Egebjerggård af . Begrænset anvendelse

Ballerup Kommune

Kort over Ballerup Kommune.
.
Et udsnit af Lautrupgård, der er den største af Ballerup Kommunes erhvervsparker og rummer en af Danmarks største koncentrationer af højteknologiske virksomheder.
.
Det nye bykvarter Søndergård ligger syd for Måløv Station. På det centrale Søndergårds Torv står Bjørn Nørgaards installation Nåleøjet fra 2010. Til venstre i billedet ses Fælleshuset af tegnestuen Vandkunsten, der blev opført i 2017 og indviet året efter.
.

Ballerup Kommune, hvis grænser blev draget ved Kommunalreformen i 1970 med enkelte småjusteringer i 1974, ligger på Københavns vestegn på grænsen mellem to landskabstyper. Mod nord gennemskærer et fletværk af dybe dale med søer, moser og enge bakkelandet, og i den sydlige del bølger et morænelandskab. Det gamle istidslandskab er dog godt gemt væk under de bebyggelser og den infrastruktur, der dækker 70 % af forstadskommunen.

Faktaboks

areal:
34,0 km²
højeste punkt:
50,2 m.o.h.
kystlinje:
0 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Ballerup-Furesø
antal sogne:
4
befolkningsudvikling:
6.877 personer (1950), 48.938 personer (1980), 48.295 personer (2018)
befolkningstæthed i kommunen:
1.420 personer/km² (2018)
befolkningstæthed i Danmark:
135 personer/km² (2018)
gennemsnitsalder i kommunen:
42,2 år (2018)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
291.127 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
277.182 kr. (2017)
hjemmeside:

ballerup.dk

Den høje befolkningstæthed giver naturen og de grønne områder en stor rekreativ værdi. Skovene udgør ca. 12 % af kommunens areal og består mest af små, parklignende anlæg. Det største og eneste egentlige skovareal i kommunen er Egebjerge, der er en del af Hareskovene. Naturtyperne i det åbne land fylder bare 3 % af kommunens areal, og her er moserne dominerende, bl.a. Råmose vest for Ballerup, Møllemose nær Jonstrup og Sømose ved Herlev. De grønne kiler mellem bydelene, Hjortespringkilen, Måløvkilen, Vestskovkilen og Harrestrup Ådal, spiller også en stor rolle som rekreative områder. Landbruget, der oprindelig var dominerende i kommunen, har kun ringe betydning i dag. Men af det, der er tilbage, drives over 80 % økologisk, hvilket er en kommunal danmarksrekord.

De ældste oldtidsspor stammer fra Maglemosekulturens jægere og samlere (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.), mens agerdyrkerne i yngre stenalder bl.a. har efterladt sig resterne af et 47 meter langt langhus syd for Ågerup. Kommunen har desuden seks bevarede bronzealderhøje, og fra jernalderen og vikingetiden, hvor kommunens areal var intensivt opdyrket, er der spor efter enkeltgårde, særligt vest for Måløv.

Omkring 1100-tallet blev der etableret to sogne i den nuværende Ballerup Kommune: Ballerup og Måløv, der begge bestod af mellemstore landsbyer. Af de to middelalderlige sognekirker er især Måløv Kirke bemærkelsesværdig med sine romanske kalkmalerier. Ballerup Kommunes resterende fire kirker er opført i perioden 1968‑82, hvor kommunen oplevede en stærk befolkningstilvækst. Kommunen huser desuden Fatih Moske, som hører til Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, samt det hinduistiske tempel Bharatiya Mandir. En dysse i Egebjerge er det religiøse samlingspunkt for Harreskov Blótgilde, et godkendt trossamfund inden for asatro.

I 1600-tallet bestod den nuværende Ballerup Kommune af de tre mellemstore byer, Ballerup, Måløv og Skovlunde, som også i dag er kommunens største byer, samt tre små landsbyer, Pederstrup, Sørup og Ågerup. I 1879 åbnede Frederikssundbanen med stationer i Ballerup og Måløv, og i 1906 fik Skovlunde et trinbræt. I løbet af 1900-tallet voksede kommunen, som siden 1841 havde heddet Ballerup-Måløv Sognekommune, markant. S-togsbanen åbnede i 1949 og gjorde i de efterfølgende årtier området attraktivt for pendlere, ligesom Ballerup tiltrak en lang række virksomheder. Området udviklede sig til et af landets vigtigste erhvervsområder inden for især it, finans og life science. Erhvervsparken Lautrupgård kaldes ofte Danmarks Silicon Valley.

Siden 1980’erne har kommunen investeret betydeligt i kunst i det offentlige rum. Nogle af de mest markante resultater er Per Kirkebys murstensskulpturer Lys/skygge maskine, også kaldet Bymurene, fra 1996, der står ved Egebjerggård, og Bjørn Nørgaards fem meter høje installation af bronze, stål og granit, Nåleøjet, fra 2010, der står på Søndergårds Torv og binder den gamle og den nye Måløv by sammen.

I kulturhuset Baltoppen, der blev indviet i 1991, er der både biograf, musik- og teaterscene med et varieret program af irsk/skotsk folkemusik, internationalt produceret teater, moderne dans, nycirkus, performance- og konceptuelt teater.

Ligeledes er sportsfaciliteterne en mærkesag for Ballerup Kommune. Et storstilet projekt, der blev sat i gang omkring år 2000, har resulteret i Ballerup Idrætsby, som bl.a. består af Ballerup Idrætspark, Måløv Idrætspark og Ballerup Super Arena.

Politisk har kommunen i hele efterkrigstiden været domineret af Socialdemokratiet, der i alle årene har besat borgmesterposten.

Kommunevåben

Ballerup Kommunes logo.
.

Våbenets tre strømme henviser til Sankt Ibs Kilde i Måløv, og de to muslingeskaller (ibskaller) repræsenterer kirkerne i Måløv og Ballerup, som begge er indviet til Sankt Jakob (Sankt Ib). Sankt Jakob forbindes med muslingeskaller, som blev hjemtaget af de pilgrimme, der besøgte helgenens grav i Santiago de Compostela i Spanien.

Våbenet blev antaget som våben for Ballerup-Måløv Kommune og registreret i Kommunevåbenregisteret d. 29. maj 1937 og videreført af Ballerup Kommune i 1974.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv tre som en spids stillede blå strømme, i et sort skjoldhoved to jævnsides stillede sølv muslingeskaller.

Natur og landskab

Vest for bydelen Egebjerg ligger Skovledmose. I dag fremstår den som en langsø, men opstod oprindelig som et moseområde i bunden af en tunneldal, da isen fra sidste istid smeltede bort. En række småfugle yngler omkring søen, og i perioder om foråret og i forsommeren benyttes den som rasteplads af flokke af grågæs. Nærheden til Egebjerg gør desuden Skovledmose til et populært rekreativt område.
.

I den tæt bebyggede Ballerup Kommune strækker naturarealerne sig som kiler ind mellem de store byområder. Det er i disse kiler, at landskabet kommer til syne og i syd afslører en jævnt bakket moræneslette, der er dannet som bundmoræne inde under isen. Mod nord findes derimod et småkuperet dødislandskab med talrige lavninger og dybe dale med søer, moser og enge. I dette dødislandskab ligger Egebjerge, som er kommunens største sammenhængende skovområde. Egebjerge er en del af Hareskovene, som fortsætter ind i nabokommunerne mod nord og nordøst.

Kommunens åbne områder har ofte en parkagtig karakter, men omfatter også enkelte større moseområder med enge og søer. De to største er Råmose mellem Pederstrup, Ågerup og Ballerup samt Sømose, som Ballerup deler med Herlev Kommune. Landbruget fylder kun ganske lidt i kommunen, men gør sig bemærket ved at have landets største andel af økologisk landbrug.

Det kuperede dødislandskab gav med sine talrige vådområder gode muligheder for jagt og fiskeri og har derfor tiltrukket mennesker siden stenalderen. I dag er stenalderjægerne erstattet af lystfiskere, som prøver lykken med søernes gedder, aborrer og brasener. Der er anlagt talrige vandre- og cykelstier, som fører ud i naturområderne og de grønne kiler, der ud over at være populære rekreative områder også fungerer som levested og spredningskorridorer for dyr og planter.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Ballerup Kommune.
.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ballerup Kommune.
.

De ældste spor af mennesker i Ballerup Kommune stammer fra Maglemosekulturens jæger- og samlerfolk, men også Ertebølletidens kystjægere opholdt sig i området. Der er desuden kendskab til fund fra yngre stenalders bønder, heriblandt et 47 m langt langhus og en storstensgrav, Jonstrupdyssen. Fra bronzealderen er der bevaret seks gravhøje, som menes at rumme individer af datidens førende slægter. Bronze- og jernalderens bebyggelse har bl.a. givet sig til kende i fund af hhv. hustomter samt enkeltgårde, mindre landsbyer og et 850 m langt palisadehegn, der udgjorde en del af en grænsedragning. Fra vikingetiden, der synes at videreføre jernalderens byggeskik, er der bl.a. fundet en gård nordvest for Måløv.

Undersøgelser af levn efter de middelalderlige landsbyer er sparsomme, men der er fundet et større antal mønter, som måske havde tilknytning til en helligkilde, der skulle have ligget nær Måløv. Der blev anlagt et antal udflytterbebyggelser i tidlig middelalder, men pesten i midten af 1300-tallet ramte området hårdt.

I perioden 1536‑1850 lå der flere små og mellemstore landsbyer i det nuværende kommuneområde. Landsbyerne blev udskiftet i slutningen af 1700-tallet, hvor der blev valgt både stjerne- og blokudskiftning.

I anden halvdel af 1800-tallet voksede befolkningen støt, jernbanen kom til kommunen, og industrien begyndte at spille en større rolle. I løbet af 1900-tallet udviklede området sig fra en landkommune til en forstadsbebyggelse, og især i efterkrigstiden voksede befolkningen i takt hermed. Nye bolig- og erhvervsområder blev opført over hele kommunen, som kort efter årtusindeskiftet rummede godt 45.000 indbyggere og knap 40.000 arbejdspladser.

Læs videre om

Byer

Centrumgaden i Ballerup, der i 1981 blev omdannet til gågade, rummer en stor del af byens handelsliv.
.
Tabel. Befolkning og areal i Ballerup Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018).
*Ballerup er inkl. Skovlunde og Egebjerg.
.
Bebyggelsen ved Baltorpvej var det første byggeri i Ballerupplanen. På billedet er det blokkene syd for Baltorpvej.
.

Ballerup Kommune, der ligger nordvest for København, omfatter en række byer og bysamfund. De største er Ballerup, Skovlunde og Måløv. De er alle tidligere landsbyer, der har udviklet sig som forstæder til København, men som i dag også varetager flere regionale funktioner. Det gælder særligt Ballerup med de mange store teknologi- og kontorvirksomheder omkring Lautrupparken og medicinalvirksomhederne LEO Pharma og Novo Nordisk.

De tre bysamfund ligger på S-togslinjen til Frederikssund. Linjen løber parallelt med Frederikssundsvej og har også S-togsstationer i erhvervsområdet ved Malmparken og i det nye udviklingsområde Kildedal vest for Måløv. Motorring 4 og Ring 4 i øst gennemskærer kommunen fra nord til syd, og i vest giver Tværvej adgang til Frederikssundmotorvejen, der i 2015 blev ført frem til Tværvej og senere skal forlænges videre mod Frederikssund.

Nord for Ballerup i kommunens nordøstligste hjørne ligger bykvarteret Egebjerg. Det udgøres fortrinsvis af parcelhusområder, men indeholder også et område med rækkehuse, etagebyggeri, skole og plejecenter samt supermarked. Mod øst er Egebjerg vokset sammen med Hareskovby, mens kvarteret mod nord afgrænses af skovområdet Egebjerge. Mod syd og vest er Egebjerg omgivet af åbne arealer.

De første årtier efter at Frederikssundbanen i 1879 blev indviet, havde den begrænset indflydelse på befolkningsudviklingen, men efter århundredeskiftet fik byerne langs banen flere erhvervsvirksomheder og servicefunktioner, og befolkningen voksede. Som i Måløv lå stationen i Ballerup i byens sydlige udkant, men omkring år 1900 var vejen mellem stationen og Ballerups bykerne næsten helt bebygget. I de næste årtier udviklede gadenettet sig mod syd, øst og vest. Da befolkningstilstrømningen fra København efter 2. Verdenskrig for alvor satte ind, og da S-banen afløste den gamle jernbane, blev det nødvendigt med en overordnet planlægning for området, der indgik i Fingerplanens idéer om etagebyggeri nær stationerne.

Ballerupplanen fra den første halvdel af 1960’erne markerede startskuddet til radikale løsninger på tidens boligmangel, og planen førte til etableringen af flere markante bebyggelser i kommunen.

I Skovlunde og Måløv begyndte nogle af gårdene før 2. Verdenskrig at blive udstykket, bl.a. til Skovlunde Villaby, der langsomt overgik fra sommerhusområde til helårsbebyggelse, og til bebyggelsen Måløvhøj. Skovlundes og Ballerups industriområder ligger øst og vest for Skovlunde.

Flere byer og bysamfund i kommunen strækker sig på tværs af kommunegrænsen. I Trap Danmark behandles som udgangspunkt kun den del af byen og bysamfundet, der ligger inden for kommunegrænsen. Nogle bysamfund, eksempelvis Skovlunde, er ikke defineret som selvstændige byer. I dag bor 81 % af kommunens indbyggere i Ballerup.

Læs videre om

Kultur

I 2018 opførte det engelske dansekompagni Motionhouse forestillingen Charge på Baltoppen LIVE.
.
Gavlmaleriet Zebra fra 1993 af Ole Gjermandsen for Dansk Boligselskab i Bispevangen.
.

Kulturhistorien i Ballerup Kommune formidles af Ballerup Museum og Ballerup Stadsarkiv.

Der er en lang række foreninger i kommunen, ikke mindst inden for idrætsområdet. Overskuddet fra det årlige kræmmermarked i Ballerup går til mange af foreningerne. Ballerup Bibliotekerne, med tilknyttede kulturhuse, Forenings- og Frivilligcenter Tapeten og Ungdomskulturhuset Vognporten er også centre for frivillige aktiviteter. Kulturhuset Baltoppen rummer både scene og biograf. I Ballerup Super Arena afvikles det københavnske seksdagesløb og andre store arrangementer, fx koncerter.

Der er seks kirker i kommunen, hvoraf to, Ballerup og Måløv Kirker, er middelalderlige, mens de øvrige stammer fra perioden 1968‑82, hvor kommunen oplevede en kraftig befolkningsvækst. Måløv Kirke har fine kalkmalerier fra 1100-tallet. I Skovlunde er en evangelisk frikirke, hvor de kirkelige handlinger foretages af lægmedlemmer. Desuden rummer kommunen hindutemplet Bharatiya Mandir, moskéen Fatih Moske og det asatroende Harreskov Blótgilde.

Kommunen fører en aktiv kunstpolitik, ikke mindst i forhold til kunst i det offentlige rum. Kunstnere har således været konsulenter i forbindelse med udbygningen af større bykvarterer, og man har forsøgt at integrere kunsten i boligområderne. Ballerup Kommune har derved fået hovedværker af danske kunstnere som Niels Guttormsen, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard som en del af bybilledet.

I litteratur og film er Ballerup, som en forstad mellem by og land, beskrevet af bl.a. Kirsten Thorup og Niels Lyngsø og skildret i filmen Ballerup Boulevard af Linda Wendel fra 1986.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Medicinalfirmaet LEO Pharma A/S, der ses herover, har globalt hovedkvarter i Ballerup Industripark, kommunens klassiske industrikvarter.
.

Med sin centrale placering i hovedstadsregionen er Ballerup Kommune hjemsted for nogle af Danmarks vigtigste erhvervsområder med en række af landets største virksomheder inden for bl.a. finans og it. De mange arbejdspladser betyder, at omkring 35.000 mennesker fra andre kommuner dagligt pendler til Ballerup Kommune. Politisk er kommunen domineret af Socialdemokratiet, der ofte har haft absolut flertal ved kommunalvalgene. De traditionelle velfærdsområder har sammen med erhvervsudbygningen haft høj prioritet.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner