Næbkande fremstillet i 1800-tallet på fajancefabrikken på herregården Gudumlund. Kanden er dækket af hvid tinglasur og dekoreret gul marmorering, manganviolet og koboltblå. Låget og en del af foden mangler.

.
Efter udenlandsk forbillede igangsatte Friedrich Buchwald omkring år 1800 flere initiativer for at forbedre godsdriften på Gudumlund, heriblandt opdyrkning af heden, dræning af vådområder og opførelse af fabrikker med tilhørende kanalsystemer. Her ses en af kanalerne ved Gudumholm, nær Gudumlund, som Buchwald fik gravet 1777‑1802 med henblik på at levere vand til vandmøllerne.
.

Gudumlund ligger i landsbyen af samme navn. Til gården hører både tørvelade og hollænderi (mejeri). Gudumlund kendes tilbage fra 1300-tallet, hvor den var ejet af væbneren Niels Johansen Slet. Wulff Buchwald købte godset i 1674, og hans slægt fik stor betydning for Gudumlund. Hans barnebarn Friedrich Buchwald overtog gården i 1777 og igangsatte en lang række reformer; bl.a. udflyttede han bøndergårdene og påbegyndte en afvikling af hoveriet. Han rettede også Lindenborg Å ud, anlagde kanaler, indførte pløjning med stude og opførte nye landbrugsbygninger og industribygninger, herunder garveri, handskefabrik, et kalkværk og en linnedfabrik. Men trods indsatsen og perspektiverne måtte Buchwald i 1798 sælge Gudumlund til greven af Lindenborg, Ernst Schimmelmann. Han oprettede teglværk, sæbesyderi, glasfabrik og fajancefabrik, men industrierne blev aldrig rentable, og fabrikkerne lukkede en efter en. Statens Jordlovsudvalg overtog Gudumlund i 1923 og udstykkede jorden.

Hovedbygningen er opført i Friedrich Buchwalds ejertid og var oprindelig et trefløjet anlæg i bindingsværk, hvoraf de to er bevaret. Den hvidkalkede hovedbygning er delvis omsat i grundmur, og udsmykningen er begrænset til bindingsværket, hoveddørenes udskæringer og det halvvalmede, røde tegltag.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links