IKEA's åbning i Ballerup i 1969 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Ballerup Kommune

I 1961 begyndte de første elever på Ballerup Gymnasium. Eleverne gik til afsluttende eksamen i 1964, selv om byggeriet af gymnasiet fortsat var i gang. Efter at Borupgaard Gymnasium var åbnet i 1980, havde kommunen to gymnasier, men det varede kun godt et årti, da Ballerup Gymnasium lukkede i 1991. Foto af Ballerup Gymnasium i 1965.
.
På dette luftfoto fra 1947 får man et indtryk af Ballerups begyndende udbygning. Rundt om kirken er der en del bebyggelse, og der ligger nyopførte huse på rad og række, men der er stadig marker og gårde tæt op ad byen. S-toget er endnu ikke kommet til Ballerup, hvilket først skete to år senere.
.
Ballerup Station i 1949, hvor motortoget til venstre netop er ankommet fra Frederikssund, og passagerer, der skal videre til København, er ved at skifte til S-toget, der holder på perronens højre side.
.
Da IKEAs første danske varehus åbnede i Ballerup d. 13. marts 1969, var det med nye indkøbsvaner til følge. Forbrugeren skulle nu vænne sig til selv at hente sine møbler i varehuset og fragte dem hjem for derefter at samle dem. Varehuset i Ballerup med 10.000 m² udstilling, 500 parkeringspladser og 100 ansatte blev en succes, og efter fem måneder havde over 300.000 kunder været igennem varehuset. I 1975 lukkede IKEA i Ballerup, og et nyt, større varehus blev indviet i Taastrup. Foto fra IKEA i Ballerup i 1969.
.
Lautrupgård var A/S Mælkeriet Enighedens mønstergård i perioden 1922‑42. Her produceredes børnemælk, der særlig blev anbefalet til svagelige og syge børn. Foto fra slutningen af 1930’erne.
.

Ballerup Kommune havde en markant befolkningsfremgang i perioden, bl.a. i forbindelse med åbningen af S-togsforbindelsen i 1949. Der var omfattende byggeaktivitet, fx blev montagebyggeriet Ballerupplanen realiseret.

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneareal var så godt som sammenfaldende med Ballerup-Måløv Sognekommune, der med meget beskedne ændringer havde eksisteret siden 1841, og som fortsat lå i Københavns Amt.

I 1961 opstod Skovlunde Sogn, da det sydøstlige hjørne af Ballerup Sogn blev udskilt. Sognet forblev en del af sognekommunen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I perioden voksede Ballerup-Måløv Sognekommunes befolkningstal konstant. Fra 3.073 indbyggere ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet i 1940 steget til 4.870 og i 1950 til 6.877. I efterkrigstiden fik befolkningsudviklingen yderligere fart på, og bare ti år senere var indbyggertallet i sognekommunen vokset til 19.582 indbyggere. I 1970 var det oppe på 50.673.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Udviklingen af kommunens tre landsbyer hang sammen med åbningen af S-togsbanen i 1949, der samtidig gjorde området mere attraktivt for pendlere. I 1946 anlagde speedwaykøreren og piloten Jens Henning Fisker Hansen (kaldet »Morian Hansen«) en mindre flyveplads vest for Skovlunde, Skovlunde Flyveplads eller Morians Flyveplads. 1954‑56 blev militærlejren Jonstruplejren opført.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Store områder i kommunen blev udlagt til nye boliger, som tiltrak nye indbyggere. I årene 1962‑65 blev Ballerupplanen realiseret, ligesom også andre boligområder blev opført i perioden.

Nye virksomheder flyttede i efterkrigstiden til kommunen, fx Løvens Kemiske Fabrik (i dag: LEO Pharma A/S) og Toms Fabrikker, ligesom nye erhvervskvarterer som Lautrupparken blev opført.

IKEAs første varehus i Danmark åbnede i Ballerup i 1969. Flere mindre virksomheder gik i arv gennem flere generationer, fx Jørgen Andersens købmandsvirksomhed (JA). I 1965 åbnede arvingerne efter Jørgen Andersen et af de største supermarkeder i landet (det senere Meny) samt et byggemarked, som stod færdigt i 1971 (JA Byggeland og JA Tømmerplads; i dag: XL-Byg).

Udbygningen af Ballerup-Måløv Sognekommune afspejledes også i erhvervsfordelingen. I perioden faldt andelen af indbyggere, der var beskæftiget inden for landbrug, hvilket også var gældende i slutningen af perioden. Fra 1960 til 1970 faldt antallet af beskæftigede inden for landbrug i kommunen fra 331 til 170. Til gengæld var der en stigning inden for håndværk, industri, handel, transport, bygge- og anlægsvirksomhed samt liberale/administrative erhverv.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen blev en ejendom i Skovlunde brugt til at skjule modstandsfolk, og både forfatteren Kjeld Abell og lægen Mogens Fog var indlogeret her. Under Besættelsen udvidede Jørgen Andersen sin virksomhed med bl.a. opmagasinering af tørv.

Politik og uddannelse

Politisk var Ballerup-Måløv Sognekommune forholdsvis stabil gennem perioden. Socialdemokratiet fik flest stemmer, skarpt fulgt af Det Konservative Folkeparti. Venstre og Radikale Venstre skiftedes til at ligge på tredjepladsen. Ved folketingsvalget i 1945 fik Danmarks Kommunistiske Parti næsten lige så mange stemmer som Venstre, der fik tredjeflest. Ved de følgende valg gik kommunisterne dog tilbage. I 1933 fik Socialdemokratiet for første gang posten som sognerådsformand og har haft den lige siden, senere som borgmester. Siegfried Petersen havde posten de første to år og derefter Jens Smørum indtil 1942, der desuden var indenrigsminister 1947‑50 samt landbrugsminister i 1953‑57. Ove Hansen var sognerådsformand indtil 1952, hvor Ballerup-Måløv Sognekommune fik en ny kommunal status, den såkaldte Gentoftestatus, og derefter borgmester. I 1967 blev Kaj H. Burchardt fra Socialdemokratiet borgmester og var det indtil 1981.

De nye boligområder lagde pres på skolevæsenet. Skovlunde fik en skole i 1935, og de øvrige skoler blev udvidet ad flere omgange frem til ca. 1960. Det var først i efterkrigstiden, det blev muligt at tage afsluttende eksaminer fra folkeskolerne i kommunen efter kommunens overtagelse af Ballerup Private Realskole. I 1961 fik kommunen sit første gymnasium, Ballerup Gymnasium, og i 1968 blev der oprettet en specialskole for unge med indlæringsvanskeligheder. Kommunen rummede desuden tre friskoler.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ballerup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970