1536-1850 i Ballerup Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Den nuværende Ballerup Kommune lå indtil reformen i 1662 i Københavns Len, derefter i Københavns Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 opstod Ballerup-Måløv Sognekommune af Ballerup og Måløv Sogne. Kommunegrænserne var langt overvejende identiske med de nuværende.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i Ballerup Kommunes område har sandsynligvis været stagnerende, måske endda vigende, i 1600-tallet. Fra et tidspunkt, antagelig ret tidligt i 1700-tallet, begyndte det at stige. Man har ikke præcise kilder før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet, men vilkårene i 1600-tallet har ikke været gode med klimaforværring, svenskekrige og epidemier som pest og dysenteri. Eksempelvis blev naboen mod nord, Værløse, ifølge kirkebøgerne ramt af dysenteri i 1652 og af pest i 1656.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 1.032 indbyggere i det nuværende kommuneområde. I 1850 var befolkningstallet steget til 1.697 indbyggere med en vækst, der var som landsgennemsnittet.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den nuværende Ballerup Kommune bestod i 1682 af tre mellemstore landsbyer, Ballerup og Måløv med hver 13 gårde samt Skovlunde med 15, hvortil kom tre små landsbyer, Pederstrup og Sørup med hver fire gårde samt Ågerup med tre. Der var næsten lige så mange husmænd som gårdmænd, nemlig 34, der næsten alle var uden jord, hvilket var ret mange for den tid. Flest var der i Ballerup, som havde fem med jord og 13 uden.

Landsbyen Ballerup lå tæt på den vestlige grænse for landsbyjorderne, så en konsekvent blokudskiftning var mest hensigtsmæssig, og den fandt også sted 1779‑80. Ved matrikuleringen i begyndelsen af 1800-tallet så landsbyen helt anderledes ud end før udskiftningen. Der var nu mange flere gårde, nærmest det dobbelte antal; dette var sket ved at dele de gamle gårde. Mange gårde havde fået bygningerne flyttet ud på deres lodder ude i marken. Syd for byen lå nu bl.a. Brøndgård, Birkegård, Hedegård, Maglegård og Tåregård, øst for byen bl.a. Krejerupgård, Borupgård, Dyregård, Nygård og den store Lautrupgård. De gårde, som forblev i landsbykernen, lå i kanten af denne, så næsten hele området omkring forten var bebygget med huse uden anden jord end grunden. En snes nye husmandsbrug blev lagt i den nordøstlige del af landsbyjorderne i det kuperede område nord for Nygård.

Skovlunde lå ret centralt for landsbyjorderne, så ved udskiftningen 1795 valgte man en stjerneudskiftning med et par blokke længst mod øst, hvor gårdene blev flyttet ud. Et par af de gårde, som blev liggende inde i landsbyen, solgte den del af deres jord, der lå længst væk, til husmandsbrug, ligesom nogle af de samme gårdes udlodder blev solgt. Men der var ikke nær så mange husmænd som i Ballerup, og landsbykernen domineredes af gårdene.

Måløv lå centralt i det lidt aflange ejerlav. Her gennemførtes i 1777 en stjerneudskiftning, hvor de fleste gårde blev i byen, mens et pænt antal gårde fik deres lodder som blokke øst og vest for byen. Der blev også anlagt en lille husmandskoloni, Fugleburshuse, helt mod øst.

De mindre landsbyer som Ågerup, Pederstrup og Sørup kunne uden komplikationer stjerneudskiftes. Der var i disse byer få husmænd, også i 1850. Alt i alt var antallet af husmandsbrug vokset pænt i perioden 1770‑1850, men det var sket meget uens fra landsby til landsby.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ballerup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850