I højmiddelalderen blev der anlagt adskillige udflytterlandsbyer som følge af en befolkningsvækst. Denne udvikling blev brat bremset af pesten fra midten af 1300-tallet, hvorefter flere bebyggelser forsvandt.
Landbrug var det centrale erhverv, og overskudsproduktion herfra kunne sælges til bl.a. Roskilde og København.
Den nuværende Ballerup Kommune består af de to middelalderlige sogne Ballerup og Måløv i Smørum Herred. Dette herred lå under Københavns Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
I løbet af højmiddelalderen blev der pga. befolkningsvæksten anlagt en række torper, dvs. udflytterlandsbyer. Disse har typisk stednavneendelser som »-torp«, »-rød« eller »-rup«. Bebyggelser som Ballerup, Pederstrup og Ågerup går tilbage til denne bebyggelsesfase, og det er sandsynligt, at den oprindelige bebyggelse har været koncentreret omkring Måløv. Dette underbygges af, at der i Måløv Kirke findes et billede af stifteren af kirken fra ca. 1150‑1175, mens Ballerup Kirke først er opført omkring år 1200. Det er sandsynligt, at der i Måløv i den tidlige middelalder har ligget en stormandsgård, hvis ejer har været stifteren af Måløv Kirke.
Flere indikatorer peger på, at pesten har ramt hårdt. Bispens herregård i Ballerup, der i 1370 omfattede fire bol jord i Ballerup og Ågerup, blev på dette tidspunkt endnu drevet med jordløse gårdsæders arbejdskraft, mens bispens øvrige tre bol i Ballerup blev dyrket af bispens fæstebønder. Men allerede da var der mangel på arbejdskraft. Otte af gårdsædernes steder og bispens ejendom i Svenstrup stod da øde hen. Denne bebyggelse forsvandt sammen med nabobebyggelsen Skovstrup i løbet af senmiddelalderen. Manglen på arbejdskraft betød, at man i løbet af 1400-tallet nok har været nødt til at udstykke godsets jord til større bøndergårde, der herefter blev dyrket af storgårdens tidligere gårdsæder. Disse rykkede dermed op i gårdmandsstanden. I senmiddelalderen fik kirkerne omfattende om- og tilbygninger. Denne byggeaktivitet tolkes normalt som tegn på den ressourcefrigørelse, som var en følge af befolkningsnedgangen ca. 1350‑1500. Overskuddet blev i høj grad investeret i tilbygninger, kirkeinventar og nye kalkmalerier og er udtryk for den fornyede fromhed, der prægede senmiddelalderen efter pestens hærgen.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Landbruget var hovederhvervet, og på den frugtbare jord dyrkede man især rug og byg, som blev suppleret af husdyrhold. Øresunds nærhed betød, at bønderne efter høsten har kunnet deltage i det årlige sildefiskeri ved Skanør. I senmiddelalderen betalte bønderne en del af deres afgifter i penge, hvilket vidner om, at de solgte deres produktionsoverskud og indgik i en interregional handelsstruktur. Landbrugsvarerne kunne sælges i de nærmeste købstæder som Roskilde og København, men også til omrejsende hanseatiske købmænd, der trods gentagne forbud vedblev med at omgå de kongelige bestemmelser om forprang og landhandel.
I 1249 gav en vis Asmund Svendsen sine to gårde i Skovlunde med alle deres tilliggender til Æbelholt Kloster. I 1309 overdrog kannik Asser tre øre skattejord i Ballerup til Roskilde Domkirke. I 1370 ejede Roskildebispen næsten hele Ballerup Sogn.
I 1334 havde væbneren Jacob Pedersen af Thurstorpsö i Skåne pant i gods i Måløv. Dette gods overgik før 1346 til Katrine Timmesdatter, der var gift med stormanden Niels Eriksen Saltensee af Linde. Deres søn Erik Nielsen Saltensee sad før sin død i 1380 inde med et stort godskompleks med centrum i Hørsholm, der også omfattede landsbyen Måløv, hvis 11 gårde han da testamenterede til sit nystiftede alter til Sankt Nikolaj i Roskilde Domkirke. Dette gods satte stormanden Bo Dyre sig dog på og opkrævede i fem år afgifter af Måløv. I 1397 søgte hans svigersøn Evert Moltke at hævde retten til landsbyen. Dette ville præsterne i Roskilde dog ikke finde sig i, og de bandlyste i stedet Evert Moltke, der måtte opgive landsbyen og endda tilbagebetale de 100 mark sølv, som svigerfaren uretmæssigt havde indkrævet, for at slippe for bandlysningen.
Ballerup Kirke hørte i senmiddelalderen under Københavns kollegiatkapitel ved Vor Frue Kirke sammen med mange af nabosognenes kirker.
Arkæologiske undersøgelser af den middelalderlige bebyggelse er sparsomme. Dog blev der før anlæggelsen af Måløv Ny Kirkegård i 2004 udgravet en nedbrændt bygning opført i slutningen af 1200-tallet. I området omkring gården er der fundet en forholdsmæssig stor mængde mønter. Da der også er fundet spor af en nu udtørret kilde i nærheden, måske en Sankt Ibs-helligkilde, der skulle have ligget på bakkerne bag Måløv Kirke, kan det antages, at der i en periode har ligget et marked i tilknytning til helligkilden.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Læs mere om historie i Ballerup Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
