Da Strukturreformen fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale danmarkskort, var Ballerup en af de 21 kommuner i Region Hovedstaden, der ikke blev sammenlagt med andre.
Med sine knap 50.000 indbyggere havde den ikke noget umiddelbart behov for en sammenlægning, men borgmester Ove E. Dalsgaard (S) gennemførte sonderinger i forhold til flere nabokommuner.
Mod vest havde nabokommunen Ledøje-Smørum vist interesse for at drøfte sammenlægning. Kommunen var med under 11.000 indbyggere beliggende på kanten af hovedstadsområdet og det åbne land og var præget af ejerboliger og parcelhuse.
Mod øst lå Herlev Kommune, som havde omkring 27.000 indbyggere, og hvor en sammenlægning også kunne give mening. Bolig- og befolkningsmæssigt lignede Ballerup og Herlev Kommuner hinanden en del.
Det blev dog i begge tilfælde kun ved interessen. Ledøje-Smørum Kommune fravalgte ved en folkeafstemning Ballerup Kommune til fordel for sine to nabokommuner mod nord, Stenløse og Ølstykke, hvilket førte til den nye Egedal Kommune. Heller ikke i Herlev Kommune viste der sig at være større interesse for en sammenlægning. Derfor endte Ballerup Kommune med at fortsætte uændret efter reformen.
Perioden umiddelbart efter Strukturreformen var præget af en ændring af udligningssystemet, der medførte, at en væsentlig del af virksomhedsskatterne ikke længere gik til beliggenhedskommunen, men nu indgik i den generelle udligning. Ballerup Kommune blev ramt særlig hårdt og opgjorde selv indtægtstabet til 116 mio. kr. om året, med deraf følgende behov for besparelser eller skattestigninger.
Ved kommunalvalget i 2009 fastholdt Socialdemokratiet det absolutte flertal med 15 af kommunalbestyrelsens 25 pladser, og borgmester Ove E. Dalsgaard kunne fortsætte som borgmester.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Ballerup Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
| A. Socialdemokratiet |
15 |
15 |
14 |
16 |
13 |
| B. Radikale Venstre |
1 |
0 |
0 |
0 |
1 |
| C. Det Konservative Folkeparti |
2 |
2 |
1 |
1 |
3 |
| D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
- |
1 |
| F. Socialistisk Folkeparti |
2 |
4 |
0 |
1 |
2 |
| I. Liberal Alliance |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
| O. Dansk Folkeparti |
2 |
2 |
3 |
2 |
1 |
| V. Venstre |
3 |
2 |
5 |
3 |
2 |
| Ø. Enhedslisten |
0 |
0 |
2 |
2 |
2 |
| Å. Alternativet |
- |
- |
- |
0 |
- |
| I alt |
25 |
25 |
25 |
25 |
25 |
| Kvinder |
12 |
9 |
9 |
9 |
9 |
| Mænd |
13 |
16 |
16 |
16 |
16 |
| Stemmeprocent |
68,5 % |
64,1 % |
71,0 % |
70,2 % |
65,9 % |
I sin 1. maj-tale i 2012 meddelte Ove E. Dalsgaard, at han stoppede som borgmester d. 1. juni samme år. På det tidspunkt havde han siddet som borgmester i 30 år og var dermed en af de længst siddende borgmestre i Danmark. Efterfølgeren på borgmesterposten blev daværende 2. viceborgmester, Jesper Würtzen (S). Jesper Würtzen er opvokset i Ballerup, hvor han senere var blevet skoleleder.
Ved kommunalvalget i 2013 steg stemmeprocenten til 71,0 % mod 64,1 % ved valget i 2009. Socialdemokratiet bevarede i 2013 det absolutte flertal med 14 ud af kommunalbestyrelsens 25 pladser. Ved kommunalvalget i 2017 gik partiet frem til 16 mandater.
Som det næststørste parti fik Venstre tre mandater, mens Dansk Folkeparti fik to mandater på basis af partiets 9,4 % af stemmerne. Det sidste var en stor afvigelse fra folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti fik 23,0 % af de afgivne stemmer ved valgstederne i Ballerup.
Socialdemokratiet måtte ved kommunalvalget d. 16. november 2021 notere en tilbagegang på 7,8 %, men beholdt dog sit absolutte flertal med 14 ud af de 25 pladser i kommunalbestyrelsen. Det Konservative Folkeparti fik en stemmefremgang på 1.918, der gjorde partiet til det næststørste. Borgmester Jesper Würtzen (S), som blev valgets store stemmesluger med 4.792 personlige stemmer, lavede efter valget en bred konstituering med alle kommunalbestyrelsens otte partier.
Folketingsvalg 2007, 2011 2015, 2019 og 2022 i Ballerup Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
| A. Socialdemokratiet |
36,2 % |
33,1 % |
35,6 % |
33,2 % |
34,6 % |
| B. Radikale Venstre |
3,9 % |
8,5 % |
3,6 % |
7,6 % |
3,6 % |
| C. Det Konservative Folkeparti |
9,3 % |
4,6 % |
2,3 % |
5,7 % |
4,6 % |
| D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
2,4 % |
3,3 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
0,8 % |
- |
| F. Socialistisk Folkeparti |
12,5 % |
8,4 % |
4,4 % |
9,6 % |
9,2 % |
| I. Liberal Alliance |
- |
4,3 % |
5,8 % |
2,2 % |
6,7 % |
| K. Kristendemokraterne |
0,4% |
0,4 % |
0,6 % |
1,2 % |
0,4 % |
| M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
9,9 % |
| O. Dansk Folkeparti |
16,3 % |
14,3 % |
23,0 % |
10,0 % |
4,4 % |
| P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
2,0 % |
- |
| Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
- |
1,7 % |
| V. Venstre |
16,9 % |
19,4 % |
13,1 % |
15,6 % |
9,5 % |
| Y. Ny Alliance |
2,5 % |
- |
- |
- |
- |
| Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
4,6 % |
| Ø. Enhedslisten |
2,0 % |
7,0 % |
7,7 % |
6,9 % |
4,5 % |
| Å. Alternativet |
- |
- |
3,7 % |
2,4 % |
2,7 % |
| Stemmeprocent |
88,4 % |
88,6 % |
86,3 % |
84,8 % |
82,2 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
