Lundbæk ligger med udsigt over Limfjorden og er omkranset af vandfyldte grave. Gravene er det eneste, der vidner om, at gårdens historie går tilbage til middelalderen, hvor den lå under Vitskøl Kloster. Efter Reformationen overgik Lundbæk til Mikkel Nielsen Tornekrans, som tilhørte adelsslægten Tornekrans. Han opførte en hovedbygning i bindingsværk. Ved hans død overgik gården til sønnen Christopher Mikkelsen Tornekrans gift med Dorte Axelsdatter Juul, der ved sin mands død mageskiftede Lundbæk til sin bror Iver Axelsen Juul. Herfra gik gården til dennes søn Ove Iversen Juul, som omkring 1655 opførte to grundmurede sidefløje. Lundbæk forblev i familien Juuls eje frem til 1917, og i deres ejertid blev både bindingsværksbygning og Ove Iversen Juuls sidefløje erstattet af den nuværende hovedbygning fra 1804. Den eneste rest fra den tidligere hovedbygning er Ove Iversen Juul og hans kone Kirsten Urnes indvielsestavle fra 1655, der sidder over hovedindgangen. Den enfløjede, hvidkalkede hovedbygning er i to etager over en høj kælder med valmet tegltag. Der er midterrisalit på både gårdog havesiden. Den sydvendte gårdside er på midtpartiets stueetage fremhævet af refendfugning, og risalitten er kronet af en attika med rundbuet frontispice. Facaden afsluttes af en tandsnitsgesims.
Efter at gården i mere end 300 år havde tilhørt slægten Juul, blev den solgt i 1917. Herefter havde den skiftende ejere, indtil den i 1939 blev købt af Statens Jordlovsudvalg, som udstykkede jorden. Siden 1948 har Lundbæk været landbrugsskole.
