Ved Skudehavnen i det vestlige Aalborg ligger den lille oase Fjordbyen, der begyndte som en fiskerklynge i 1930’erne.
.

DGI Landsstævne fandt sted første gang i 1862 som et skyttestævne. Siden har det udviklet sig og er i dag Danmarks største idrætsfestival med over 25 idrætsgrene på programmet. Aalborg var for første gang værtsby i 2017.

.

I Aalborg Kommune var der i 2017 ca. 530 godkendte foreninger med omkring 86.000 medlemmer, der søgte offentlig støtte. Langt den overvejende del er traditionelle idrætsforeninger; mange af dem med en historie, der rækker tilbage til foreningslivets gennembrud i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. På dette tidspunkt blev der opført adskillige forsamlingshuse i kommunen, herunder Vokslev Forsamlingshus i 1897, Nørre Kongerslev og Ulsted Forsamlingshuse i 1905 samt Ferslev Forsamlingshus i 1929, der alle fortsat anvendes.

I 2017 modtog idrætsklubberne 86 %, børne- og ungdomskorps 9 % og idébetonede foreninger 5 % af de samlede tilskud til foreninger fra Aalborg Kommune. Denne fordeling er karakteristisk for Aalborg Kommunes tilskudspolitik igennem mange år.

I de bynære områder i Aalborg og Nørresundby samt i Hals, Nibe og Sejlflod findes en lang række idrætsanlæg og -foreninger, der er relateret til de enkelte kvarterer. Det gælder bl.a. det centralt beliggende stadion Aalborg Portland Park, der blev indviet i 1920 og stadig ligger midt i byen.

Idrætsforeningerne er overvejende samlet under Samvirkende Idræts-Foreninger Aalborg (SIFA), stiftet i 1911, som er et selvfinansieret samvirke, der arbejder for at sikre bedre vilkår for idrætten i Aalborg Kommune. SIFA rummer også Idrætshistorisk Samling, som er en del af lokalarkiverne i Aalborg og drives af frivillige.

Idræt og sport fylder meget i kommunen med flere professionelle klubber, herunder fodboldklubben AaB, Aalborg Håndbold og ishockeyklubben Aalborg Pirates, men også den foreningsdrevne idræt er bred og forskelligartet.

I Aalborg Kommunes landdistriktspolitik spiller foreningslivet en central rolle, og der fokuseres på projekter, som er foreningsfunderede. I kommunens mindre byer og landsbyer danner forsamlingshuse og idrætsfaciliteter ramme om lokale aktiviteter. I en del lokalsamfund er der udpræget opbakning til aktiviteter, som er særegne for området. Eksempelvis har Nørholm en frivilligt drevet lokal købmandsbutik, Vodskov har særligt mange idrætsaktiviteter, landsbyerne omkring Lille Vildmose er meget engagerede i aktiviteter og naturpleje omkring Lille Vildmosecentret, og i Hals er Hals Museum og Hals Museumsforening og Arkiv omdrejningspunkter for mange aktiviteter, herunder Skansespillet.

Studiebyen Aalborg

Aalborg rummer en hel del uddannelsesinstitutioner, hvortil der er knytter mange foreninger. De drives ofte af de studerende. På Aalborg Universitet (oprettet 1974) kan bl.a. nævnes Aalborg Studenterrevy, der begyndte i 1984, Studentersamfundet, der både tilrettelægger sociale arrangementer og sidder i flere udvalg og råd i universitetsregi, samt Aalborg Studenternes Idrætsforening, der har seks afdelinger for hhv. fodbold, svømning, volleyball, håndbold, badminton og Hold Fitness med tilsammen omkring 350 medlemmer.

University College Nordjylland (oprettet 2008) kan de studerende gennem foreningerne UCN Student Community og StudyLife virke som ambassadører og tutorer mv., og Studenterakademiet arrangerer kompetenceudviklende aktiviteter.

Studenterhuset, der slog dørene op i 1996, er åbent for alle studerende i byen. Huset drives til daglig af fastansatte, som varetager administrative opgaver, samt en stor gruppe frivillige fra de videregående uddannelser. Studenterhuset spiller en central rolle som et åbent socialt fællesskab for de mange nye danske og udenlandske studerende, der hvert år flytter til byen.

Frivilligt socialt arbejde

Frelsens Hær blev etableret i Aalborg i 1888 og har siden 1915 holdt til i Skipper Clements Gade. Her bliver der både afholdt søndagsgudstjeneste og arrangeret forskellige aktiviteter. Desuden ligger Møllepladscentret her, hvor man kan komme forbi og få morgenmad eller en kop kaffe og en sludder.

.

Det frivillige sociale arbejde i kommunen har tilbud til flere forskellige udsatte grupper. Alle de store landsforeninger inden for social- og sygdomsområdet har lokalafdelinger i Aalborg Kommune, og hertil kommer mange mindre og mere lokale foreninger. De Frivilliges Hus i Aalborg blev indviet i 1993 og er et af landets ældste og største. De Frivilliges Hus er først og fremmest et konsulenthus for de frivillige sociale foreninger, men mange af husets arrangementer, foredrag og kurser er åbne for alle.

I centrum af Aalborg findes flere forskellige væresteder, varmestuer og mødesteder, hvor brugere og frivillige sammen skaber et socialt fællesskab. Det gælder bl.a. Kirkens Korshærs varmestuer, Café Parasollen, Den Sociale Café Hjerterummet og Tamassa under Det Grønlandske Hus. Desuden kan nævnes Café VæXt, der typisk frekventeres af (tidligere) hjemløse og misbrugere – om end alle er velkomne. Steder som Fri-Rummet og Sind Skolerne bruges af mange psykisk sårbare. Der er også en del sprog- og lektiecaféer for hhv. børn, unge og voksne. Kofoeds Skole åbnede i år 2000 og ligger i Ågade i Aalborg. Via skolens socialøkonomiske virksomhed produceres bl.a. kunsthåndværk, møbler og honning, ligesom der udføres service- og vedligeholdelsesopgaver.

Foreningshuset K, KFUM og KFUK’s hus i centrum af Aalborg, har gennem tiderne huset mange forskellige aktiviteter og sociale fællesskaber. Huset rummer i dag en klub for unge, en familieklub og en ældreklub. Også Reden Aalborg holder til i huset med tilbud til prostituerede, ligesom Ventilen Aalborg, der henvender sig til ensomme unge uden for KFUM’s regi, mødes i K-Huset.

Både Danmission, Røde Kors, Blå Kors Danmark og Folkekirkens Nødhjælp har genbrugsbutikker spredt ud over kommunen, bl.a. i Hals og Svenstrup. Frivillige møder man også på Kirkens Korshærs gårdprojekt i Klarup. Med udgangspunkt i hverdagslivet på gården kan mennesker med forskellige sociale problemer deltage i praktiske aktiviteter som vedligeholdelse af bygningerne og dyrkning af jorden. Aalborg er i de senere år blevet en international by, hvilket også afspejler sig i det frivillige arbejde. Mange borgere er engageret i sociale og internationale fællesskaber med flygtninge og tilflyttere, fx i Elsk Aalborg International og Asylforum, gennem frivilliggrupper eller i Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Et andet tilbud, der dækker hele kommunen, er Aalborgprovstiers Menighedspleje, der ud over genbrugsbutik også har besøgstjeneste og en aflastnings- og vågetjeneste.

Fodbold i Aalborg

AaB’s trofaste fans hepper på yndlingsholdet på Aalborg Portland Park. AaB Support Club har siden stiftelsen d. 22. august 1990 stået last og brast med klubben. Supportklubben har ca. 2.200 medlemmer.

.

Idrætsbevægelsen i Aalborg har, som i Danmark generelt, sine rødder i slutningen af 1800-tallet med skytteforeninger fra 1861 og gymnastikforeningerne i 1860’erne og 1870’erne. De engelske sportsgrene som roning, cricket, cykling, tennis og fodbold holdt deres indtog i 1880’erne og 1890’erne og blev organiseret i frivillige idrætsforeninger. Organiseringen af idrætten antog hurtigt karakter af en folkelig bevægelse. Især de mange nye fodboldklubber tiltrak mange (mandlige) udøvere, og fodbold blev både på landsplan og i Aalborg den største sportsgren.

Fra cricket til fodbold i AaB – tiden før professionaliseringen

I 1885 dannede engelske ingeniører, der var i Danmark for at bygge den jyske jernbane, sammen med akademikere og folk fra det højere borgerskab Aalborg Cricketklub. Efter nogle år kom også fodbold på programmet, og i 1906 slog klubben sig sammen med Aalborg Fodboldklub, der stillede som betingelse, at klubnavnet skulle være Aalborg Boldspilklub. Og dermed var det, der i dag kendes som AaB af 1885, dannet.

Klubberne Chang og Freja blev stiftet i 1912, og sammen med AaB blev de byens førende klubber. De tre klubber havde rod i hver sin del af byen og i hver sin samfundsklasse. AaB, der holdt til i øst, blev opfattet som borgerskabets klub, og Chang, der hørte til i grusgraven, blev set som kontorfolkenes klub, mens Freja, der lå i den vestlige del af byen, blev betragtet som en arbejderklub. I mange år delte de tre klubber stadion. Her spillede de turneringskampe og var sportsligt ligestillede, men fra 1960’erne skilte AaB sig ud og blev den dominerende klub.

AaB professionaliseres

I 1978 blev der indført betalt fodbold i Danmark, og i AaB blev der udbudt målaktier, der kostede 10 kr. pr. styk, og som skulle tilføre klubben ekstra midler. Som aktionær forpligtede man sig til at betale 10 kr. pr. mål, som førsteholdet scorede.

1990’erne var en økonomisk svær tid for professionel fodbold i Danmark, og i 1993 gik AaB i betalingsstandsning med en gæld på ca. 4,4 mio. kr. Klubben blev imidlertid reddet, fordi kreditorerne valgte at acceptere, at de kun fik en fjerdedel af deres penge igen. Herefter gik det rigtig godt for klubben, og den blev allerede i 1996 regnet som en af landets rigeste.

I 1995 blev klubben den første danske deltager i Champions League, og den deltog igen 2008‑09. I maj 2014 vandt klubben for første gang i sin historie »The Double«, dvs. både det danske mesterskab og pokalfinalen.

AaB Support Club fra 1990 var den første officielle fanklub, der blev dannet i dansk fodbold.

Der kan fremhæves flere kendte personligheder fra AaB, bl.a. Henning Munk Jensen kaldet »Munken«, der i 1960’erne spillede 392 kampe for AaB og 62 A-landsholdskampe, inden han drog til udlandet og fik en karriere som professionel. Lynge Jakobsen spillede i 1970’erne 267 kampe for AaB, og i 1996 blev han sportsdirektør for klubben. Jesper Møller blev i 1993 valgt som næstformand for Aalborg Boldspilklub og senere på året også udpeget til medlem af bestyrelsen i AaB A/S. I år 2000 blev han valgt som formand for Aalborg Boldspilklub, og siden 2014 har han også været formand for DBU (Dansk Boldspil Union).

I modsætning til de fleste andre store fodboldklubber rummer AaB også i dag andre boldspil, både amerikansk fodbold, floorball og tennis, og lever derfor stadig op til navnet Aalborg Boldspilklub. AaB adskiller sig desuden fra flertallet af de store fodboldklubber i Danmark ved også at have kvindefodbold. Kvindefodbold blev en del af klubben i 1970, dvs. to år før kvindefodbold i Danmark officielt blev optaget i DBU.

Kulturelle foreninger og aktiviteter

For 43. gang kunne motionsløbere snøre løbeskoene, da Limfjordsløbet blev afholdt i juni 2017. Aalborg Øst Road Runners Club har arrangeret løbet siden 2009, og løberne kan vælge mellem en rute på 5, 10 eller 14 km, mens børnene kan løbe en børnerute på 1,1 km. Løberuterne går igennem Hammer Bakker.

.

Aalborg som storby rummer mange forskellige væresteder, kulturhuse, medborgerhuse, foreningshuse og kvarterfællesskaber. Kultur- og foreningshusene er kendetegnet ved, at det i høj grad er brugerne, der fastlægger og gennemfører aktiviteterne, og ved, at det som oftest er gratis for foreninger og borgergrupper at bruge faciliteterne. I centrum af Aalborg findes Huset i Hasserisgade.

1000FRYD ligger på Kattesundet og Længere oppe ad samme gade ligger Håndværkerhuset.

På Vesterbro ligger Det Grønlandske Hus, der er en selvejende institution. Det fungerer bl.a. som et samlingssted for grønlændere og grønlandsinteresserede i Region Nordjylland.

Kvarterer som Vestbyen og Øgadekvarteret er gamle arbejderkvarterer, og en større del af de mange små lejligheder bebos nu af studerende. Kvartererne er kendetegnet ved stærke lokalmiljøer med mange aktiviteter. Begge kvarterer ligger tæt på centrum, som således også bliver en del af nærmiljøet. Den tidligere C.W. Obels Tobaksfabrik i Vestbyen er i færd med at blive omdannet til et nyt, stort folkeoplysningskulturhus.

Siden 1980 har Fjordbyen været organiseret som en kolonihaveforening.

Aalborg Øst er en relativt ny bydel med et rigt foreningsliv og sociale fællesskaber, herunder foreningshuset Kanalhuset med egen frivilliggruppe, og det kommunale kultur- og foreningshus Trekanten.

Også Sundheds- og Kvartershuset ligger i Aalborg Øst og rummer ud over sundhedstilbud og fitness mødelokaler, lokalpoliti og den socialøkonomiske café KafféFair. Aalborg Øst er præget af et højt aktivitetsniveau med mange nye fællesskaber og et stort frivilligt engagement, bl.a. i form af foreningerne 9220 De Frivillige, Kultur Boosterne og Bydelsmødre.

Nørresundby er præget af, at den ligger nordenfjords og er en tidligere købstad, der adskiller sig fra det resterende Aalborg. For mange foreninger og sociale fællesskaber har det stor betydning, at de netop hører til i Nørresundby. Der er foreningshuse, en varmestue og væresteder som Sind-Klubben og Kildehuset, der også bruges af folk syd for fjorden. Ud over de mere gængse foreninger har Nørresundby også byhaver, naboskabsprojektet Mit Kvarter med hjælp til handicappede, Kvarterets Hus i Løvvangen med mange forskellige aktiviteter og foreningen Bydelsmødre, hvor kvinder fra hele verden bosat i Nørresundby tager imod nye kvinder (fra hele verden), der flytter til Nørresundby.

Aalborg syd og sydvest rummer tillige forskellige fællesskaber og faciliteter; ikke mindst i områderne omkring de almene boliger og i forbindelse med skoler og haller. Mulighedernes Park og Multihuset danner ramme om mange udendørs og indendørs aktiviteter for folk i alle aldre, med bl.a. multibaner, BMX og skaterbane, bydelsmødre, lektiecafé, pensionistklub og ungdomsklub. I samme område findes det højteknologiske værksted Hal9k for unge opfindere.

Også uden for Aalborg findes en række kulturhuse, bl.a. Huset Grønnegade i Nibe, der er hjemsted for mange foreningsaktiviteter, og hvor der afholdes mange offentlige arrangementer. Den lokale brugsforening i Sebbersund blev i 2017 omdannet til Kulturbrugsen, en forening, der skal samle byens aktiviteter. I 2017 åbnede også Sundheds- og Foreningshuset i Gandrup.

De første kolonihaver

Haveforeningen Fjordglimt langs Annebergvej i den vestlige del af Aalborg er en af kommunens ældste haveforeninger. Den rummer en mangfoldig og kreativ bygningskultur, og mange af de gamle haver og huse er bevaringsværdige. De første kolonihavehuse havde ofte tårne og spir og karakter af små lysthuse, men de blev i 1930’erne ofte afløst af lidt større huse.

.

Ideen til de første kolonihaver i Danmark tilskrives Venstremanden Jørgen Berthelsen. Efter en hed debat i Aalborg Byråd begyndte udstykningen til de første arbejderhaver i 1884. I første omgang blev haverne blot udstyret med små skure, senere med deciderede lysthuse. De første arbejderhaver forsvandt omkring år 1900, da banegårdsarealet i Aalborg blev udvidet. Kravet om permanente pladser til bynære haver kunne ikke opretholdes uden politisk støtte, og i 1977 udvirkede borgmester Marius Andersen en lejeaftale for ca. 2.300 bynære haver, der løber frem til 2077. Kun ekspropriation kan fjerne haverne fra byen. Haverne i de populære kolonihaveforeninger i den vestlige del af Aalborg og omegn er meget eftertragtede i dag. I 2015 blev det muligt at få en fjordhave, hvor man kan producere sine egne skaldyr og tang. Fjordhaverne ligger ved Lindholm Strandpark i Nørresundby.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige

Eksterne links