Det åbne lands tørre naturtyper dækker 13.921 ha eller ca. 12 % af Aalborg Kommunes samlede areal. En af de største udfordringer for det åbne lands natur er tilgroning, og en væsentlig del af naturplejen består derfor af græsning. Her er kvæg sat på græs på De Himmerlandske Heder.
.

I forvaltningen af kommunens natur og landskab lægges der særligt stor vægt på bæredygtighed og biologisk mangfoldighed. Samtidig står Aalborg Kommune over for en række udfordringer. Eksempelvis viste vurderingen af naturområdernes kvalitet i perioden 2008‑13, at der er stort behov for en målrettet indsats for at forbedre og fremme naturens tilstand. Kommunen har derfor sat det mål, at 50 % af naturområderne skal hæves til god eller høj tilstand senest i 2020. Det forudsætter en stor indsats, og det samme gør ønsket om at øge kommunens biologiske mangfoldighed. Også klimaforandringernes potentielt negative konsekvenser for naturen kræver årvågenhed i forvaltningen.

Målet om en højere biologisk mangfoldighed skal indgå i driften af de bynære skove, parker og kommunalt ejede arealer. Naturområderne skal beskyttes og bevares, men således at den mest sårbare og sjældne natur prioriteres højest. Samtidig vil kommunen fremme udviklingen af spredningskorridorer for dyr og planter. Der skal etableres nye naturområder, ødelagte naturområder skal genoprettes, og eksisterende områder skal plejes efter behov.

Af hensyn til biodiversiteten, men også til friluftslivet og sikring af drikkevandskvaliteten, ønsker kommunen at øge det samlede skovareal. Det skal især ske ved bynær skovrejsning, hvilket også formodes at gøre boligområderne mere attraktive og øge livskvaliteten for beboerne.

Også i landbruget er der fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Således skal andelen af økologiske landbrugsprodukter samt det økologisk drevne areal i kommunen øges. Samtidig fastslås det i Kommuneplan 2013, at man i områder med særlige drikkevandsinteresser vil prioritere grundvandet frem for intensiv landbrugsdrift.

Aalborg Kommune har en lang tradition for råstofudnyttelse. I dag fastlægges rammerne for råstofudnyttelsen af Region Nordjyllands Råstofplan 2016. Her fastslås vigtigheden af indvindingen for regionens vækst og udvikling, men det erkendes også, at den påvirker både mennesker, natur og miljø. Derfor skal der tages hensyn til natur og miljø i indvindingen, ligesom naturhensynet skal spille en vigtig rolle, når ansøgninger om nye gravetilladelser vurderes. Hensynet gælder både selve gravearbejdet og den effekt, som transporten af materialerne har på omgivelserne.

Naturbeskyttelse

I april-maj blomstrer den lille, uldne nikkende kobjælde på overdrevene ved de fredede Mulbjerge. Overdrevene afgræsses som en del af naturplejen, men da nikkende kobjælde er giftig og smager skarpt, bliver den som regel undgået af det græssende kvæg.

.

I perioden 2011‑13 blev alle naturtyper, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, gennemgået og opdateret. Resultatet af opgørelsen blev, at 7.875 områder i Aalborg Kommune i dag er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Tilsammen dækker de 14.663 ha, hvilket svarer til ca. 12,9 % af kommunens areal. De beskyttede naturtyper fordeler sig på 6.000 ha mose, 3.681 ha eng, 1.138 ha hede, 1.618 ha overdrev og 1.485 ha strandeng. Dertil kommer 1.942 søer, som tilsammen dækker 742 ha.

I forbindelse med gennemgangen blev tilstanden af kommunens natur også vurderet. Under vurderingen blev områderne fordelt på fem tilstandsklasser fra høj til dårlig naturtilstand. Her blev 39 % af kommunens naturområder vurderet som værende i enten høj eller god tilstand, mens 31 % af dem var i ringe eller dårlig tilstand. De resterende naturområder blev vurderet til at være i moderat tilstand.

Der er 39 arealfredninger i Aalborg Kommune. De omfatter i alt ca. 9.300 ha. Kommunens ældste fredning er langdyssen Troldkirken ved Sønderholm, som blev fredet ved kongelig resolution i 1809. Den næste fredning kom først i 1925 med fredningen af Gudumlund Bøgeskrænt, som er gammel bøgeskov på en morænebakke. Herefter blev intervallet mellem nye fredninger mindre. I 1939 blev nogle slugter med græsningsoverdrev og enebærkrat på herregården Lundbæk fredet, og i 1950 medførte det særlige planteliv på Klitgård Skrænt yderligere en fredning. Dyssekamrene ved Store Restrup blev fredet i 1948, mens oldtidsagrene på Skørbæk Hede blev fredet i 1954.

Præstegårdshede ved Kongerslev blev fredet i 1958 og omfatter ud over græsfælled og lynghede med enebær også seks gravhøje. Året efter fredede Aalborg Kommune sine arealer ved Poulstrup Sø, og samtidig frededes arealerne omkring Kobbelhøj og Kongehøj og herfra ned til landsbyen Lundby.

Indgangen til 1960’erne markerede begyndelsen på en stor fredningsperiode i kommunen. Hammer Bakker blev fredet ad flere omgange. Derudover blev herregården Kongstedlund og den tilhørende jord fredet, hvilket også gjaldt Lundby Bakker, resten af Dall Hede, Skjolddal ned mod Halkær Bredning, Hals Skanse, gravhøjene og bautastenene »De Hvide Jomfruer« i Råkildegård Skov samt Furdal Gravhøje øst for Svenstrup.

Flere fredninger fulgte i de efterfølgende årtier. I løbet af 1970’erne blev morænebakken Marbjerg, Danmarks største oldtidskirkegård, Lindholm Høje, engarealer og udsigt nord for Nibe samt forten i Volsted fredet. Gennem 1980’erne blev 25 km af den nedlagte jernbanestrækning fra Aalborg til Hadsund sikret ved fredning og genskabt som cykelrute. Af hensyn til især kulturhistorien og arkæologien blev området ved Vokslev Hede fredet, ligesom Sejlflod Kalkgrav ved Storvorde blev fredet for at beskytte gravens bestand af den sjældne stor gyvelkvæler.

Morænebakken Mulbjerge rummer græssede overdrev med store bestande af både opret og nikkende kobjælde. Bakken blev først fredet i 1951, og i 1986 blev fredningen udvidet til også at omfatte strandengene ud til Kattegat. Derefter fulgte fredningen af Østerådalen, som bl.a. er af stor rekreativ betydning for indbyggerne i Aalborg.

I begyndelsen af 2000-tallet blev de to store landskabsfredninger af hhv. Lille Vildmose og De Himmerlandske Heder gennemført. Dertil kom i 2006 to kulturhistoriske fredninger: vikingebosættelsen ved Sebbersund og Godthaab Hammerværk.

Området nord og syd for Limfjordens udløb i Kattegat blev udpeget som vildtreservat i 1997. Hals-Egense Vildtreservat dækker et areal på ca. 1.780 ha. Kommunens andet vildtreservat omfatter Nibe og Gjøl Bredninger og blev oprettet i 1993. Begge vildtreservater skal beskytte områdets mange yngle- og trækfugle. De to vildtreservater samt mange af såvel de fredede områder som § 3-områderne er desuden beskyttet af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. I Aalborg Kommune omfatter disse Natura 2000-områder seks habitatområder, fire fuglebeskyttelsesområder og to Ramsarområder. Med undtagelse af habitatområdet Hammer Bakker, østlige del, deler Aalborg Kommune alle områderne med en eller flere nabokommuner.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning

Eksterne links