Fra et niveau i 1970 på lidt over 50.000 faldt befolkningstallet i Ballerup Kommune op gennem 1970’erne og 1980’erne. Faldet var lidt større end i hele regionen, der i de to årtier havde lavere vækst end i resten af landet. Først fra omkring år 2000 begyndte befolkningstallet igen at stige i Ballerup Kommune, og det nåede d. 1. januar 2018 op på 48.295. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik vil der være en svag vækst til knap 51.000 i 2045.
I Region Hovedstaden faldt befolkningstallet også i 1970’erne og 1980’erne, men ikke nær så kraftigt som i Ballerup Kommune.
Det årlige antal indenlandske nettotilflytninger (forskellen mellem til- og fraflyttede) til kommunen har i tiåret 2008‑17 samlet været tæt på nul. Den årlige nettoindvandring har gennemsnitlig været 103 personer, med et maksimum på 248 i 2013.
Der har i tiåret været lidt flere levendefødte end døde, men fødselsoverskuddet er faldende. I Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2017 vurderes det, at der fortsat vil være et fødselsoverskud indtil 2031, hvorefter der bliver et lille fødselsunderskud.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen var i 2017 på 28,8 år, hvilket er lavere end i Region Hovedstaden (30,4 år). Mænd i Ballerup Kommune, der i 2017 blev fædre for første gang, havde en gennemsnitsalder på 31,3 år, hvilket også var lavere end i regionen (32,3 år).
I 2018 udgjorde gruppen af 15‑64-årige 61,6 % af kommunens befolkning (se Figur 2). I fremskrivningen fra Danmarks Statistik falder denne andel til 57,1 % i 2045. Der forventes desuden en vækst i gruppen over 65 år. Samlet sker der i kommunen en stigning i den såkaldte ældrekvote fra 34 % til 43 %, hvilket stort set svarer til udviklingen på landsplan.
Kommunens egen prognose regner allerede for perioden 2020‑24 med en stærkere befolkningsvækst af især 15‑64-årige. Det skyldes, at man inddrager planlagt boligbyggeri, som bl.a. omfatter nye kollegieboliger ved DTU Ballerup Campus og etageboliger i de tre bymidter.