Svenstrup har en befolkning på 7.257 og et areal på 502 ha. Med basis i en gammel landsby er Svenstrup fra slutningen af 1800-tallet udviklet til landbrugsorienteret service- og industriby med jernbanestation på den jyske længdebane. Byen ligger 10 km sydvest for Aalborg Midtby på den østlige rand af et bakkelandskab, der består af højtliggende kridtaflejringer dækket af moræne. Kridtet kan bl.a. ses i det tidligere kalkbrud, nu knallertbane, i Flødal lige syd for byen. Terrænet er delvis skovklædt og når nord for byen op til ca. 50 m, mod syd til omtrent 80 m. Selve byen ligger dog noget lavere og ud til en markant, ca. 2 km bred dal, der afvandes mod Aalborg af Østerå. Denne dal er udgravet af istidens smeltevand.
De ældste bydele, Nørre Svenstrup med den højtliggende middelalderkirke og Sønder Svenstrup, ligger langs med Guldbæk, der her løber ud i Østerå, og hvis stejle fald tidligt blev udnyttet fra opstemmede damme. I løbet af 1900-tallet opstod en række industrier. Tulip Food Company producerer nu pølser i det nordlige erhvervskvarter, og Arla Foods Akafa fremstiller mælkepulver. De er begge blandt byens største virksomheder. Især Arla Foods’ voluminøse bygninger dominerer bybilledet, som de ligger mellem boliger, skole og rekreative arealer, og de fremstår mindre velplacerede nu end ved anlæggelsen i 1947. Svenstrups andet store erhvervskvarter, som langtfra er udnyttet, ligger i byens sydlige udkant, også langs Hobrovej og nær den Nordjyske Motorvej.
Byen adskilles fra tunneldalen af jernbanen, og Hobrovej danner yderligere en barriere mellem station og by. Fra stationen løber Godthåbsvej mod vest. Her findes de fleste butikker og tilløb til en centerdannelse. Svenstrups handelsliv møder konkurrence fra et stort udbud i Aalborgforstaden Skalborg kun ca. 4 km derfra ad Hobrovej. Nærheden til storbyen har til gengæld medført en befolkningstilgang, som efter en eksplosiv vækst i perioden 1960‑80, hvor befolkningstallet blev tredoblet, oplevede en periode med svag tilbagegang fra sidst i 1980’erne, for igen at vækste efter 2007. Det har betydet, at dele af byen noget nedslidt præg, mens de nyere boliger er planlagt kvartervis med lukkede vejsystemer. Byvæksten foregår især i syd langs Runesvinget, der forbinder Hobrovej med Godthåb vest for Svenstrup. Her opstod i begyndelsen af 1700-tallet vandkraftbaseret industri ved Guldbækken i Godthåb og et hammerværk fra 1858. Omkring dette værk opstod en ret spredt bebyggelse med station på Aars-Svenstrupbanen og i 1912 en kirke. Det store parcel- og rækkehuskvarter øst for Godthåb er fra 1970’erne og 1980’erne, og siden har boligområder bredt sig i det åbne land mellem de to byer. Kommunen ønsker dog at fastholde en smal grøn korridor mellem dem, selv om de administrativt udgør en enhed. Godthåb havde 1.664 indbyggere i 2006. De er siden 2007 talt sammen med Svenstrups, og det forklarer det store spring i befolkningsgrafen.
