Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Ballerup Kommune.
.
Nogle kolde januardage i 1977 var det alternative kultursted Kulturkroen besat som protest mod kommunens nedrivningsplaner.
.

Befolkningstallet faldt en smule i perioden, men antallet af arbejdspladser voksede, da mange virksomheder havde hovedsæde i Ballerup Kommune. Med hensyn til boliger blev der især bygget tæt-lav bebyggelse og parcelhuse.

Administrativ inddeling

Der skete med Kommunalreformen i 1970 ingen ændringer i Ballerup-Måløv Kommunes grænsedragning, men i 1974 skete tre mindre ændringer af den daværende Ballerup-Måløv Kommunes areal: Beskedne stykker land ved Hareskovby og Hjortespring i den nordøstlige del af kommunen blev overdraget til hhv. Værløse og Herlev Kommuner, mens Harrestrup og et område vest herfor syd for kommunen blev overdraget til Ballerup-Måløv Kommune på Herstederne Kommunes bekostning.

Kommunen lå fortsat i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var der 50.673 indbyggere i Ballerup Kommune, men indbyggertallet faldt til 45.317 i år 2000, hvorefter det steg til 47.116 i 2007.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Flere motorveje åbnede i kommunen. Motorring 4 åbnede mellem Ballerup og Taastrup i 1977, og første del af Frederikssundmotorvejen mellem Jyllingevej og Ballerup i 1978. Flyvepladsen i Skovlunde lukkede i 1980.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ballerup-Måløv Kommune forsøgte også efter 1970 at tiltrække nye virksomheder, og der blev udlagt industriarealer i både Måløv, Ballerup og Skovlunde. Ved anlæggelsen af erhvervsområderne lagde kommunen vægt på åbne arealer med levende hegn for at skabe luft og rummelighed. Flere store virksomheder åbnede i kommunen, fx Novo Nordisk A/S og Siemens A/S samt forsikringsselskaberne Topsikring gs (Topdanmark A/S) og Tryg A/S. Antallet af beskæftigede Ballerupborgere inden for industrien faldt fra 24,3 % i 1976 til 12,1 % i 2006. Til gengæld steg andelen, der var beskæftiget inden for handel, service samt i det offentlige fra 60 % i 1976 til 74 % i 2006 (se tabel). I 2003 var der knap 40.000 arbejdspladser i kommunen og mange indpendlere fra andre kommuner.

Kommunen forsøgte med lokalplaner at sikre variation og spredning inden for boliger, natur, erhverv og industri og desuden at skabe lokale centre i Måløv, Ballerup og Skovlunde. Efter 1970 blev boliger, bortset fra enkelte højhuse, især opført som tæt-lav bebyggelse og et stort antal parcelhuse og desuden en række kolonihaver. Derudover blev et stort antal etageejendomme bygget i årene efter 1960 i Ballerup, Måløv og Skovlunde. En del arealer blev friholdt for bebyggelse for at fastholde de grønne områder. Fra 1970 blev der lavet lokalplaner for at sikre idrætsfaciliteter flere steder i kommunen, og ved årtusindeskiftet blev der tillige sat fokus på det kulturelle, ligesom der blev udlagt et område til Ballerup Idrætsby. I 2001 åbnede Ballerup Super Arena.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Socialdemokratiet fik flest stemmer ved folketingsvalgene i hele perioden. Det Konservative Folkeparti lå stabilt på andenpladsen frem til 2001, hvor partiet blev overhalet af Venstre, skarpt fulgt af Dansk Folkeparti. Også ved kommunalvalgene fik Socialdemokratiet flest stemmer, mens Venstre for det meste lå på andenpladsen. Kaj H. Burchardt (S) havde borgmesterposten indtil 1981, hvorefter socialdemokraten Ove E. Dalsgaard var borgmester i 31 år indtil 2012.

Kulturkroen

I 1975 blev et nyt rådhus indviet i Ballerup over for Ballerup Kro, der var lukket fire år tidligere. Kroen fik nyt liv, da en række foreninger med kommunalt tilskud oprettede et kultursted med teater, bogcafé, værksteder og koncerter under navnet Kulturkroen. Bands som Røde Mor, Povl Dissing og Benny Andersen, Skousen, Ingemann & Møller, Bifrost, Shit & Chanel, Gnags og Kim Larsen gav koncerter på Kulturkroen.

I juni 1976 afholdt Kulturkroen en musikfestival samtidig med et lignende arrangement planlagt af kommunen, hvilket blev begyndelsen på en konflikt mellem kommunen og foreningen Kontrapunkt, der var centrale i organiseringen af kroen. Konflikten blev optrappet, da medlemmer af Kontrapunkt udtalte sig kritisk til DR om kommunens borgmester, Kaj H. Burchardt, fra Socialdemokratiet.

I efteråret 1976 besluttede kommunalbestyrelsen med et lille flertal, at kroen skulle rives ned. Den 10. januar 1977 demonstrerede ca. 250 unge imod beslutningen foran rådhuset og afbrød et kommunalbestyrelsesmøde, hvorefter ca. 50 af demonstranterne besatte Kulturkroen. Tre dage senere blev de fjernet fra kroen af et stort politiopbud. Kort tid efter blev Ballerup Kro revet ned. Konflikten om kroen blev skildret i Gnags’ sang »Kulturkroen«, der udkom samme år.

Uddannelse

I begyndelsen af 1970’erne blev der opført specialskoler for børn. Kommunen fik i 1980 sit andet gymnasium, Borupgaard Gymnasium, der først flyttede ind i egne bygninger efter tre år. I 1977 kom det for første gang på tale at lukke en skole i kommunen pga. nedgang i elevtallet, men det blev først effektueret i 1986. I 1991 fulgte yderligere to skolelukninger og igen en i 2007. Flyvevåbnets Officersskole flyttede i 1995 til Jonstruplejren. Samme år fik Ingeniørhøjskolen adresse i Ballerup.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ballerup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007