Politik og planer i Ballerup Kommune

Tabel 1. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Ballerup Kommune (stemmer i procent).

.

Tabel 2. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Ballerup Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Ballerup Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.
Bykvarteret Søndergård, et nyt by- og boligkvarter syd for Måløv Station, ligger ud til en kunstig sø og kanal. Kommunen anslår, at der fra 2018 til 2029 vil blive bygget yderligere ca. 500 nye boliger i og omkring Måløv.
.

Ballerup Kommune har været socialdemokratisk ledet siden 1933. Senest fik en S-borgmester bekræftet sit mandat ved kommunalvalget i 2017, og kommunen har dermed kun haft fire borgmestre siden 1952. Den tidligere sognerådsformand Ove Hansen (S) havde titel af borgmester fra 1952 til 1967, hvor Kaj H. Burchardt (S) blev borgmester indtil 1981. Ove E. Dalsgaard (S) havde borgmesterkæden fra 1982 til 2012, da den nuværende borgmester, Jesper Würtzen (S), overtog posten.

Politisk har kommunen prioriteret de store velfærdsområder og samtidig lagt afgørende vægt på at sikre erhvervslivet gode arbejds- og udviklingsmuligheder i de erhvervsparker, der er hjemsted for en række af landets førende virksomheder.

Kommunens politiske landskab

Da Strukturreformen fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale danmarkskort, var Ballerup en af de 21 kommuner i Region Hovedstaden, der ikke blev sammenlagt med andre.

Med sine knap 50.000 indbyggere havde den ikke noget umiddelbart behov for en sammenlægning, men borgmester Ove E. Dalsgaard (S) gennemførte sonderinger i forhold til flere nabokommuner.

Mod vest havde nabokommunen Ledøje-Smørum vist interesse for at drøfte sammenlægning. Kommunen var med under 11.000 indbyggere beliggende på kanten af hovedstadsområdet og det åbne land og var præget af ejerboliger og parcelhuse.

Mod øst lå Herlev Kommune, som havde omkring 27.000 indbyggere, og hvor en sammenlægning også kunne give mening. Bolig- og befolkningsmæssigt lignede Ballerup og Herlev Kommuner hinanden en del.

Det blev dog i begge tilfælde kun ved interessen. Ledøje-Smørum Kommune fravalgte ved en folkeafstemning Ballerup Kommune til fordel for sine to nabokommuner mod nord, Stenløse og Ølstykke, hvilket førte til den nye Egedal Kommune. Heller ikke i Herlev Kommune viste der sig at være større interesse for en sammenlægning. Derfor endte Ballerup Kommune med at fortsætte uændret efter reformen.

Perioden umiddelbart efter Strukturreformen var præget af en ændring af udligningssystemet, der medførte, at en væsentlig del af virksomhedsskatterne ikke længere gik til beliggenhedskommunen, men nu indgik i den generelle udligning. Ballerup Kommune blev ramt særlig hårdt og opgjorde selv indtægtstabet til 116 mio. kr. om året, med deraf følgende behov for besparelser eller skattestigninger.

Ved kommunalvalget i 2009 fastholdt Socialdemokratiet det absolutte flertal med 15 af kommunalbestyrelsens 25 pladser, og borgmester Ove E. Dalsgaard kunne fortsætte som borgmester.

I sin 1. maj-tale i 2012 meddelte Ove E. Dalsgaard, at han stoppede som borgmester d. 1. juni samme år. På det tidspunkt havde han siddet som borgmester i 30 år og var dermed en af de længst siddende borgmestre i Danmark. Efterfølgeren på borgmesterposten blev daværende 2. viceborgmester, Jesper Würtzen (S). Jesper Würtzen er opvokset i Ballerup, hvor han senere var blevet skoleleder.

Ved kommunalvalget i 2013 steg stemmeprocenten til 71,0 % mod 64,1 % ved valget i 2009. Socialdemokratiet bevarede i 2013 det absolutte flertal med 14 ud af kommunalbestyrelsens 25 pladser. Ved kommunalvalget i 2017 gik partiet frem til 16 mandater.

Som det næststørste parti fik Venstre tre mandater, mens Dansk Folkeparti fik to mandater på basis af partiets 9,4 % af stemmerne. Det sidste var en stor afvigelse fra folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti fik 23,0 % af de afgivne stemmer ved valgstederne i Ballerup.

Kommunal service og beskatning

Ballerup Kommune prioriterer kernevelfærden, og det samlede serviceniveau er noget over landsgennemsnittet (se Tabel 3).

Nettoudgifterne til dagtilbud til 0‑10-årige var i 2017 på i gennemsnit 45.205 kr. pr. barn mod 38.100 kr. på landsplan. Folkeskoleudgifterne var i 2017 på i gennemsnit 69.668 kr. pr. elev i Ballerup Kommune mod 65.829 i hele landet.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 205.485 kr. og dermed godt 10 % højere end landsgennemsnittet på 184.427 kroner. Udskrivningsprocenten har været uændret på 25,5 % siden 2008 og dermed lidt højere end landsgennemsnittet på 24,9 %.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Vision 2029 blev i februar 2017 vedtaget af kommunalbestyrelsen. Under overskriften »Vi skaber fremtiden sammen« bestod visionen af fire hovedtemaer. Det første understregede det afgørende i at være en innovativ kommune, der er åben for nye idéer og huser kreative miljøer. Det andet fastslog, at Ballerup skal være en stærk uddannelsesby, mens det tredje beskrev visionen om en grøn by i balance. Et fjerde tema handlede om at udbygge Ballerup Kommunes position som en førende erhvervskommune.

En vigtig del af den kommunale strategi er en målsætning om, at indbyggertallet skal stige med knap 4.000, fra 48.295 pr. d. 1. januar 2018 til et niveau på 52.000 i 2029. Det er en større stigning end i befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og skyldes primært planer om nybyggeri af boliger. Ud over kendte byggeplaner handler det om udvikling af nye boligområder i bl.a. Jonstruplejren, der tidligere rummede Flyvevåbnets Officersskole. Da der kun er få ubebyggede arealer, arbejder kommunen primært med at omdanne og fortætte de eksisterende bydele. De forventede boligbyggerier vil i første række ligge i det hidtidige erhvervskvarter omkring Telegrafvej samt i de centralt beliggende dele af Skovlunde, Ballerup og Måløv. På sigt planlægges også byggerier ved Kildedal Station.

Det er centralt for Ballerup Kommune at bevare og udbygge positionen som en af landets førende erhvervskommuner. Målet er at tiltrække flere investeringer inden for de klynger, som allerede præger Ballerup Kommunes erhvervsparker – herunder it, finans og life science.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Ballerup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer