange centraltårn i en utraditionel, nærmest industriel æstetik. Bygningens hvide indre er præget af Erik Heides kunstneriske udsmykning. Det sorte stenalter på fire ben fremtræder som et offerbord, og kunstneren har foreskrevet, at der ved alle kirkelige handlinger skal stå en glasvase på bordet med fem blodrøde roser som symbol på Kristi fem sår. Bagved rejser sig et gyldent kors, som i sin lidt skæve, levende form samtidig antyder den korsfæstede Kristus selv. Bagved rejser sig et gyldent kors, som i sin lidt skæve, levende form samtidig antyder den korsfæstede Kristus selv, af Heide benævnt Kristi skygge. Relieffet på den hvide væg bagved synes med sine knækkede og kantede linjemønstre at være en vibrerende spejling af alterkorset. Alterets rosemotiv gentages i den sorte stenfont, der har en rosenknop som sit centrum.

Kirkegårde

Tårnby Kirkegård med udvidelse mod syd er regelmæssig og præget af gamle gravminder med omgivende beplantning og en gammel lindeallé. Kastrup Kirkegård (tidligere Tårnby Assistenskirkegård ved Kastrup) blev anlagt i 1904 og er ligeledes en regelmæssig bykirkegård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Tårnby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirker

Se alle artikler om Kirkegårde