Lille Vildmose

Fra Porsemosen og Høstemark Skov i Aalborg Kommunes sydøstlige hjørne strækker Lille Vildmose sig sydpå ind i den nordøstlige del af Mariagerfjord Kommune. Sit navn til trods er mosen på ingen måde lille, men et stort og varieret naturområde, som ud over åbne højmoseflader også omfatter skove og søer. Oprindelig var Lille Vildmose et ca. 5.500 ha stort, uvejsomt moselandskab, og trods opdyrkning, tørveskæring og tilgroning kan knap halvdelen stadig genfindes som en af Nordeuropas største og mest velbevarede højmoser.

Dannelsen af mosen

1. Landhævningen efter sidste istid medførte, at moræneøerne langs Kattegatkysten blev forbundet, så de dannede en aflang ø. Landet fortsatte med at hæve sig, og for ca. 2.500 år siden blev der dannet et smalt sund, som strakte sig fra Kattegat til Limfjorden. Langs sundets kyster var der store rørskove. 2. Som tiden gik, begyndte sundet at lukke til, så der opstod en brakvandslagune med vidtstrakte rørskove. I kanten af rørskovene og langs lagunens bredder blev der dannet kærtørv og skovtørv. 3. For ca. 1.500 år siden steg nedbørsmængden, og området forsumpede. Rørskovene forsvandt og blev erstattet af tørvemosser, som dannede hængesæk, der langsomt lukkede de åbne vandflader. Dannelsen af mosen var i gang. 4. I takt med at tørvemosserne bredte sig, voksede tørvelaget, og efterhånden begyndte mosen at hæve sig op over landskabet. Med tiden havde mosen hævet sig så meget, at tørvemosserne ikke længere kunne nå grundvandet, og alt vand til mosen måtte derfor komme fra nedbøren. Dermed var højmosen dannet, og

.

For 7.000 år siden, da Littorinahavet nåede sin maksimale udbredelse, lå kystlinjen helt inde ved bakkelandskabet omkring Gudumholm, Gudumlund, Kællingbjerg og Smidie. Et stykke ude i havet lå en række moræneøer, som bl.a. omfattede de nuværende Mulbjerge, Toft Bakke og Als Kirkebakke. Landhævning og strandvoldsdannelser medførte, at moræneøerne blev forbundet med hinanden, så der for ca. 2.500 år siden opstod en lang ø. Området mellem øen og bakkerne mod vest var en brakvandslagune, som strakte sig fra Limfjorden til Mariager Fjord. Landhævningen fortsatte, og efterhånden blev lagunens forbindelse til havet afbrudt. Efter en periode med megen nedbør steg vandstanden i det nu indelukkede område, og nogle få århundreder senere var den tidligere lagune blevet til en fersk sump med en frodig rørskov. Rørskovens tagrør opbrugte med tiden næringen i sumpen, og for ca. 1.500 år siden blev tagrørene erstattet af mere nøjsomme tørvemosser. Fra midten af sumpen dannede tørvemosserne en hængesæk, der som et tæppe bredte sig til alle sider. Dermed var udviklingen af højmosen i gang.

Når tørvemos optager næringsstoffer, udskiller det brintioner, som forsurer omgivelserne. Forsuringen betyder, at vandet i mosen får en lav pH-værdi. Tørvemos vokser opad, mens de nederste dele af mosset dør, og det sure miljø medfører, at de døde dele af mosset ikke nedbrydes på normal vis. I stedet opbygges de langsomt i tykkere og tykkere lag af døde plantedele, kaldet tørv, hvilket langsomt får mosen til at hæve sig op over det omkringliggende landskab. For ca. 1.200 år siden var tørvelaget blevet så tykt, at tørvemosserne på overfladen mistede kontakten med grundvandet og måtte modtage alt deres vand og næring fra nedbøren.

I den sydlige del af Lille Vildmose er tørvelaget nogle steder over 5 m tykt, og højmosen vokser stadig med 2‑3 mm om året.

Midt i højmosen lå søerne Birkesø, Toftesø, Møllesø og Lillesø. Tørvemosset voksede aldrig ind over søerne, sandsynligvis fordi mossernes vækst blev hæmmet af det mineralholdige grundvand. Højmosen bredte sig heller ikke til den vestlige del af sumpen, hvor kridtbakkernes kalkrige miljø udgjorde en naturlig barriere for tørvemosserne.

Lille Vildmoses historie

Der har været gravet tørv i Lille Vildmoses nordlige ende siden sidst i 1700-tallet. Det var dog først under de to verdenskrige, at tørvegravningen rigtig tog fart. Her har arbejdere stillet sig op ved Aalborg Portlands første gravemaskine, som blev brugt under tørvegravningen i Portlandmosen. Foto fra ca. 1928.

.

Da lagunen var dannet for ca. 2.000 år siden, havde jernalderbønder bosat sig i området. Den sandede jordbund og de tørre forhold gjorde det dog svært for dem at dyrke jorden, og bedre blev det ikke, efterhånden som området udviklede sig til en sump. Bønderne flyttede, og mens Lille Vildmose over de næste ca. 1.500 år udviklede sig til højmose, lå området hen som et ufremkommeligt vildnis.

Først i slutningen af 1700-tallet kom der igen interesse for området, da kronen påkaldte sig ejerskabet over Lille Vildmose og derefter satte den til salg. Ingen interesserede købere meldte sig. Frederik 5. forærede i stedet mosen til den dansk-tyske lensgreve Adam Gottlob Moltke, som var kongens rådgiver. Kravet var dog, at Moltke skulle afvande søerne i området og derefter opdyrke de indvundne områder. I 1750’erne blev der gravet en knap 2 km lang kanal ud til Kattegat, hvorefter det samlede vandareal på ca. 400 ha kunne afvandes. Afvandingsprojektet blev afsluttet af den første repræsentant for den tyske Schimmelmann-slægt, der i 1762 havde købt Lindenborg Herregård og vildmosen. I vinteren 1760‑61 var Møllesø afvandet. Året efter blev Birkesø afvandet, mens Lillesø og Toftesø blev tømt for vand i hhv. 1765 og 1769. Tørvegravningen begyndte også i slutningen af 1700-tallet. Det foregik i mosens nordvestlige del mod Gudumlund.

1767‑68 blev Vildmosegård opført som herregård med fuldt hoveri, men produktionen var beskeden. Højmosen var ikke let at dræne, og da staten i 1936 opkøbte store arealer i den nordlige del og indledte en massiv afvanding og opdyrkning, voksede højmosen stadig.

Den 74 ha store Toftesø blev i 1973 genskabt af enken efter lensgreven på Lindenborg Gods som et af landets første egentlige naturgenopretningsprojekter. Forud var dog gået retableringen af Lillesø i 1927. I 2011 påbegyndte Naturstyrelsen genopretningen af den 135 ha store Birkesø. Derimod bliver Møllesø næppe nogensinde sat under vand igen, da 17 beboelser samt Lille Vildmosecentret, som formidler områdets natur- og kulturhistorie, alle er placeret i den tørlagte sø.

Udnyttelse af mosen

I 1904 blev der bygget en spritfabrik nær Vildmosegård, hvor højmosens tørv skulle udnyttes til produktionen af husholdningssprit. Projektet blev dog en underskudsforretning, og fabrikken lukkede i 1907. Da der under verdenskrigene var knaphed på brændsel, opkøbte Aalborg Portland-Cement-fabrik et stykke af Vildmosen for at grave tørv til cementovnene. Området fik navnet Portlandmosen, og da tørvegravningen var på sit højeste, beskæftigede Aalborg Portland 1.200 mand i mosen. I Portlandmosen kan man stadig se de dybe gravebaner som op til 5 km lange søer.

Mellem de to verdenskrige kom landbruget for alvor til Lille Vildmose, da Landbrugsministeriet i 1936 opkøbte ca. 3.000 ha af mosen, og frem til 1958 blev der etableret 39 statshusmandsbrug. I 1950’erne blev store dele af statens arealer forpagtet af Pindstrup Mosebrug, og en omfattende industriel tørveindvinding blev sat i gang. Store arealer mellem Tofte Mose og Høstemark Mose var således udlagt til produktion af spagnum, der kunne bruges som pottemuld i haver og gartnerier og på planteskoler. Indvindingen blev standset i forbindelse med fredningen, og produktionen af spagnum stoppede i 2011.

Arealerne vest for Møllesøvej, som ikke blev brugt til tørveproduktion, blev i stedet udnyttet til græsning, mens området omkring Birkesø og Møllesø var opdyrket.

Dyre- og plantelivet

De mange og varierede naturtyper i Lille Vildmose giver området et rigt dyre- og planteliv. Alene fra Tofte Skov og Mose og de tilgrænsende arealer er der registreret knap 700 arter af karplanter. Højmosefladen består af en mosaik af høje tuer og lavtliggende, våde høljer. På de tørrere tuer dominerer hedelyng og revling, mens man i de fugtige høljer kan finde planter som klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, mosepors, multebær, blomstersiv, blåtop og hvid næbfrø samt alle tre danske arter af soldug. I kanten af højmosen ligger laggzonen, hvor højmosens næringsfattige vand blandes med kalkrigt grundvand. Her findes en kantskov med mosebunke, skovfyr, dunbirk og vortebirk.

Insektlivet er rigt og varieret og rummer flere sjældne arter. Der er fundet mindst 27 arter af dagsommerfugle og 25 arter af guldsmede i mosen, mens der alene i Tofte Skov er registreret ikke mindre end 1.545 arter af biller. Mens visse arter som de sjældne markperlemorsommerfugl, stenkløverkøllesværmer, huevandnymfe og månevandnymfe kan ses i de lysåbne områder i Lille Vildmoses skove, knytter arter som bølleblåfugl, moserandøje og moseperlemorsommerfugl sig til de åbne højmoseflader.

I 1999 slog kongeørnen sig ned som ynglefugl i Tofte Skov; som det første sted i Danmark. Et par år efter bosatte yderligere et par sig i Høstemark Skov, og siden da har der næsten hvert år ynglet to par kongeørne i området. Også havørn yngler i dag i Lille Vildmose. Derudover tæller ynglefuglene bl.a. trane, rørdrum, mosehornugle, natravn, hedelærke og rødrygget tornskade, og i Toftesø har skarven en koloni. Om vinteren raster store flokke af sædgæs og sangsvaner i mosen, og de kan især opleves, når de samler sig for at overnatte i Toftesø.

Ud af Danmarks 17 arter af flagermus er de 12 registreret i Lille Vildmose. De hyppigste arter er dværgflagermus, troldflagermus og brunflagermus. Brandts flagermus, frynseflagermus og damflagermus forekommer fast i området, mens pipistrelflagermus, nordflagermus og skimmelflagermus hører til sjældenhederne. Både odder og mink findes ved Toftesø, og i de åbne områder er ræv og ilder almindelige. I skovene findes både brud, lækat, husmår, skovmår og grævling. I hhv. 2016 og 2017 blev Lille Vildmose desuden gæstet af en strejfende guldsjakal.

Vildsvinet, som blev udryddet i Danmark omkring år 1800, findes i det indhegnede område i Tofte Skov og Mose. Bestanden blev indført fra Nordtyskland i 1926 og tæller i dag ca. 150 dyr. Vildsvinene deler Lille Vildmose med både krondyr og rådyr. Derudover fik de i juni 2016 selskab af fem elge, som siden november 2015 havde gået i en indhegning for sig selv. I januar 2017 blev bestanden udvidet med yderligere fem dyr. Med deres naturlige fouragering på træer og buske skal elgene bidrage til at holde moseområderne åbne.

Mosen i dag

Gamle, vandfyldte tørveskær ligger på række langs Ny Høstemarkvej i Mellemområdet øst for Portlandmosen. I dag er tørveskæringen for længst ophørt, og der arbejdes på at genskabe de sammenhængende højmoseflader.

.

Lille Vildmose kan inddeles i fire forskellige arealer. I Tofte Mose og Høstemark Mose findes de naturlige, bevarede højmoser, mens man i Porsemosen og Portlandmosen kan se de moseområder, som er præget af tidligere tiders opdyrkning og tørvegravning. Dertil kommer de områder, som har været helt opdyrkede eller har været udsat for intensiv tørvegravning og nu delvis er under vand. Høstemark og Tofte Skove i den hhv. nordlige og sydlige del af området udgør Lille Vildmoses to største skove.

I 2007 blev Lille Vildmose fredet og udgør med sine ca. 7.700 ha Danmarks største naturfredede landområde. Derudover indgår Lille Vildmose i habitatområdet Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov samt i fuglebeskyttelsesområdet Lille Vildmose. Den største del af området ejes i dag af Aage V. Jensen Naturfond, og en mangeårig naturgenopretning er igangsat for at rette op på fortidens indgreb.

Lille Vildmosecentret åbnede i 2006 og huser bl.a. en udstilling om mosen og en naturskole. Af hensyn til mosens besøgende er der opstillet fugletårne og platforme i området, mens plankestier gør det muligt at vandre rundt på flere af de ellers våde moseflader. I de indhegnede Høstemark og Tofte Skove er der ikke adgang, men skovene kan opleves på guidede ture.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land

Eksterne links