Cigarmagerværkstedet fotograferet ca. 1910. Mange børn deltog i tobaksindustrien.
.

Nordens største tobaksfabrik, C.W. Obels Tobaksfabrik i Aalborg, blev etableret i 1787 af Christen Winther. Fabrikken var i de første 111 år placeret i det centrale Aalborg, hvor C.W. Obels Plads i dag findes. Efter en brand blev fabrikken imidlertid i 1898 flyttet til et fabriksanlæg, der blev opført vest for Aalborg efter tegninger af ingeniør Axel Hermansen. Virksomheden havde stor succes. Bedømt ud fra både produktion og antal ansatte havde C.W. Obels Tobaksfabrik i 1870’erne udviklet sig til Nordens største tobaksfabrik. I 1961 overtog Skandinavisk Tobakskompagni virksomheden, men produktionen fortsatte i mindre omfang frem til 1970.

Bygningsmassen omkring Badehusvej og Kastetvej fremstår i dag relativt uændret i det ydre, mens omfattende indre ændringer har fjernet sporene fra tobaksproduktionen. Bygningerne anvendes i dag af bl.a. Aalborg Universitet.

Videre læsning

Læs mere om Bebyggelse og erhverv 1850-1920 i Aalborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links