Aalborg set fra luften af . Begrænset anvendelse

Aalborg Kommune

TV-stationen 24NORDJYSKE åbnede i 2003 som den første 24-timers tv-kanal i Danmark. 24NORDJYSKE web-tv er en del af NORDJYSKE Medier.
.
Kort over Aalborg Kommune.
.
Aalborg Kommunes logo.
.

Aalborg Portlands kridtgrav.

.

Jens Bangs pragtfulde stenhus ligger på Østerågade i Aalborg.

.
Aalborghus er et trefløjet anlæg, hvoraf den østre længe fra 1500-tallet, der ses i højre side af billedet, er ældst og den eneste tilbageværende af det oprindelige anlæg. Bagerst i billedet ses nordfløjen fra 1600-tallet.
.

Aalborg Kommune strækker sig norden- og søndenfjords langs Limfjorden: fra Hals i øst, hvor fjorden møder Kattegat, og forbi Stavn ved Nibe Bredning. Det varierede landskab i Danmarks sjettestørste kommune målt på areal er resultatet af en kompleks landskabsdannelse. Prækvartæroverfladens kalkforekomster kan i større områder findes ved overfladen, især omkring Aalborg, Sejlflod Bakke og ved Kongerslev, hvor den udvindes i råstofgrave. Landskaber skabt af den sidste istid findes primært i de sydlige dele af kommunen og nord for Limfjorden i Hammer Bakker og bakkepartiet ved Vester Aslund Plantage, mens meget af kommunens nordlige del er dækket af hævet havbund fra Yoldiahavet. Omkring Limfjorden og mod øst findes hævet havbund fra Littorinahavet.

Faktaboks

Samlet areal
1.137,3 km²
Højeste punkt
108 m.o.h. (ved Nørreknold)
Kystlinje
225 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg
Provsti
Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre, Aalborg Østre
Antal sogne
57
Befolkningsudvikling
149.330 personer (1950), 179.979 personer (1980), 211.937 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
186 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
39,8 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
256.507 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

Kommunen rummer storslået natur, og godt 13 % af kommunens areal er i dag beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det gælder bl.a. Lille Vildmose i den sydøstlige del af kommunen, der er Danmarks største højmose. Her blev et areal på 7.700 ha fredet i 2007, og mosen, der engang leverede tørv til cementproduktion på Portland, er i dag udlagt til naturområde og friluftsliv. Det fredede område huser foruden krondyr og rådyr også 12 voksne elge, vildsvin og ynglende kongeørne. Aalborg er en forholdsvis skovfattig kommune med et samlet skovareal på ca. 12 %. Omkring år 1800 udgjorde rige eng- og mosearealer samt hedearealer godt halvdelen af kommunens areal. Den intensiverede landskabsudnyttelse i løbet af 1800-tallet og den senere urbanisering, specielt i og omkring Aalborg, reducerede begge landskabstyper markant, og de udgør i dag tilsammen 13 % af det samlede areal.

Siden mennesket indvandrede til området ved slutningen af sidste istid, er dets præg på landskabet gradvis vokset årtusinde for årtusinde. Særligt landbrugets indførelse ca. 3950 f.Kr. har varet afgørende for udviklingen, og bl.a. de mange gravhøje vidner om, at der mange steder findes gammelt kulturland. Der er desuden gjort en rakke vigtige arkæologiske fund i kommunen, fx flintminer fra den sidste del af stenalderen. Den enestående gravplads pa Lindholm Høje fra sidste århundrede af jernalderen og vikingetiden star i dag som det mest imponerende fredede fortidsminde i kommunen.

Beliggenheden ved Limfjorden har haft afgørende betydning for kommunens udvikling, og de største byer er opstået og formet af dette. Aalborg opstod som en anløbsplads ca. 750‑800. I det følgende århundrede blev den befæstet med volde og var en rig by allerede i middelalderen. Nibe voksede frem i forbindelse med det rige sildefiskeri i fjorden fra anden halvdel af 1200-tallet, og Hals fungerede som indsejling til fjorden og havde toldvæsen og skanse.

Fra midten af 1800-tallet voksede kommunens befolkning, især i byerne. I 1869 kom jernbanen til Aalborg og senere også en rakke privatbaner. Anlæggelsen af den jyske jernbane forte engelske ingeniører til området, og de var bl.a. i 1885 med til at grundlægge Aalborg Cricketklub, der senere blev til fodboldklubben AaB. Infrastrukturelle udbygninger i kommunen inkluderede tillige broer over Limfjorden og udbygning af havne i de største byer. Industrialiseringen tog også fart i denne periode, især i Aalborg, Nørresundby og Nibe. Flere store virksomheder placerede sig i eller lidt uden for Aalborg, herunder Portland og andre cementfabrikker, Godthaab Hammerværk og Aalborg Værft. Andre af byens største industrivirksomheder var tekstilfabrikker, spritfabrikker og tobaksfabrikker. Aalborg Lufthavn blev anlagt i 1938 og yderligere udbygget under 2. Verdenskrig, hvor den spillede en central rolle for de tyske besættelsestropper. I dag har lufthavnen stor betydning for befolkningen i hele Nordjylland og ikke mindst erhvervslivet.

Fra 1970’erne og frem til i dag er flere store industrivirksomheder i Aalborg enten blevet afviklet eller flyttet til andre steder i kommunen. Flere tidligere industribygninger bruges i dag til kulturelle formal. Det galder bl.a. det lukkede Godthaab Hammerværk, i hvis bygninger der i dag er museum og kunstnerværksteder, hvilket er symptomatisk for udviklingen i kommunen. Store dele af havnefronten i Aalborg er blevet forvandlet til rekreative områder for byens borgere med musikhus og koncertsal, CREATE Aalborg Universitet og cafeer, ligesom flere af fabriksbygningerne her er lavet om til kunst- og kulturhuse. Derved markerer byen sig som kultur- og uddannelsesby, samtidig med at Aalborgs visuelle identitet som industriby er bevaret.

I kommunen findes en anseelig fysisk kulturarv i form af de mange fredede fortidsminder, kirker, herregårde og bevaringsværdige industribygninger samt de velbevarede bygninger fra renæssancen i Aalborg, som Jens Bangs Stenhus og Aalborghus, der vidner om en af egnens storhedstider. Aalborg er i dag en stærk kulturby, der spænder bredt fra det årlige karneval over et kunstmuseum i international klasse til en betydelig litteraturscene, der hviler pa skuldrene af fyrtårne som Jacob Paludan og Jakob Ejersbo, samt ordfestivalen Ordkraft, der hvert ar siden 2011 er blevet afholdt i kulturcenteret Nordkraft. Hvad medieområdet angår, er NORDJYSKE Medier den altdominerende aktor, og koncernen har hovedsæde i kommunen.

Ved Strukturreformen i 2007 blev Aalborg Kommune dannet ved sammenlægningen af Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommuner. Kommunens 38 byer med over 200 indbyggere huser mere end 90 % af befolkningen. Aalborg (inkl. Nørresundby) er som landets fjerdestørste by med 136.017 indbyggere regionens ubestridte hovedby. Aalborg kan inddeles i otte bydele, herunder den tidligere købstad Nørresundby, der af kommunen af planmæssige årsager betragtes som en del af Aalborg. De andre store byer i kommunen er Aalborgforstaden Svenstrup og bolig-, turist- og erhvervsbyen Nibe. De øvrige byer er landsbyer og oplandsbyer med et vist serviceniveau, hvoraf nogle i kraft af deres beliggenhed er blevet pendlerforstæder til Aalborg. Det gælder eksempelvis Klarup, Gistrup, Storvorde og Frejlev samt de nordenfjords Vodskov, Vestbjerg og Vester Hassing. Bolig- og turistbyen Hals ligger ved Limfjordens østlige munding.

Et fortsat stigende befolkningstal er af central betydning for Aalborg Kommunes udvikling. Fra 1970 til 2017 voksede befolkningen med næsten 20 %, og stigningen ventes at fortsætte de kommende tiår. Samtidig er kommunen begunstiget af en relativt stor gruppe i den erhvervsaktive alder.

Kommunen er det økonomiske kraftcenter blandt Region Nordjyllands 11 kommuner. Aalborg Kommune rummer 36 % af regionens indbyggere, og med en betydelig pendling fra nabokommunerne tegner den sig for 40 % af den samlede beskæftigelse. Aalborg Kommune er landets tredjestørste kommune målt på beskæftigelse.

Internationalt orienterede virksomheder præger erhvervslivet. Infrastrukturen med motorveje, international lufthavn, tog, containerhavn og speditionscenter er vigtig for erhvervsudviklingen. Motorvejstunnelen ved Rørdal er i stigende grad en trafikal flaskehals. Folketinget har besluttet placeringen af den tredje Limfjordsforbindelse vest om Aalborg via Egholm, men finansieringen er endnu ikke vedtaget.

Aalborg Kommune rummer en traditionsrig industri, der står for 10 % af beskæftigelsen. Byerhverv som handel og it spiller en stor rolle, men samtidig er der relativt mange offentligt ansatte. Aalborg Universitetshospital er med ca. 6.000 ansatte kommunens største arbejdsgiver.

Uddannelsesniveauet er over landsgennemsnittet, og Aalborg Universitet spiller en afgørende rolle som uddannelsescenter og som partner for erhvervslivet. Samtidig har kommunen prioriteret at bevare mange mindre folkeskoler i landdistrikterne.

Politisk er kommunen domineret af Socialdemokratiet og Venstre og med en lang tradition for en socialdemokratisk borgmester siden 1925.

Læs videre om

Natur og landskab

Gamle, vandfyldte tørveskær ligger på række langs Ny Høstemarkvej i Mellemområdet øst for Portlandmosen. I dag er tørveskæringen for længst ophørt, og der arbejdes på at genskabe de sammenhængende højmoseflader.

.

Elgen forsvandt fra Danmark for ca. 4.600 år siden, men dukkede op igen i 2016, da de første elge blev udsat i Lille Vildmose. Bestanden, som i dag tæller 10 voksne dyr, blev forøget i foråret 2017, hvor to nye elgkalve kom til verden.

.

En kongeørn følges opmærksomt af tre sangsvaner, mens den flyver lavt over Lille Vildmose på en kold vinterdag. Kongeørnen har formentlig aldrig tidligere ynglet i Danmark, så det var lidt af en sensation, da et ynglepar slog sig ned i Lille Vildmose i 1999.

.

Limfjorden deler Aalborg Kommune i en nordlig og sydlig del. Nord for Limfjorden dækker hævet havbund fra Yoldiahavet (Ishavet) og Littorinahavet (Stenalderhavet) store dele af kommunen, og kun enkelte højdedrag som Hammer Bakker og bakkepartiet ved Vester Aslund Plantage, der begge blev dannet under sidste istid, rager op over det ellers flade landskab. Syd for Limfjorden findes et bakket istidslandskab, som langs kysten til Limfjorden og ud mod Kattegat kantes af hævet havbund fra Littorinahavet. I store områder omkring Aalborg, Sejlflod og Kongerslev ligger kalkundergrunden tæt på overfladen, og kalken indvindes i flere råstofgrave.

I stenalderen var området, som i dag udgør Aalborg Kommune, nærmest et ørige, og stenalderbefolkningen bosatte sig derfor i de højtliggende istidslandskaber. Siden da har bosættelsen i høj grad fulgt den stadigt skiftende kystlinje, hvor især Limfjordens store fiskerigdom har været en del af befolkningens livsgrundlag. Også kulturlandskabet afspejler Limfjordens opdeling af kommunen. Således blev der op gennem middelalderen drevet intensivt landbrug på de næringsrige istidsaflejringer syd for Limfjorden, mens kulturlandskabet i nord hovedsagelig bestod af store engarealer på den hævede Littorinahavbund. Disse engarealer var værdifulde græsningsområder og dannede grundlag for større studehold, der kunne give gødning til markerne. I dag er forskellen mellem nord og syd mere udvisket, om end de mest landbrugsintensive områder stadig ligger i områderne syd for fjorden.

Den overfladenære kalk, den hævede havbund, istidslandskaberne og Limfjorden giver Aalborg Kommune mange og forskelligartede naturtyper. Kommunens skovareal ligger under landsgennemsnittet, men vokser støt. Fra slutningen af 1800-tallet blev hedeområderne omkring Aalborg tilplantet med nåletræer, og skove blev etableret på flere hedebakker i det højtliggende istidslandskab. Det åbne land rummer en forholdsvis stor andel af moser og enge, hvilket dog i høj grad skyldes Lille Vildmose, som med sine ca. 7.700 ha højmose, græsningsskove og søer udgør Danmarks største landfredning.

Lille Vildmose er stadig mærket af århundreders dræning, opdyrkning og tørvegravning, men siden fredningen af området i 2007 er en større genopretning i gang. Både kongeørn og havørn yngler i dag i Lille Vildmose, hvor også vildsvin, krondyr og elge bidrager til indtrykket af et vildt og urørt naturområde. Andre naturgenopretningsprojekter i Aalborg Kommune omfatter dannelsen af den lavvandede Halkær Sø i Halkær Ådal og etableringen af omløbsstryg i bl.a. Guldbæk og Binderup Å, så ørreder og andre vandrefisk kan nå gydepladserne længere oppe i vandløbene.

Selv om Lille Vildmose nok rummer noget af den mest mangfoldige natur, fortjener andre af Aalborg Kommunes naturområder også opmærksomhed. Odderen findes således langs flere af de større vandløb, mens sjældne dagsommerfugle som brun pletvinge og hedepletvinge kan opleves hhv. i Hammer Bakker og på De Himmerlandske Heder. Også Limfjorden, der har spillet så stor en rolle for kommunens befolkning, er med sine lavvandede bredninger, strandenge, øer og holme af stor vigtighed for dyre- og plantelivet. På øen Egholm kan man fx møde den meget sjældne langstilket filtrose, mens Nibe og Gjøl Bredninger hvert efterår er rasteplads for tusindvis af trækkende andefugle.

Læs videre om

Historie

Mandskranium fundet på gravpladsen på Lindholm Høje.

.

Tidslinje over stenalderen og bronzealderen i Aalborg Kommune

.

Tidslinje over jernalderen og vikingetiden i Aalborg Kommune

.

Tidslinje over middelalderen til 1800 Aalborg Kommune

.

Tidslinje 1850 til 2007 i Aalborg Kommune

.

De ældste spor efter menneskelig tilstedeværelse i Aalborg Kommune stammer fra spredte jægergrupper for ca. 11.000 år siden. Fund af mikrolitter fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) vidner om forandringer i flintteknologien og jagtformerne i de følgende årtusinder. Klimaet og landskabet ændrede sig væsentligt i løbet af ældre stenalder, og mod slutningen af perioden blev fiskeri og havjagt afgørende for overlevelse, hvilket fund langs kystlinjen vidner om. I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) begyndte man at dyrke jorden og holde husdyr. Mod slutningen af stenalderen blev udvinding af flint til bl.a. fremstilling af flintdolke en vigtig beskæftigelse. Flintførende lag i Aalborgområdet muliggjorde en omfattende minedrift, og flintprodukter blev handlet til større områder, bl.a. til Norge og Sverige.

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) kendes først og fremmest fra de mange gravhøje i området, mens en række velbevarede bebyggelsesspor har bevirket, at jernalderen er særdeles velbelyst. Fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) kendes flere byhøje skabt ved ophobninger af kulturlag, fx Nørre Tranders, hvor der er registreret over 100 af de meget udbredte langhuse. Yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) er især dokumenteret gennem detektorfund. Gravfund vidner om, at der var tale om et hierarkisk samfund, hvilket også bekræftes af fund fra fx den store boplads Bejsebakken, hvor en stormandsgård fra 400-tallet er lokaliseret.

Lindholm Høje, som med sin store gravplads, landsby og velbevarede oldtidsagre fra ca. år 400 til 1000-tallet forbinder jernalderen med vikingetiden, er blandt Nordjyllands største fortidsminder. I Sebbersund lå der desuden i begyndelsen af 1000-tallet en velplaceret naturhavn med handels- og håndværksplads samt egen trækirke. I perioden fandt der også en egentlig bydannelse sted i Aalborg, idet byen opstod som en anløbsplads ca. 750‑800. I det følgende århundrede blev den befæstet med volde.

I middelalderen udbredtes kristendommen til området. Sognene blev dannet i begyndelsen af 1100-tallet, og de mange landsbykirker blev opført i løbet af de følgende århundreder. Aalborg udviklede sig i løbet af middelalderen til Nordjyllands mest betydningsfulde handelsby. Byens ældst kendte købstadsprivilegier er fra 1342. Nibe opstod i anden halvdel af 1200-tallet, og byens eksistensgrundlag var i høj grad baseret på sildefiskeri i Limfjorden.

Frem til begyndelsen af 1700-tallet oplevede Aalborg fortsat fremgang. Nibe voksede i middelalderen frem til en bebyggelse med bykarakter, men blev bekæmpet af Aalborg, hvis købmænd ikke ville have konkurrence om især den lukrative handel med sild. Først i 1727 fik Nibe købstadsrettigheder.

Efter en periode med stagnation kom der igen fremgang som følge af en begyndende industrialisering. Også uden for byerne er der eksempler på en tidlig industrialisering, heriblandt Friedrich Buchwalds fabriksby ved Gudumlund og papirfabrikken og det senere hammerværk i Godthåb.

Fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede kommunen en betydelig befolkningsvækst særligt i byerne. En væsentlig forklaring på denne udvikling er et fødselsoverskud samt vandring fra land til by. I Aalborg såvel som i Nørresundby og Nibe skete der en betydelig industrialisering. Nogle af de største virksomheder var inden for brændevinsfremstilling, tobaksfabrikation og tekstilindustri, men også jern- og metalindustrien samt kemisk industri slog an i byerne. Desuden opstod en cementindustri i Aalborg og Nørresundby. I 1889 blev den første cementfabrik, Aalborg Portland-Cement-Fabrik, indviet, og snart fulgte en række cementfabrikker. Også Nørresundby oplevede en industrialisering og befolkningsvækst, og i år 1900 blev den købstad. På landet var landbrug fortsat det dominerende erhverv.

Sideløbende med industrialiseringen og urbaniseringen skete der en betydelig udvikling af infrastrukturen. Dampskibsforbindelser til ind- og udland blev udvidet. I 1865 kunne den første broforbindelse mellem Aalborg og Nørresundby tages i brug, og fire år efter kom jernbanen til Aalborg. Derudover blev der anlagt en række privatjernbaner omkring år 1900.

Op gennem 1900-tallet fortsatte befolkningstallet med at stige, og stadig var det byerne, der oplevede den kraftigste vækst. Der skete dog fra ca. 1960 en afvandring især fra det centrale Aalborg til forstæderne og kommunens andre byer. Frem til ca. 1970 var industri afgørende for kommunens økonomiske vækst, hvor bl.a. Aalborg Værft spillede en central rolle. Samtidig flyttede en del af industrien fra de centrale dele af Aalborg til andre steder i kommunen. Infrastrukturen blev stadig forbedret og udvidet. I 1933 kom der en ny Limfjordsbro, og i 1938 blev der anlagt en lufthavn i Rødslet. Aalborg og lufthavnen var et vigtigt strategisk mål for den tyske besættelsesmagt i årene 1940‑45. Et stort antal tyske tropper befandt sig i Aalborg i disse år, og besættelsesperioden satte sine tydelige spor på kommunen.

Arbejderbevægelsen stod stærkt, især i Aalborg, og faglige kampe prægede fra 1870’erne og ca. 100 år frem arbejdspladserne i byen.

Efter 1970 skete der en ændring i industrisammensætningen, idet tekstil- og tobaksindustrien blev afviklet. I midten af 1980’erne lukkede flere store industriarbejdspladser i Aalborg, og over 1.600 arbejdspladser inden for industrien forsvandt. Aalborg Værft måtte eksempelvis lukke sin stålskibsproduktion i 1986. I resten af kommunen lå fortsat en række industrivirksomheder. Aalborg Universitetscenter åbnede i 1974, og Aalborg ændrede sig efterhånden fra at være en industriby til en kultur- og uddannelsesby.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Aalborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Aalborg er en universitets-, videns- og kulturby – men i høj grad også stadig industriby. I den østlige del af havnen er vartegnet fortsat Aalborg Portlands store produktionsanlæg i Rørdal.

.

Nibes ældste del er gennemskåret af en række smalle gader, der løber fra byens torv og ud mod kysten. Her er det Mellemgade, der på sin vej passerer Nibe Kirke.

.

Aalborg Kommune har 38 byer med over 200 indbyggere. De 11 mindste byer har 200‑500 indbyggere, syv har 500‑1.000 indbyggere, 16 har 1.000‑5.000, og fire har flere end 5.000 indbyggere. De fire største byer er de gamle købstæder Aalborg og Nibe, 1800-tallets handelsplads Nørresundby (købstad 1900) samt industribyen Svenstrup (inkl. Godthåb). De øvrige byer er landsbyer og oplandsbyer med et vist serviceniveau. Nogle af disse er i kraft af deres beliggenhed blevet pendlerforstæder til Aalborg. Det gælder Klarup, Gistrup, Storvorde og Frejlev samt de nordenfjords Vodskov, Vestbjerg og Vester Hassing, alle med 2.500‑5.000 indbyggere.

Aalborg blev tidligt Nordjyllands hovedby. Som følge af sildefiskeriet udviklede Nibe sig meget i den senere del af middelalderen, og byen blev en torn i øjet på Aalborgs magtfulde købmænd. De fik dog hurtigt kontrol over sildehandelen igen ved hjælp af kongelig støtte. Nibe er nu en lille, smuk gammel by med nye sovebykvarterer. Nørresundby voksede gennem 1800-tallet og blev købstad og nordenfjords oplandsby, men er gennem sidste halvdel af 1900-tallet blevet mere og mere integreret i Aalborg. Fra industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet spillede Hals og Svenstrup selvstændige roller som oplandscentre. Aalborg er nu det regionale center for hele Nordjylland og har national og international betydning. I forbindelse med Kommunalreformen i 1970 blev Nørresundby inddraget i Aalborg Kommune. Samme reform betød, at Aalborg blev amtskommunalt centrum og dermed et center for udviklingen af offentlig virksomhed inden for fx hospitalssektoren.

Aalborg Kommune er landets sjettestørste efter areal og tredjestørste efter folketal. Fra 2007 voksede kommunens folketal med over 18.000 personer. Nabokommunerne Rebild og Brønderslev voksede også, nemlig med ca. 2.000 personer tilsammen. De øvrige otte kommuner i Region Nordjylland havde i samme periode en befolkningstilbagegang på ca. 8.000. Regionens nettofremgang på ca. 12.000 personer skyldtes ikke fødselsoverskuddet, for det var ganske lille, og slet ikke flyttebalancen med det øvrige Danmark, eftersom der flyttede ca. 2.000 flere ud af regionen end ind. Der foregik derimod en betydelig nettotilvandring fra udlandet. I samme periode voksede Aalborg inkl. Nørresundby med over 14.000 indbyggere, og de nærmeste mellemstore byer stod for hovedparten af den resterende vækst. Ingen andre danske storbyer havde så stærk vækst, og ingen anden regions mindre byer tabte folketal så drastisk som de nordjyske yderkommuners. Billedet, som i øvrigt ikke er ganske nyt, bliver, at storbyen Aalborg i kraft af sin tyngde og dynamik sammen med de nærmeste pendlerbyer trækker befolkning og aktiviteter til sig.

Læs videre om

Kultur

Industrien langs Aalborg Havnefront er blevet transformeret og erstattet af ny spektakulær arkitektur og er blevet billedet på Aalborgs forvandling fra industriby til kultur- og vidensby. Det iøjnefaldende Musikkens Hus er tegnet af østrigske Coop Himmelb(l)au og ligger side om side med CREATE Aalborg Universitet og Larsen Waterfront med 254 ungdomsboliger, der begge er tegnet af Henning Larsen Architects. Den industrielle fortid markeres af det tidligere kraftværk Nordkraft, som ses bagerst til højre i billedet. Nordkrafts transformation til kulturhus er foretaget af CUBO Arkitekter.

.

Hvert år i maj forvandles Aalborg til én stor fest, når Aalborg Karneval fylder byen. Karnevallet varer en uge og består af seks dele, herunder Børnekarneval og Karnevalsløbet. Karnevallet afsluttes af en fest i Kildeparken. Hvert år har karnevallet et nyt tema, men ellers er det kun fantasien, der sætter grænser for udklædningen.

.

Haveforeningen Fjordglimt langs Annebergvej i den vestlige del af Aalborg er en af kommunens ældste haveforeninger.

.

Aalborg Kommune er fortællingen om en egn, der har været formet af beliggenheden ved Limfjorden. I Hals ses resterne af det militære anlæg Hals Skanse, der indtil begyndelsen af 1800-tallet fungerede som befæstning ved indsejlingen til Limfjorden fra øst. I Nibe serveres der »sildedogs« som en reference til byens fortid som fiskerby, hvor især sildefiskeri og sildesalteri dominerede. Madkulturen i området har i det hele taget været præget af nærheden til Limfjorden, og især ålen har ofte været at finde på spisebordene, fx i form af ålesuppe, ålebrød og rulleål.

I Aalborg vidner de historiske bygningsværker om byens betydning gennem tiden. Med anlæggelsen af slottet Aalborghus lidt nord for byen nær Limfjorden manifesterede kongemagten sin tilknytning til Aalborg i midten af 1500-tallet. Slottet var både bolig for lensmanden og en fæstning, der bl.a. skulle beskytte byens havn. I 1700- og 1800-tallet blev netop havnen mål for mange handelsskibe, der bragte varer hjem fra fjerne egne, og købmandsgårdene fra renæssancen fortæller om denne rigdom.

Kommunens mange velbevarede herregårde, hvoraf flere har rødder helt tilbage til middelalderen, ligger spredt ud over området og manifesterer tidligere tiders magtstrukturer. Også mange af kommunens kirker kan dateres til den tidlige middelalder. I 1900-tallet tog kirkebyggeriet igen fart, og arkitekter som P.V. Jensen-Klint, Holger Jensen og Inger og Johannes Exner har alle tegnet markante kirker i området. I dag har også trossamfund med rødder i migrantmiljøer sat deres præg på Aalborg, og der er bl.a. to moskeer i byen.

Aalborgs store industrivirksomheder indebar et stort antal arbejdere, der satte deres eget præg på byen med anlæggelse af nye arbejderkvarterer og nogle af Danmarks første kolonihaver fra 1884. De fleste af de klassiske industribygninger er for længst lukket, og mange ombygges til andre formål, herunder C.W. Obels Tobaksfabrik, De Danske Spritfabrikker og elværket Nordkraft. Sidstnævnte genåbnede som kulturhus i 2009 og forbindes af mange især med en af kommunens store forfattere, Jakob Ejersbo, og hans roman Nordkraft fra 2002. Bent Vinn Nielsen er en anden forfatter fra området, der i en lang række romaner har skildret »Underdanmark« både i byen og på landet. Mediemæssigt dækkes kommunen næsten udelukkende af NORDJYSKE Medier, der udgiver NORDJYSKE Stiftstidende og en lang række ugeaviser, ligesom de driver bl.a. radiostationen ANR og tv-stationen 24NORDJYSKE.

Aalborg er i dag Nordjyllands store kraftcenter for kultur, hvor både litteratur, musik, billedkunst og teater blomstrer. Byen huser både KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Aalborg Teater og landsdelens største museum, Nordjyllands Historiske Museum, der rummer 14 udstillingssteder. Musikkens Hus, der blev indviet i 2014 med egen koncertsal, Aalborg Symfoniorkester og Aalborg Operafestival vidner yderligere om et rigt musikliv. Foruden de store kulturinstitutioner byder Aalborg Kommune også på Aalborg Karneval, der er Nordeuropas største, og Nordjyllands største musikfestival, Nibe Festival. Herudover trives et mangfoldigt idrætsliv, som både udfolder sig på et foreningsdrevet og et professionelt plan – med bl.a. superligaklubben AaB, ishockeyklubben Aalborg Pirates og Aalborg Håndbold.

Aalborgs position som en af landets største studiebyer sætter også sit præg på byen, bl.a. i form af udenlandske studerende og tilflyttere fra Færøerne og Grønland, som kan mødes med deres medstuderende i en række foreninger og i Studenterhuset, der er udpeget til regionalt spillested i perioden 2017‑20.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Et fortsat stigende befolkningstal er af central betydning for Aalborg Kommunes nutid og forventningerne til de kommende år. Det er samtidig væsentligt for kommunen, at den er begunstiget af en relativt stor gruppe i den erhvervsaktive alder.

Kommunen er Region Nordjyllands kraftcenter, både inden for økonomi og beskæftigelse, og når det gælder uddannelse, sundhedsvæsen, forskning og internationalisering.

Kommunen spænder vidt, ikke blot geografisk. Den rummer områder med en meget forskellig udvikling i befolkningstallet. Samtidig er der store landbrugsarealer og en traditionsrig industri. Der er både det store universitet og mange små skoler i landdistrikterne. Byerhverv som handel og it spiller en stor rolle, men samtidig er der relativt mange offentligt ansatte.

Uddannelsesniveauet er over landsgennemsnittet, og Aalborg Universitet spiller en afgørende rolle som uddannelsescenter og som partner for erhvervslivet.

Efter udvidelsen i forbindelse med Strukturreformen blev Aalborg Kommune pr. 1. januar 2007 landets tredjestørste. Politisk er kommunen domineret af Socialdemokratiet og Venstre og med en lang tradition (siden 1925) for en socialdemokratisk borgmester.

De seneste års store ændringer i erhvervsstrukturen og virksomhedernes placering er sket i tæt samspil med den kommunale planlægning.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links