Oldtiden i Ballerup Kommune

Dupsko udformet som en fugl fundet i Egebjergene i Hareskovene.
.

Tidslinje over oldtiden i Ballerup Kommune.

.

En stor del af Ballerup Kommune blev udbygget i 1950’erne og 1960’erne, inden de danske museer begyndte systematisk at undersøge truede fortidsminder. Derfor er meget information om områdets forhistorie gået tabt. Interesserede lokale har dog indleveret enkeltfund, og arkæologiske udgravninger i kommunen siden 2002 har bidraget væsentligt til viden om Ballerups oldtid.

Ældre stenalder

De ældst kendte spor efter mennesker i Ballerup Kommune stammer fra jægere og samlere fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.), hvor en gaffelformet lystergren er mistet under fiskeri i Værebro Å. I Sømose er der fundet pilespidser, flækker og flækkeblokke af flint fra en mindre boplads eller en jagtstation fra Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.).

Yngre stenalder

De første tydelige bebyggelsesspor er fra begyndelsen af yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.). Bosættelserne består af enkeltliggende gårde, fx ved Østerhøjområdet syd for Jonstrup, hvor der er undersøgt to hustomter fra den tidligste del af yngre stenalder.

Fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) er der udgravet to hustomter i Stuvehøjområdet syd for Ågerup. Det ene langhus var 47 m og dermed blandt de længste huse fra perioden i Danmark.

Stenalderens storstensgrave (ca. 3500-ca. 3200 f.Kr.) kendes fra Jonstrupdyssen, der i dag kan ses i den sydlige del af Hareskovene, samt en dyssetomt ved Knibedysse Ager ved Pederstrup.

I vådområderne ved Sømose, Råmose, Sørup Rende og Værebro Å er der lokaliseret enkeltfundne flintredskaber, spor af mindre bopladser og jagtstationer. Ved Møllemose i den nordlige del af Ballerup er der på en lille vådbundsofferplads nedsat to lerkar fra begyndelsen af yngre stenalder.

Bronzealder

I bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) gravlagdes eliten i store gravhøje. I Ballerup Kommune er der i dag seks synlige gravhøje tilbage, heriblandt Tjørnehøj, Jungshøj, Hyldhøj og Gershøj, der alle ligger vest for Måløv. I dette område lå også den sløjfede Galgehøj, hvori en kvinde lå begravet med to pynteknapper af bronze og 54 bronzerør, der antagelig har siddet som udsmykning på et snoreskørt.

Hustomter kendes fra to områder i kommunen. I Østerhøjområdet er der udgravet et 20 m langt og 6 m bredt treskibet langhus fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.), og fra Stuvehøjområdet kendes ni langhuse primært fra yngre bronzealder.

Jernalder

Ballerup Kommune var intensivt opdyrket i jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.). Især kendes der bebyggelsesspor fra området vest for Måløv og den sydlige del af Ballerup. Bebyggelsen har fortrinsvis bestået af enkeltliggende gårde, men der har også været små landsbyer på 2‑4 gårde.

I Stuvehøjområdet er det muligt at følge en mindre bebyggelse fra ca. 50 f.Kr. til 650 e.Kr. Nær bebyggelsen er udgravet en 850 m lang række af tætstillede stolper, hvilket tolkes som en grænsedragning fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel).

Traditionen med vådbundsofringer fortsatte i jernalderen. I yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) blev der i Sømose nedlagt et våbenoffer med syv spydspidser og trægenstande.

Vikingetid

Flere af vikingetidens (ca. 800‑1050) enkeltliggende gårde er udgravet vest for Måløv. I området nordvest for Måløv er udgravet en gård fra tidlig vikingetid (ca. 800-ca. 900), der omfattede et langhus, en udbygning samt et grubehus, der fungerede som arbejdshytte.

Der er gjort flere våbenfund i området, bl.a. en dupsko til en sværdskede, og i en mose nord for Sørup er der fundet et våbenoffer af et enægget sværd og ti lancetformede pilespidser.

Videre læsning

Læs mere om historie i Ballerup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid