I 1850 var Måløv en lille landsby samlet omkring middelalderkirken. Landbrug og tørveproduktion var hovederhvervet. Ved Frederikssundbanens indvielse i 1879 med station i Måløv begyndte byen en udvidelse mod syd mellem Frederikssundsvej og banen.
I perioden 1921‑50 steg indbyggertallet støt fra 385 til 945 indbyggere, og herefter var der en markant stigning til 3.168 i 1970. I 1930 levede 76 af landbrug; i 1981 var det faldet til 27. Der var til gengæld sket en stigning i antallet af folk beskæftiget inden for håndværk, industri, handel og transport. I 1921 fik Måløv rutebilforbindelse til Roskilde, og senere fulgte ruter til Brønshøj og Ganløse. Måløv havde desuden en losseplads for renovation fra København. Under arbejdsløshedsperioden i 1930’erne opførte man småhuskolonien Måløvhøj, hvor 50 arbejdsløse københavnere skulle flyttes til sognet og gøres selvforsynende, men projektet blev kortvarigt. Skolen fra 1920 blev udvidet i både 1943 og 1958.
Måløv tiltrak også virksomheder, som først Cheminova, siden Novo Nordisk og Origio. I år 2000 åbnede Kildedal S-togsstation på en bar mark i det vestlige Måløv; området omkring stationen blev udlagt til erhvervsområde med højt og tæt byggeri, kontorbygninger m.m. Udbygningen har dog været mere begrænset end oprindelig tænkt.
