Gudumlund (Aalborg Kommune)

I Østhimmerland, i den nordvestlige del af Lille Vildmose, cirka 20 kilometer sydøst for Aalborg, ligger Gudumlund. Hovedbygningen udgøres af to grundmurede og hvidpudsede fløje sammenbygget i vinkel. Taget er I det indre er bygningen præget af en ældre planløsning med en del ældre overflader og bygningsdele, herunder adskillige ældre døre og gerichter, samt beslag og låsetøj. Lofterne er uudnyttede.

Holleænderiet er en ottekantet grundmuret bygning over en sortmalet sokkel, og med kegleformet tag belagt med røde tegl. Bygningen består i det indre af ét stort rum, og adgang sker via en rødmalet revleport placeret mod vest. I muren er en række små korsformede åbninger. Tørveladen (1917 ved Carl von Schimmelmann) på Gudumlund samt de to murstykker og kostalden, der omrammer gårdspladsen, samt alleen der fører forbi tørveladen. Den hidtidige fredning omfatter hovedbygningen (1776) den ottekantede hollænderibygning, den brolagte gårdsplads og haven. Fredet i 1983.

Tørveladen er opført med en muret underdel og med en høj trempel af tømmer. Den murede underdel er forsynet med stræbepiller. Stræbepillerne angiver samtidig bygningens opdeling i fire sektioner. Trempelen er over murværket udvendigt beklædt med afbarkede lægter, der har den runde side vendt ud ad. På nordsiden ses murværket med stræbepiller og den høje trempel med lægterne samt lugerne til indlæsning af tørv. Taget er beklædt med pandeplader, men har tidligere været udført med brædder og pap. Kun på østgavlen er der placeret luger i murværket. Carl von Schimmelmanns forbogstaver i gavlen På vestgavlen er der opført et halvtag til brænde Tørveladen er forbundet med kostalden ved et udskud med køreport. Porten i vestgavlen er udført som en traditionel revleport med to fløje og en gangdør, medens østfløjens port er en skydeport af nyere dato.

Indvendig er laden et stort rum med en åben tagkonstruktion. Fra kipremmen ses en stolpe, der ser ud som om den på et tidspunkt er blevet afkortet. Bunden i laden er støbt i beton, og har form som et stort kar – udformet for at lette trykket fra tørvene. Karret er i dag skjult under en nyere gulvbelægning. Det vides ikke, om udskuddet med køreporten er opført sammen med eller senere end laden. Kostalden fremtræder som en vigtig afgrænsning af gårdspladsen. Den har dårligt murværk og ingen fredningsværdier i det indvendige.

Tremplen, det store tagudhæng og den lave taghældning på tørveladen er typisk for landbrugets bygninger på denne tid. At det netop er en tørvelade, gør bygningen karakteristisk for stedet og for sin tid, og fortæller således om en vigtig periode i landets historie. Vedligeholdelsestilstand Som beset ser bygningen ud til at være i rimelig stand. Porten mod vest trænger til vedligeholdelse. Planbestemmelser Ingen Kommuneatlas Intet Omgivelser Alleén, der fører op til Gudumlund, fører ind på gårdspladsens ene hjørne. Hverken hovedbygningen eller tørveladen opleves fra alleén, og først når man er helt fremme ser man tørveladen til højre og hovedbygningen frem for sig. Tørvelade, kostald, murstykke, hovedbygning, murstykke og endelig den ottekantede mejeribygning omslutter den fredede gårdsplads med den store lind.

Gudumlund nævnes første gang i 1347.

Der har altid været gravet tørv i Lille Vildmose, men specielt under de to verdenskrige blev forsyningen med tørv af stor betydning for brændselssituationen i landet. Tørveproduktionen fik under 1. verdenskrig et industrielt præg med maskiner til opgravning af tørven. Det var dog transporten af tørvene der udbyggedes mest, der blev anlagt smalsporede jernbaner og anlagt en udlosningshavn, Mou Bro. Tørveladen på Gudumlund er bygget i 1917, og viser dels hvor meget vægt, der blev lagt på opbevaringen af tørven og dels den teknologi og nedarvede viden der skulle til, for at kunne opbevare tørre tørv over en hel vinter.

Kulturarvsstyrelsen finder, at tørveladen (1917 ved Carl von Schimmelmann) på Gudumlund samt de to murstykker, der sammen med kostalden omrammer gårdspladsen, samt alleen, der fører op til tørveladen, Møllebrovej 2 i Gudum, Aalborg Kommune, har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen. Tørveladen på Gudumlund er trods sin beskedne funktion en imponerende bygning med en gennemtænkt udformning, der tager højde for hensynet til problemerne omkring opbevaring af tørv. Ladens opbygning med den meget solide, murede underdel og den lette, næsten transparente overdel kombineres til en helhed af stor arkitektonisk styrke.

Gravning, transport og opbevaring af tørv var længe eksistensberettigelsen for en stor del af beboerne på og omkring Lille Vildmose. Tørveladen fortæller en del af denne historie et års forbrug af tørv, der gerne skulle kunne holdes tørre. Tørveladen på Gudumlund knytter sig funktionelt til gårdens hovedbygning. Kostalden og de to murstykker slutter sig om gårdspladsen og danner således et helstøbt kulturmiljø. Styrelsen finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til tørveladens ydre og det store åbne rum i det indre, til de oprindelige materialer samt de to murstykker. Styrelsen skal anbefale, at man ved lejlighed igen lægger pap på taget af tørveladen.

For Gudumlund er den miljømæssige værdi knyttet til bygningernes rumdannende funktion omkring gårdspladsen, samt ankomsten via allén, der tilsammen skaber en sammensat kulturhistorisk helhed.

Læs videre om

• Gudumlund, Trap Danmark
• Jens Bangs Stenhus
• Kirkegårdsgade 3
• Vang

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen