Måløv By af . Begrænset anvendelse

Måløv

Det centrale Måløv, 2018. Hovedvejen mod Frederikssund gik oprindelig gennem byen ad Måløv Hovedgade, hvor forretningslivet stadig udfolder sig. Hovedvejen er nu omlagt til Måløv Byvej, der løber parallelt med jernbanen og har afskåret Stationsvej fra sin direkte forbindelse til stationen. Byens gamle centrum lå ved kirken, der nu er nabo til Måløv Bypark. Mod nord ligger Måløv Naturpark med gravhøjen Gershøj og en fin udsigt. Byen fik en ny profil 1972‑74, da højhusbebyggelsen Eskebjerggård tæt på hovedgaden blev opført med 421 lejligheder.
.

Måløv i Ballerup Kommunes nordvestlige ende har 8.848 indbyggere og et areal på 381 ha. Byen ligger syd for Jonstrup Å, der danner grænsen til Furesø Kommune, ca. 18 km fra København. Den nordlige del af byen ligger i et kuperet dødislandskab, hvad også gadenavne som Bakketoften, Eskilsbjerg eller Knastebakken antyder. En del af moserne og søerne i byens mange grønne områder er dødishuller fra istidens afsmeltning. Måløv er i nordøst vokset sammen med Jonstrup i øst og syd for jernbanen med Smørumnedre.

Måløv ligger på begge sider af Måløv Byvej, som S-togslinjen følger. Langs vejen ligger også erhvervskvarterer og grupper af stok- og højhuse. Handel og institutioner er lokaliseret lidt nordligere. Måløv er ellers domineret af parcelhuse og andre lave bebyggelser, mange steder opdelt af små grønne kiler. Omkring den langstrakte kunstige sø syd for banen ligger bykvarteret Søndergård. Det er udbygget i perioden 2001‑18 og rummer ca. 750 boliger samt børnehus, hospice, plejecenter og handicapbofællesskab.

Stednavnets betydning

Navnet Måløv kendes første gang fra *1321‑23 i formen Maløwæ, senere i 1334 som Maløghæ. Måløv er sammensat af gammeldansk māl, måske i betydningen »tale, retssag«, og flertal af substantivet høj. I så fald skal det ses i et retsudøvelsesperspektiv som et tingsted eller lignende: »Retssagshøjene«.

Videre læsning

Læs mere om byer i Ballerup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer